Prøv avisen

Generationskonflikt kan afgøre irsk abortafstemning

1. maj-demonstrationerne i Irlands hovedstad, Dublin, blev også brugt af abort- tilhængere til at agitere for et ja ved folkeafstemningen den 25. maj. Her kræver unge aktivister således ”abort uden undskyldning”. Foto: Artur Widak/NurPhoto/Zuma Press/Ritzau Scanpix

I slutningen af maj skal irerne stemme om en ændring af forfatningen, som kan bane vej for at lempe abort- lovgivningen. De katolske biskopper opfordrer kirkens medlemmer til at kæmpe aktivt for et nej. Men kirkens indflydelse er på retur, og mange har besluttet at stemme ja eller er i tvivl

”Jeg synes, at det er godt, vi får en afstemning om abortspørgsmålet, og jeg vil helt sikkert stemme ja til, at paragraffen bliver fjernet fra forfatningen. Jeg går ind for, at kvinder kan få abort, men ikke helt uden begrænsninger.”

Ordene er den 22-årige Josephine Murrays. Hun er ingeniørstuderende ved Irlands ældste universitet, Trinity College i Dublin, og sidder på en bænk på universitetets område og læser. Semesteret er snart slut, og hun skal aflevere fem opgaver inden for et par uger. Så det meste af hendes tid går med at tænke i tekniske baner. Men indimellem bliver det også til nogle tanker om etik, moral og teologi, for debatten om abort kører – igen – for fuldt drøn i den irske offentlighed.

Den 25. maj skal irerne ved en folkeafstemning tage stilling til, om en omstridt tilføjelse til forfatningen skal ophæves. Denne ottende tilføjelse fra 1983 slår fast, at et ufødt barn har samme ret til liv som en gravid kvinde, og stadfæster dermed det forbud mod abort, som har været gældende, siden Irland blev en selvstændig stat i 1922.

Kun hvis moderens liv er i fare, er abort ifølge den nuværende lovgivning en mulighed. Hvis et flertal stemmer ja ved folkeafstemningen, vil den irske regering formodentlig fremsætte et lovforslag om at tillade abort indtil 12. graviditetsuge. Sker det, vil Irland bevæge sig fra at tilhøre en snæver kreds af lande i EU, som også omfatter Polen og Malta, der fastholder et forbud mod abort, til at tilhøre den brede kreds af lande med en mere liberal abortlovgivning.

Initiativet til folkeafstemningen kommer fra landets premierminister, Leo Varadkar, og regeringspartiet Fine Gael. Varadkar, der tidligere har været imod at lempe lovgivningen, går nu ind for at indføre fri abort indtil 12. uge, og har udtalt, at det er vigtigt, at irerne kan tage stilling til spørgsmålet ud fra deres samvittighed.

Det er Josephine Murray enig med ham i.

”Det er et vigtigt spørgsmål, og jeg synes, at det er godt, at vi får mulighed for at debattere det og tage stilling. Det er et politisk spørgsmål, som kirken ikke bør have eneret på at have en holdning til. Jeg synes, at kirken har haft for meget magt i politik, og det er godt, at den magt er blevet mindre. Politikerne tager mere stilling ud fra deres personlige holdninger, og det gør de fleste unge også, tror jeg,” siger hun.

”Jeg er vokset op med kirken og med traditionerne, men jeg er ikke særlig religiøs. Så når jeg beslutter, hvad jeg skal stemme, tænker jeg ikke meget på, hvad kirkens holdning er. Jeg forstår godt nogle af kirkens argumenter. Men jeg synes, der er situationer, hvor det skal være muligt med abort.”

De fleste af Josephine Murrays jævnaldrende venner vil stemme ja til at fjerne den omstridte paragraf fra forfatningen, fortæller hun.

”Vi diskuterer det ret meget, og det er mit indtryk, at langt de fleste unge vil stemme ja. Men måske går de, der har mere konservative holdninger, lidt stille med deres synspunkter i min omgangskreds,” siger hun og tilføjer, at der især på landet kan være mange – også unge – der ikke ønsker forfatningen ændret.

Flere rundspørger har da også vist et flertal for en forfatningsændring, især blandt de unge irere i alderen 18 til 24 år, omend ja-sidens forspring er dalende.

Ifølge en rundspørge, som The Irish Times offentliggjorde den 19. april, var 47 procent af irerne sikre på at stemme ja, mens 28 procent ville stemme nej. 20 procent var dog fortsat i tvivl – et tal, der er steget med fem procentpoint de seneste måneder. Også i en nylig måling i avisen Sunday Business Post førte ja-siden sikkert med 56 procent over 26 procent til nej-siden, mens kun 47 procent samtidig gik ind for at indføre fri abort frem til 12. uge, hvilket 32 procent var imod.

Fortalerne for at ændre forfatningen argumenterer blandt andet med, at abort allerede er en realitet i Irland, fordi flere tusinde irske kvinder hvert år rejser til udlandet, især Storbritannien, for at få foretaget en abort, mens op mod 2000 kvinder hvert år benytter sig af såkaldte abortpiller, som de køber ulovligt via internettet.

