”George Floyd døde, så vi andre kan få luft”

George Floyd var ukendt i livet, men er blevet et nationalt ikon i døden. Hans bisættelse sent tirsdag dansk tid markerer et nyt kapitel for den bevægelse for social retfærdighed, som hans navn nu er uløseligt forbundet med

Borgerrettighedsforkæmperen og prædikanten Al Sharpton sender George Floyd af sted på dennes sidste rejse efter at have holdt en 40 minutter lang begravelsestale, hvor han blandt andet fastslog, at situationer som der, kostede Floyd livet under en anholdelse, vil fortsætte, ”indtil vi har fået vished om, at prisen for et sort liv er det samme som prisen for et hvidt liv”. – Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.
Borgerrettighedsforkæmperen og prædikanten Al Sharpton sender George Floyd af sted på dennes sidste rejse efter at have holdt en 40 minutter lang begravelsestale, hvor han blandt andet fastslog, at situationer som der, kostede Floyd livet under en anholdelse, vil fortsætte, ”indtil vi har fået vished om, at prisen for et sort liv er det samme som prisen for et hvidt liv”. – Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

George Floyds død ved politiets hånd for godt to uger siden var en legemliggørelse af den kvælningsfornemmelse, som afroamerikanere har følt i generationer. Den 46-årige George Floyd døde bogstaveligt talt, efter at fire politifolk i Minneapolis ignorerede hans bøn om at få lov til at trække vejret, men sorte amerikanere har til alle tider følt sig ude af stand til at få luft i en nation, der langt fra har gjort op med arven fra slavetiden.

Derfor skal George Floyds bisættelse i hans hjemby, Houston, tirsdag aften dansk tid ikke være et punktum i historien om hans ubemærkelsesværdige liv og bemærkelsesværdige død. Det lovede politikere og aktivister, der talte under Floyds mere end tre timer lange bisættelse i den afroamerikanske Fountain of Praise-megakirke i Houston, inden hans guldkiste blev nedsænket i jorden ved siden af hans afdøde mors gravsted.

”Vi hædrer ham i dag, for da han drog sit sidste åndedræt, blev resten af os i stand til at trække vejret,” sagde Houstons afroamerikanske borgmester, Sylvester Turner.

I sin tale bebudede borgmesteren, at han som direkte konsekvens af George Floyds død har forbudt byens politi at bruge kvælertag på mistænkte og gjort det obligatorisk for medlemmer af ordensmagten at udstede en advarsel, inden de affyrer deres våben.

Bystyrer i flere andre amerikanske storbyer, heriblandt forbundshovedstaden Washington, har nu også bandlyst kvæltertag, og i Minneapolis vil et politisk flertal i slipstrømmen på Floyds død opløse det stærkt kritiserede politikorps og skabe et ny system for den offentlige sikkerhed.

Det demokratiske kongresmedlem Sheila Jackson Lee fra Texas lovede under sin tale ved bisættelsen at navngive en ”revolutionær” lov om en politireform i Kongressen efter George Floyd, og hun hyldede de mange unge mennesker, der de seneste to uger er strømmet ud i USA’s gader for at demonstrere imod politibrutalitet og racisme.

”De er sorte og brune. De er asiatiske, de er hvide. De protesterer og marcherer. Og jeg siger til dem som en mor: ’Jeg hører jeres gråd’,” sagde Sheila Jackson Lee.

George Floyds død skal bane vejen for en ny amerikansk virkelighed, lød det også fra den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden i en videotale under bisættelsen.

”Hvorfor vågner alt for mange sorte amerikanere op i denne nation med den viden, at de kunne miste deres liv, mens de blot lever deres liv? Hvorfor ruller retfærdigheden ikke som en flod, og hvorfor ruller retfærdigheden ikke som en mægtig bæk,” spurgte Biden, der fra 2009-2017 var vicepræsident under USA’s første og hidtil eneste sorte præsident, Barack Obama.

Selve nationens sjæl og værdier er på spil, sagde Joe Biden, der lover at bekæmpe systemisk racisme, hvis han bliver valgt til USA’s præsident i november.

”Det handler om, hvem vi er, hvad vi tror på, og – måske allervigtigst – hvem vi ønsker at være,” sagde han.

Samme budskab kom også baptistpræsten Steve Wells med, der erkendte, at det ikke er nemt at tale om racisme i hans kirke, som er overvejende hvid.

”Vi gør det bedre end tidligere, men vi gør det ikke så godt, som vi burde,” sagde han og understregede, at hvis ”vi ikke taler og ikke handler, slår vi ind på ødelæggelsens vej” og ”må spørge os selv, om dette er den fremtid, vi ønsker for os”.

George Floyd døde den 25. maj, efter at en hvid politibetjent, Derek Chauvin, i forbindelse med en anholdelse for en mindre forseelse i knap ni minutter trykkede sit knæ mod Floyds hals, mens to andre politibetjente sad på hans ryg, og en fjerde så til. Drabet blev optaget af en tilfældig forbipasserende og har ført til ugelange massedemonstrationer både i USA og i mange andre lande. Den første af flere bibeloplæsninger under bisættelsen inkluderede da også en passage fra den gammeltestamentlige Amos Bog’ 5:16: ”På alle torve holdes der klage, i alle gader råber de: Ve, ve!”

George Floyds familiemedlemmer klapper under bisættelsen, hvor de undervejs flere gange blev forsikret om, at de ikke var alene i deres sorg og ville blive taget hånd om. – Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.
George Floyds familiemedlemmer klapper under bisættelsen, hvor de undervejs flere gange blev forsikret om, at de ikke var alene i deres sorg og ville blive taget hånd om. – Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Bisættelsen af George Floyd markerer et nyt kapitel for den bevægelse for social retfærdighed, som hans navn nu er uløseligt forbundet med. I sin begravelsestale belyste borgerrettighedslederen og prædikanten Al Sharpton, hvordan Floyd er blevet et symbol for alle de mange afroamerikanere, der er blevet dræbt unødigt igennem USA’s historie.

”Din familie vil savne dig, George, men dit land vil altid huske dit navn, fordi din hals repræsenterede os alle, og din lidelse repræsenterede vores lidelse,” sagde han og bad undervejs i sin tale pårørende til andre navnkundige sorte ofre for politivold om at rejse sig.

Den næsten to meter høje Floyd var ifølge bisættelsesprogrammet far til fem børn og bedstefar til to, og flere familiemedlemmer tog også afsked med ham fra talerstolen. Han opvoksede i et af Houstons fattigste nabolag og var kendt som en lokal basketball- og footballstjerne og en ”mild kæmpe” med et roligt sind og et lyst temperament. Som ung mand havde han flere sammenstød med loven, og i 2009 blev han idømt fem års fængsel for væbnet røveri.

Efter at være blevet løsladt begyndte George Floyd at genopbygge sit liv. Ifølge avisen New York Times blev han mere troende og arbejdede som frivillig i en kirke, Resurrection Houston, der afholder mange af sine gudstjenester på en basketballbane midt i det sociale boligbyggeri, hvor han voksede op. Han blev også mentor for unge mænd på afveje.

For et par år siden flyttede George Floyd til Minneapolis for at starte på en frisk, og han fik arbejde som sikkerhedsvagt. Anklagemyndigheden i Minnesota sigtede i sidste uge Derek Chauvin for forsætligt drab, mens de tre øvrige betjente er sigtede for medvirken til drab.