Prøv avisen

Gammelt brev kaster nyt lys over Lincolns forhold til Gud

Lincolns forhold til Gud har altid interesseret historikere. Nu har fundet af et brev, skrevet af Lincolns tidligere ven og fortrolige, igen vakt debatten til live.På billedet ses den berømte statue af Abraham Lincoln, der kan ses ved monumentet Lincoln Memorial i byen Washington D.C. Foto: .

Fundet af et brev kan måske hjælpe historikere med at blive klogere på Abraham Lincolns omtvistelige forhold til Gud. Historikere er stadig den dag i dag uenige om, hvorvidt Lincoln var religiøs eller ej

Abraham Lincoln var manden der forenede nord og sydstaterne og skabte det forenede Amerika vi kender i dag. Han regnes for en af de største amerikanske præsidenter nogensinde. Men var han kristen eller ateist?

Lincolns forhold til Gud har altid interesseret historikere. Nu har fundet af et brev, skrevet af Lincolns tidligere ven og fortrolige, igen vakt debatten til live.

LÆS OGSÅ: Brev fra Lincoln fundet i arkiv

For nyligt blev der, ifølge nyhedsmediet ThePewForum.org, fundet et brev der omhandler den tidligere amerikanske præsident Abraham Lincolns forhold til religion.

Mr. Lincolns tro er mig for velkendt til, at jeg kan give plads til selv den mindste skygge af tvivl, han er eller var en teist og en rationalist, der benægtede alt der var ekstraordinært - overnaturlig inspiration eller åbenbaringer, skriver brevets afsender, advokaten William Herndon, der gennem mange år var både fortrolig ven og nær kollega af Lincoln.

Da Lincoln hverken var døbt eller medlem af nogen kirke og meget sjældent talte med andre om sin tro, har teorierne om den tidligere amerikanske præsident og hans forhold til Gud længe været et omdiskuteret emne blandt historikere og andre interesserede. Fundet af det gamle brev giver fornyet stof til debatten om præsidentens forhold til Gud.

Brevet skulle, ifølge ThePewForum, angiveligt rumme en række interessante oplysninger om Lincolns personlige forhold til religion.
I brevet skriver Herndon blandt andet om Lincoln:

På et tidspunkt i sit liv, for at sige det mildt, var han en udtalt panteist, han betvivlede sjælens udødelighed, i form af den kristne forståelse af begrebet. Han troede på, at sjælen mistede sin identitet og var udødelige som en kraft. Efter dette vendte han sig til troen på en Gud.

Herndon var et af de få mennesker, der talte i fortrolighed med præsidenten om hans syn på religion. Efter sigende skal de to have haft mange samtaler, hvor Lincoln skal have fortalt Herndon om sit forhold til Gud. Netop derfor har brevets indhold en særligt stor kildemæssig værdi for de interesserede historikere.

Brevet er dateret til 1866, og er lige nu i hænderne på The Raab Collection i Philadelphia. Her planlægger de nu at sælge brevet, som de skønner, har en værdi på omkring $35,000.

Nogle historikere mener, at Lincoln slet ikke var religiøs, andre at han blot var skeptisk overfor kristendommen. Nogle få mener at han var ateist, mens mange mener, at Lincoln i virkeligheden var dybt religiøs, hvilket blandt andet skulle komme til udtryk i hans mange taler som præsident, hvor han gentagne gange opfordrede amerikanerne til at søge støtte hos Gud.

Selv har Lincoln dog, mens han stadig var i live, fastslået sit religiøse standpunkt tydeligt, blandt andet med følgende udtalelse fra den 31. juli 1846:

At jeg ikke er medlem af nogen kristen kirke, er sandt, men jeg har aldrig benægtet sandheden af skrifterne, og jeg har aldrig talt med forsætlig manglende respekt for religion i almindelighed, eller for nogen form for kristendom i særdeleshed.

En af grundene til de mange spekulationer omkring Lincolns tro (eller mange på samme), skyldes blandt andet, at Herndon længe efter Lincoln blev myrdet, udgav en bog, hvori han erklærede Lincoln for vantro.

På trods af de mange spekulationer omkring præsidentens gudsforhold, er de fleste historikere i dag enige om, at Lincoln i en periode af sit liv var særligt skeptisk overfor kristendommen. Men denne skepsis vendte efter sigende på et senere tidspunkt, og Lincoln blev så erklæret kristen.