I Rotterdam i Holland og Indianapolis i USA har donorbørn haft forøget risiko for at forelske sig i deres halvsøster eller -bror. To fertilitetslæger, Jan Karbaat og Donald Cline, spredte i årevis deres dna, da de brugte deres egen sæd, når de inseminerede kvinder på deres klinikker uden at oplyse kvinderne om det.
Jan Karbaat døde for to år siden, men efter hans død sagsøgte 22 mødre og børn lægens familie for at få adgang til hans dna-profil. I februar gav retten dem medhold og i sidste uge blev det bekræftet, at Jan Karbaat var far til mindst 49 donorbørn.
Donald Cline lever stadig, men er ikke blevet dømt, da hans handlinger ikke er ulovlige i Indiana. Siden 2013 har flere og flere amerikanske donorbørn fundet ud af, at de er Donald Clines børn, og i dag er det bekræftet, at han har fostret mindst 50 børn.
De fleste af mændenes børn er nu i 30’erne og er begyndt at få børn selv, hvilket kan skabe vanskeligheder, da de kan have halvsøskende, som de ikke kender til.
Anne-Marie Axø Gerdes er klinikchef på Rigshospitalets Klinisk Genetiske Klinik og professor i arvelige kræftsygdomme ved Københavns Universitet, og hun forklarer, at det skaber store problemer, at én mand er far til så mange børn.
”Hvis man forholder sig til det ud fra genetik, er det dybt problematisk, da det giver mindre genetisk variation. Der er en reel mulighed for, at halvsøskende møder hinanden og får børn sammen,” siger Anne-Marie Axø Gerdes, der også er formand for Det Etiske Råd.
Professor Svend Lindenberg er leder af Danmarks største fertilitetsklinik, Copenhagen Fertility Center. Han arbejdede på kromosomlaboratoriet på Rigshospitalet, før han i 1981 grundlagde den første danske fertilitetsklinik. Han er meget bekymret for de arvelige sygdomme, der kan opstå, når der ikke er så stor genetisk variation. Han forklarer, at i Danmark har genetisk arv altid fyldt meget, når man bruger sæddonorer.
”Genetisk variation var en del af fundamentet for arbejdet med sæddonation. Dem, der startede med at udføre fertilitetsbehandling i Danmark, havde typisk en baggrund inden for genetik, og der har været meget fokus på at forhindre indavl,” siger han.