Da Donald Trump for to år siden valgte sin nu tidligere forsvarsminister, var det med beundrende sammenligninger til nådesløse generaler i USA’s historie. Han yndede især at referere til Jim Mattis ved at bruge dennes øgenavn ”gal hund”, som han oprindeligt fik i den amerikanske presse på grund af udsagn som ”vær høflig, vær professionel, men hav altid en plan klar til at dræbe enhver, du møder.”
Jim Mattis, en pensioneret firestjernet marinekorpsgeneral, havde tjent i USA’s militær siden 1969 og stået i spidsen for amerikanske kamptropper i Mellemøsten og nyder stor respekt blandt USA’s elitesoldater. Efter hans tiltrædelse som forsvarsminister intensiverede USA sin militære indsats med blandt andet luftangreb i Irak og Afghanistan, hvilket Trump roste og kaldte en kæmpe succes.
I dag to år senere har forsvarsministeren sagt sin stilling op og vendt Trump ryggen med et brev, hvori han fremhæver sine og præsidentens uenigheder. Opsigelsen kom, dagen efter at Donald Trump havde erklæret, at han ville trække 2200 soldater ud af Syrien.
Trump har ført en stærkt isolationistisk udenrigspolitik under mantraet ”Amerika først”, hvilket har resulteret i, at USA har trukket sig fra flere internationale aftaler. Da turen kom til atomaftalen med Iran, forsvarede Jim Mattis den og mente, at det var i den nationale sikkerheds interesse at forblive i aftalen. Og når Trump gentagne gange har sat spørgsmålstegn ved Nato-alliancen, har den pensionerede general måttet agere brobygger til USA’s traditionelle allierede. Allerede ved sin jobsamtale-høring i Senatet understregede han modsat sin kommende arbejdsgiver, hvor vigtigt det transatlantiske samarbejde var i hans øjne med ordene:
”Nationer med stærke allierede blomstrer, og dem uden, de visner.”
Jim Mattis har studeret historie ved Central Washing-ton University og siden sin afgang fra militæret i 2013 været tilknyttet den konservative tænketank Hoover Institution ved Stanford University i Californien. Han har efter sigende en enorm bogsamling og stor viden om militær historie og taktik, og politikere fra de ellers så splittede politiske lejre i USA tog i sin tid imod hans udnævnelse med åbne arme og håbet om, at han kunne dæmpe præsidentens frembrusende temperament.
Der har siden været flere eksempler på, at Jim Mattis har formået enten at få præsidenten til at ombestemme sig eller har undladt at gøre helt, som han fik besked på. Eksempelvis har Mattis sendt betydeligt færre militære styrker til USA’s sydlige grænse, end præsidenten bad om, da han i år besluttede sig for at ”bekæmpe invasionen af migranter”. Og i 2017, da Trump ville trække amerikanske soldater hjem fra Afghanistan, fik Mattis ham ifølge internationale medier på bedre tanker. Næppe havde Mattis meddelt sin afgang, før Trump i går hjemkaldte halvdelen af USA’s styrker i Afghanistan.
I september blev Jim Mattis citeret for at kalde Trumps opførsel og viden på niveau med en skoleelevs i femte klasse. Det skete i Watergate-journalisten Bob Woodwards bog ”Fear” (frygt), som også beskriver en episode, hvori Jim Mattis angiveligt lod som om, at han ville gå videre med Trumps idé om at likvidere den syriske leder, Bashar al-Assad. Han fandt i stedet på alternative strategier, som Trump i sidste ende accepterede, skriver Woodward baseret på anonyme kilder.
Selvom Mattis dengang dementerede historierne, har de været med til at cementere indtrykket af Mattis som en fornuftens stemme i Det Hvide Hus, og både republikanske og demokratiske politikere udtrykker nu stor bekymring for USA’s fremtid.
”Dagens begivenheder har gjort én ting tydelig – præsident Trump kyler landet ud i kaos,” sagde Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, på en pressekonference og kaldte Jim Mattis for den sidste flig af stabilitet i en stormfuld administration.
Også det republikanske kongresmedlem Michael McCaul begræder Mattis’ farvel og hævder, at han ”sov bedre, da han vidste, at han var der.”
Partifællen Richard Haass, direktør for den amerikan-ske tænketank Council on Foreign Relations (CFR), skriver om Mattis i en kommentar til det amerikanske medie Axios, at ”hans afgang efterlader administrationen uden en erfaren midtersøgende udenrigspolitik,” skriver han.
Jim Mattis er den seneste i en lang række af topfolk, der har forladt Trumps administration, og den tidligere direktør for efterretningstjenesten CIA John O. Brennan har på Twitter været ude med en opsang til politikerne selv, især Trumps partifæller:
”Hvor meget længere vil I lade denne farce fortsætte? I disse tider fyldt med politisk, økonomisk og geostrategisk turbulens, venter I så kun på, at katastrofen rammer?”