Hvad betyder G7-landenes kritik af Kina, Rusland, Iran og Belarus (tidligere Hviderusland)?
De syv rigeste lande i verden er også nogle af verdens mest solide demokratier. Og det mest bemærkelselsværdige resultat af topmødet er netop G7-gruppens nye position som demokratiets forsvarer i en global konfrontation mellem demokratier og autoritære regimer. Sluterklæringen efter topmødet retter en lammende kritik af Kinas overgreb i Xinjiang-provinsen, undertrykkelsen af demokratiet i Hongkong og aggressionerne i Det Sydkinesiske Hav, herunder mod Taiwan.
Kina reagerede i går skarpt på kritikken og kaldte den for bagvaskelse og ”grov indblanding i Kinas interne anliggender”.
Men også Rusland, Belarus og Iran fik læst og påskrevet, og den amerikanske præsident, Joe Biden, slog hovedet på sømmet, da han forlod Storbritannien for at flyve videre til Nato-topmødet i Bruxelles.
”Vi er i skarp konkurrence – ikke med Kina som sådan, men med autoritære regeringer over hele verden. Hvorvidt vi står sammen som demokratier, vil være afgørende for, om vores børnebørn om 15 år kan se tilbage og spørge, om vi sørgede for at bevare demokratierne lige så relevante og magtfulde, som de var,” sagde Joe Biden efter spørgsmål fra pressen.
Levede G7-landenes løfter om en global vaccinestrategi op til forhåbningerne?
Stats- og regeringscheferne fra USA, Storbritannien, Japan, Canada, Tyskland, Frankrig og Italien samt EU’s ledelse forlod det runde forhandlingsbord i Hotel Carbis Bay i Cornwall med et løfte om at levere i alt en milliard doser imod covid-19 til verdens fattigste lande i løbet af dette og næste år. Men både FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og Verdenssundhedsorganisationen WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus mener, at der stadig ikke er vacciner nok på bordet i kampen mod pandemien.
”Vi skal have flere vacciner, og vi skal have dem hurtigere,” sagde WHO-chefen ifølge BBC.
Og Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, påpegede ligeledes ifølge BBC, at ”selv en milliard doser betyder kun vaccination af 500 millioner mennesker. Vi skal bruge mange flere”.
”Denne mangel på ambition betyder, at millioner af mennesker i verden vil dø,” lyder det fra Rob Yates, leder af den britiske tænketank Chatham Houses afdeling for global sundhed.
”Ikke alene er der for få vacciner. Det er også uklart, hvor hurtigt de vil blive stillet til rådighed,” siger han.
Hvad sker det med forslaget om at ophæve patentrettighederne for coronavacciner?
Ifølge tilhængerne af forslaget skulle en midlertidig ophævelse af patentrettighederne være det sidste trin i en samlet coronastrategi: først deles de eksisterende vacciner med de fattige lande, der endnu ikke har fået del i dem, og derefter øges produktionskapaciteten. Det kan kun ske, hvis flere producenter for adgang til opskrifterne.
De medicinalfirmaer, der har udviklet vaccinerne, vil helst dele dem ved at indgå frivillige aftaler med bestemte producenter om at fremstille doserne frem for at lægge opskrifterne ud til alle. Det er også den løsning, G7-landene særligt anbefaler, selvom både Joe Biden og den franske præsident, Emmanuel Macron, bakkede op om det oprindelige forslag fra blandt andre Indien og Sydafrika. Men de syv lande har ikke lukket døren fuldstændig for tanken om at ophæve patentrettighederne. I sluterklæringen lover de at gå konstruktivt ind i de forhandlinger, som føres i Verdenshandelsorganisationen, WTO, der i givet fald skal træffe beslutningen. Japan har flyttet sig under topmødet hen imod en mere positiv holdning, og i EU, hvor Kommissionen støtter medicinalfirmaernes linje, støttede et flertal i Europa-Parlamentet i sidste uge forslaget, som vil blive genstand for nye uformelle diskussioner i WTO i løbet af denne uge med henblik på at fremlægge en rapport for medlemslandenes diplomater den 21. og 22. juli.
Hvilke klimaløfter kom de syv lande med?
G7-topmødet skulle vise vejen til nye og mere ambitiøse klimaløfter ved det kommende klimatopmøde, COP26, som Storbritannien også er vært for i november.
Den mest opsigtsvækkende udmelding fra G7 er sluterklæringens ord om, at ”internationale investeringer i kul skal stoppe nu. Vi lover at gøre en ende på regeringstilskud til kulfyret energiproduktion med udgangen af 2021”. Men det er også de eneste klimaløfter, som finder nåde for klimabevægelsens øjne.
”Det var topmødets højdepunkt. Men uden konkrete forpligtelser om også at standse alle nye olie og gas-projekter er dette langt fra tilstrækkeligt. Det Internationale Energiagentur har netop bekræftet, at vi ikke kan tillade nye fossile projekter overhovedet, hvis vi skal være i stand til at nå Paris-aftalens mål om at holde den globale opvarmning på under 1,5 grader,” siger klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, Helene Hagel.