Modstanderne af at lempe lovgivningen fremhæver til gengæld, at antallet af illegale aborter er faldet, fordi det irske samfund er blevet mere støttende over for kvinder, der er blevet uønsket gravide, og argumenterer for, at Irland bør være et samfund, der beskytter både sårbare børn og mødre.

Biskopperne i den katolske kirke i Irland har i en udtalelse slået fast, at en ophævelse af den ottende tilføjelse til forfatningen ikke vil medføre nogen forbedring af irske kvinders liv og helbred, og kirken har opfordret sine medlemmer til at arbejde aktivt for et nej.

Om kvinder og piger, der bliver gravide efter seksuelle overgreb, udtalte biskopperne:

”Et barn undfanget ved voldtægt er også en person. Han eller hun har rettigheder, inklusive den mest grundlæggende af alle rettigheder, retten til liv. Disse børn er uskyldige og har ret til den bedste omsorg, vi kan tilbyde.”

Den 76-årige Eva Donnellan, der er fast kirkegænger i den katolske domkirke Saint Mary’s Pro-Cathedral i centrum af Dublin, er langt hen ad vejen på linje med kirkens officielle holdning.

”Både min mand og jeg vil stemme nej. De unge tænker meget på friheden til at vælge og kvindens ret til at bestemme over sin krop. Men jeg foretrækker, at vi bevarer forfatningen, som den er. Til gengæld ser jeg gerne, at politikerne gør det mere klart i loven, hvornår det er muligt at få en abort. Som det er nu, tror jeg, at lægerne er bange for at blive retsforfulgt, og derfor er de måske lidt for tilbageholdende med at hjælpe kvinder, selvom deres liv kan være i fare,” siger hun.

I 2013 besluttede højesteret og parlamentet i Irland at gøre abort tilladt i tilfælde, hvor flere læger vurderer, at der er risiko for, at kvinden vil tage sit liv på grund af graviditeten. Ændringen medførte protestdemonstrationer, men siden har fortalerne for at lempe lovgivningen fået større opbakning, blandt andet foranlediget af en sag i 2014, hvor en kvinde, der var blevet gravid ved en voldtægt og var selvmordstruet og sultestrejkende, blev nægtet abort.

Generelt har den katolske kirke de seneste år mistet indflydelse og medlemmer i Irland. Skandaler om overgreb mod børn på katolske børneinstitutioner og kirkens forsøg på at dække over overgrebene har ført til mistillid og vrede mod kirken. Over 75 procent af irerne identificerer sig ganske vist stadig som katolikker, men andelen, der identificerer sig som ikke-troende, var ved den seneste måling i efteråret 2017 nået op på 10 procent. Samtidig er andelen af irere, der går i kirke ugentligt, faldet fra over 90 procent for 45 år siden til omkring 30 procent i dag – og helt ned til cirka 15 procent i Dublin.

Irsk politik har da også i flere årtier været præget af liberalisering inden for en række værdispørgsmål. Indtil 1978 var alle former for præven- tion for eksempel forbudt, og indtil 1988 var børn født uden for ægteskab ikke arveberettiget, men restriktionerne over for prævention er gradvist blevet fjernet, og ved en folkeafstemning i 1995 blev forbuddet mod skilsmisse ophævet. To år tidligere havde den irske regering – under protester fra den katolske kirke – gjort det lovligt at være homoseksuel i Irland, og i maj 2015 stemte et flertal af irerne for at til- lade ægteskab mellem to personer af samme køn. Nu venter så en ny folkeafstemning, og mange irere er fortsat i tvivl om, hvor de vil sætte deres kryds den 25. maj. Blandt dem den 45-årige Mark, som jævnligt kommer til messe i Saint Mary’s Pro-Cathedral i Dublin.

”Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal stemme. For hvad er det egentlig, vi stemmer om? Min frygt er, at en forfatningsændring kan åbne for en Pandoras æske. Tendensen i hele verden er jo, at folk vælger børn fra, der ikke lever op til alle idealerne. Sådan et samfund ønsker jeg ikke at være med til at skabe. Men det er ikke enkelt. Jeg har selv været i forhold, hvor kvinden har fået abort, og jeg er også far til flere børn, som jeg ikke bor sammen med i dag,” siger han og tilføjer, at hans erfaring med debatter om et følsomt emne som dette gør, at han ikke har lyst til at stå frem med efternavn:

”Der er virkelig stærke følelser på spil, og man ved aldrig, hvordan folk kan finde på at reagere på ens holdninger.”

Ender afstemningen med et ja, er det ikke sikkert, at det vil føre til indførelse af fri abort til 12. graviditetsuge. Det regerende parti Fine Gael går ganske vist ind for en ændring af forfatningen, men der er intern uenighed om, hvilken lovgivning der skal vedtages i stedet, og mens oppositionspariet Fianna Fáils leder går ind for at indføre en 12-ugersabortgrænse, er et flertal af partiets parlamentsmedlemmer imod.