Gerningsmand anså angreb på abortklinik som Guds værk

Robert Lewis Dear, der sidste weekend dræbte tre mennesker på en abortklinik i Colorado, beskrives som en religiøs fanatiker, der er besat af verdens undergang

Dagen efter angrebet på Planned Parenthoods-abortklinik i Colorado Springs, som kostede tre mennesker livet og sårede ni andre, holdt menigheden i All Souls Unitarian Universalist-kirken en mindegudstjeneste, hvor en af kirkegængerne holdt et skilt op med budskabet "Kvinders kroppe er ingen slagmark. Det er vores by heller ikke."
Dagen efter angrebet på Planned Parenthoods-abortklinik i Colorado Springs, som kostede tre mennesker livet og sårede ni andre, holdt menigheden i All Souls Unitarian Universalist-kirken en mindegudstjeneste, hvor en af kirkegængerne holdt et skilt op med budskabet "Kvinders kroppe er ingen slagmark. Det er vores by heller ikke.".

”Ikke flere baby-dele”. Sådan sagde Robert Lewis Dear, gerningsmanden fra sidste weekends opsigtsvækkende væbnede angreb på en abortklinik i delstaten Colorado efter sin anholdelse.

Robert Lewis Dear dræbte tre mennesker og sårede ni andre på klinikken drevet af familieplanlægningsgruppen Planned Parenthood (planlagt forældreskab) i byen Colorado Springs, inden han overgav sig til politiet. Det er første gang siden 2009, at et angreb på en amerikansk abortklinik har kostet menneskeliv, og det sker på et tidspunkt, hvor tonen i abortdebatten i USA er usædvanligt hård, og antallet af trusler mod abortlæger er voksende.

Den 57-årige Dear skildres i amerikanske medier som ”en ensom ulv”, der handlede alene. Men efterårets hidsige debat om familieplanlægningsgruppen Planned Parenthoods påståede salg af væv fra aborterede fostre til forskning kan have inspireret ham til at begå sin ugerning.

”I den årtier lange historie om vold mod abortudbydere er angreb generelt været sammenfaldende med tidspunkter, hvor temperaturen i debatten var hedest,” påpeger avisen Christian Science Monitor.

Ifølge amerikanske medier er Robert Lewis Dear overbevist abortmodstander, og en anonym tidligere kollega siger til avisen New York Times, at han lovpriste andre menneskers angreb på abortklinikker som værende ”Guds værk”.

En af hans tre ekshustruer beskriver Robert Lewis Dear som en voldelig, utro, vred og asocial spillefugl med et særegent syn på kristen eskatologi og frelse.

(FILES)This booking photo released by the Colorado Springs Police Department shows Robert L. Dear, 57, the suspect in the November 27, 2015, shooting at a Planned Parenthood clinic in Colorado Springs, Colorado. P A drifter arrested over a shooting spree that killed three people and wounded nine at a family planning center in Colorado was charged on November 30 with first-degree murder. Robert Lewis Dear, 57, made his first court appearance via video link from the El Paso County jail in Colorado....
(FILES)This booking photo released by the Colorado Springs Police Department shows Robert L. Dear, 57, the suspect in the November 27, 2015, shooting at a Planned Parenthood clinic in Colorado Springs, Colorado. P A drifter arrested over a shooting spree that killed three people and wounded nine at a family planning center in Colorado was charged on November 30 with first-degree murder. Robert Lewis Dear, 57, made his first court appearance via video link from the El Paso County jail in Colorado....

”Han hævder at være kristen og er ekstremt evangelistisk, men følger ikke Bibelen i sine handlinger. Han siger, at så længe, han tror, at han bliver frelst, kan han gøre, som det passer ham. Han er besat af verdens undergang,” bevidner hun i retspapirer ifølge New York Times.

Onlineprofiler, som angiveligt tilhører Robert Lewis Dear, har da også udgydet apokalyptiske advarsler og dogmatiske erklæringer om Jesus på flere internetfora, hvor han hånede de, der modsatte sig hans religiøse budskaber, som ”slaver” og ”dæmoner”.

Oplysninger om Dears barndom og ungdom er stærkt begrænsede, men han er formentlig født i Charleston i sydstaten South Carolina og har i sit voksenliv arbejdet i fastfoodbranchen, for et elselskab og som selvstændig kunsthandler. Han har været gift tre gange og er far til tre børn. De seneste syv år har han boet i en campingvogn i den lille landsby Hartsel i Colorado, hvor han levede i noget nær isolation.

Robert Lewis Dear er nu tiltalt for drab. Hvis han dømmes skyldig, kan han idømmes dødsstraffen.