Prøv avisen

Ghanas kvinder skal være feminister

Gifty Anti har i fire år været vært på programmet ”The Standpoint” på Ghanas nationale tv-kanal, GTV, og har i alt arbejdet som journalist for kanalen i 14 år. Hun husker tydeligt morgenen efter sin debut. ”Min far sendte mig ud for at rense det åbne afløb uden for huset, og folk stimlede sammen, fordi de havde set mig på tv. Jeg var ved at tude til sidst, for jeg syntes, det var skamfuldt, men min far gav mig et knus og sagde, at jeg altid skulle huske, at jeg bare var Gifty Anti, og ikke være for fin til al slags arbejde. Det lærte mig ydmyghed.” – Foto: Anna Klitgaard.

Værten bag et af Ghanas mest sete tv-programmer er feministen Gifty Anti. Ugift, uden børn, men med stærke meninger om kvinder og deres rettigheder, er hun en helt for mange kvinder, men en torn i øjet på lige så mange religiøse ledere og mænd

Welcome to the Standpoint. Klokken er kvart over otte fredag aften, og journalisten og feministen Gifty Anti blænder op for ugens program.

Rundt om et vinkelformet bord sidder hun sammen med tre debattører, mens væggene er prydet af malerier af afrikanske kvinder.

LÆS OGSÅ: Kakaokvinden, der blæste til kamp

Aftenens slagord lyder: Du har ingen grund til ikke at blive til noget, og debattørerne er alle kvinder, der har grumme barndomshistorier, men som i dag har succes.

Mange andre steder i verden ville programmet på grund af populariteten ligge i den bedste sendetid. Men ikke i Ghana, hvor fredag aften er der, familier samles, og man går ud. Da Gifty købte sig til denne sendetid for fire år siden, var det derfor et problem for hende at få sponsorer og reklamekroner, men ikke i dag, for fredag aften er blevet hjemmeaften for mange kvinder, og programmet et af de mest sete på det statslige og landsdækkende GTV.

Gifty kommer selv fra en skilsmissefamilie og voksede fra spæd op med sin far. Hun var en af otte søskende, men alligevel var der altid penge og støtte til uddannelse. Hendes far var politimand, og hun husker tider i barndommen, hvor husholdningskassen var stort set tom, men det forhindrede hende ikke i at kaste sig over studierne i skolen, komme på gymnasiet og få plads på journaliststudiet i Accra. Som en af få piger blev hun klar over, at hun skulle kæmpe hårdt, hvis hun skulle overkomme de fordomme, som hendes mandlige kolleger og senere redaktører havde, og det fik hende til at starte en kvindeforening for journalister.

I foreningen kunne vi piger diskutere de udfordringer, vi mødte. Det gik hurtigt op for mig på GTV, at kvindelige journalister kun fik bløde stofområder som mode, sundhedsstof og så videre, men jeg ville arbejde med politik og ligestillingsproblemer. I lang tid forsøgte jeg at overtale redaktørerne til at fokusere mere på kvinderne i samfundet, men jeg talte for døve ører.

Ghana ses ofte som Vestafrikas succeshistorie. Tidligere kaldt Guldkysten er landet rigere end de fleste af nabolandene og har siden 1992 haft et stabilt demokrati. For nylig er der også fundet olie i havet ud for kysten, hvilket fik præsident John Atta Mills til at sige, at landet ville være et i-land i 2030. Dog halter Ghana efter, når det kommer til FNs 2015-mål på områder som bemyndigelse af kvinder, uddannelse af piger samt at reducere børnedødeligheden og antallet af kvinder, der dør under fødslen. For Gifty er dette væsentlige områder, for det viser, siger hun, at politikerne ikke tænker kvinderne med, når de laver nye tiltag. Og det skal der til, hvis landet virkelig skal blive et i-land og foregangsland for ligestilling i regionen.

Jeg tror ofte, verden ser Ghana som mere udviklet, end det er. Men kvinder er stadig udsat for umyndiggørelse her, for det ghanesiske samfund er primært patriarkalsk. Der er matriarkalske stammer, men i det store hele bliver kvinderne overhørt i offentligheden og i familien, og det skal der laves om på, hvis Ghana for alvor skal avancere til at være et mere udviklet land i fremtiden.

For Gifty er bemyndigelse af afrikanske kvinder derfor heller ikke nok. Hun klager over, at empowerment nærmest er blevet et modeord for mange organisationer, der arbejder i landet, men alligevel ser hun alt for lidt feminisme følge med snakken, og det er misforstået, siger hun.

