Prøv avisen

Fyret betjent dræbte otte gidsler

Gidseldrama i Filippinerne er ovre --Paramedics lower a victim from the hijacked bus in Manila on August 23, 2010. The gunman who seized a bus carrying Hong Kong tourists killed at least four of his hostages in the Philippines, doctors said. AFP PHOTO / J Foto: Jay Directo

Et gidseldrama i Filippinernes hovedstad, Manila, er afsluttet. Gidseltageren blev dræbt. Otte turister fra Hongkong blev dræbt under gidseldramaet

Filippinsk politi har skudt og dræbt en fyret tidligere politibetjent, der i over 10 timer holdt 15 turister fra Hongkong som gidsler i Filippinernes hovedstad, Manila, i en bus.

Under gidseldramaet blev i alt otte turister fra Hongkong dræbt.

Syv eller otte andre turister blev såret, to af dem alvorligt.

Filippinernes præsident, Benigno Aquino, sagde mandag aften, at dramaet havde kostet otte turister fra Hongkong livet.

- Med resten af det filippinske folk ønsker jeg at tilbyde vor dybeste kondolencer til ofrenes familier, sagde præsidenten i en erklæring.

Gidseltageren er identificeret som den 55-årige tidligere betjent Rolando Mendoza, der var bevæbnet med et M16-automatvåben.

Han stoppede bussen med oprindeligt 25 turister om bord i den centrale del af Manila og tog kontrollen med bussen.

- Gidseltageren blev dræbt. Han valgte at skyde mod vores folk, siger en talsmand for politiet.

Røde Kors siger, at mindst fem gidsler kunne forlade bussen i live.

Tidligere på dagen løslod gidseltageren otte gidsler, heriblandt tre børn.

Bussen med turisterne holdt parkeret ved en park i Manila, da gerningsmanden, som for nylig blev fyret efter anklager om tyveri, afpresning og narkotikakriminalitet, slog til.

Manden krævede angiveligt at få sit job igen.

I 2007 udspilledes et lignende drama sig i Manila, da en mand bevæbnet med en granat tog 30 børn som gidsler i en bus. Børnene blev frigivet efter 10 timers forhandlinger med politiet.