Selv blev hun inspireret af en feministisk forelæser på City University i London, hvor hun tog en master i International Journalism. Da hun kom tilbage til Ghana og GTVs redaktionslokaler i 2005, var der ingen vej tilbage for hende, og derfor besluttede hun at starte The Standpoint, også selvom det ville koste hende penge. Hun var allerede nyhedsoplæser, morgenvært og reporter, men alligevel ville de mandlige redaktører ikke høre snak om et debatprogram om kvindeemner.

Jeg fik besked på at holde bøtte med mine feministiske idéer, og at der ikke var interesse for et sådant program. Til sidst købte jeg sendetid fra GTV for mine egne penge, for i starten var det svært at få sponsorer. I dag er det ikke længere noget problem, og programmet er blevet en succes.

Indtil videre har The Standpoint brudt tabuer som incest, hekseri, skilsmisser, overgangsalder, utroskab samt religionens rolle i kvinders liv, og responsen har været overvældende, fortæller Gifty. Og af både negativ og positiv karakter.

Kritikken er især kommet fra Ghanas religiøse ledere, der ser Giftis holdninger som farlige. Igennem programmerne har ofre nemlig talt om præster, der seksuelt udnytter unge piger i menighederne, præstekoner har fortalt om utroskab, og unge piger har gjort op med islams syn på brugen af tørklæder. På et tidspunkt måtte Gifty selv skifte menighed, da atmosfæren mellem hende og lederen af kirken blev for belastet, men det har hverken rokket hendes tro på programmet eller Gud.

Jeg er meget troende, men for mig har religion ikke noget med kvindeundertrykkelse at gøre. Kvinder har ret til en ligeværdig plads i samfundet, ret til at få det bedste ud af deres liv og tage deres egne beslutninger. Om det drejer sig om karriere, børn eller valg af ægtemand, så må de have en stemme og blive hørt.

For nylig kom en præst i fængsel på grund af et seksuelt overgreb, som offeret fortalte om i The Standpoint, og det har været med til at gøre programmet endnu mere omdiskuteret.

I kølvandet på debatterne på tv har mange radioer nemlig taget emnerne op i de efterfølgende uger, og det har været med til at bringe synspunkterne ud til de mange, der ikke har adgang til tv eller ikke forstår engelsk. Også online er der hver uge livlig diskussion om ugens emne, og via Facebook, sms eller telefonisk får Gifty mange henvendelser fra seere, der ønsker at støtte hende eller komme med nye idéer til fremtidige udsendelser. Det er alt sammen med til at give journalisten troen på, at hun gør det rigtige, og at The Standpoint har sin berettigelse.

I Ghana går man normalt ud fredag aften, så der var ikke mange, der så programmet i begyndelsen. Men nu er kvinderne begyndt at blive hjemme indtil klokken 21, hvor vi slutter, og så gå ud. Hvis programmet kan ændre adfærdsmønstre, så betyder det noget for dem, der ser det, og det giver mig tro på, at feminisme ikke kun er en akademisk disciplin, men noget, Ghanas kvinder kan bruge til daglig.

Som mange andre steder i verden er feminismen i Ghana af mange set som et fy-ord, og det både af mænd og kvinder. Flere foretrækker at tale om bemyndigelse af kvinder, men det er ikke nok for Gifty mere.

Bemyndigelse betyder, at kvinder skal lære at klare sig selv, men feminisme er et opgør med tanken om, at mænd har retten til at dominere. Der er en væsentlig forskel for mig, og som jeg ser det, er feminisme en nødvendighed i Ghana og andre steder i Afrika, hvis kvinder virkelig skal kunne få det bedste ud af deres liv og selv tage beslutninger. De skal ikke blot oplæres i at tjene penge og forsørge familien, men de skal se sig selv som en vigtig og ligeværdig del af familien, som skal respekteres.

Holdningen har ikke blot vakt kritik hos de religiøse ledere, men også blandt kvinder og mænd på gaden. 42-årige Gifty er ikke gift og har ingen børn, og det har fået mange til at sætte spørgsmålstegn ved hendes baggrund for at udtale sig. Hun tager dog kritikken med et gran salt, for opbakningen, hun har fået fra andre kvinder og mænd, overskygger den. Hver gang hun bevæger sig ud, får hun tilkendegivelser fra støtter på gaden, og der går ikke mange timer mellem rosende smser og telefonopkald. Derfor håber hun også på at kunne forlade jobbet på GTV i fremtiden for helt at hellige sig kampen for Ghanas kvinder.

Afrikas nye stemmer
Vestafrikas kvinder vinder frem i politik, i erhvervslivet og stort set alle andre steder i det offentlige rum. For at høre, hvad det er, Afrikas nye stemmer siger og vil, er Kristeligt Dagblad taget til regionen og ser på de udfordringer, de står over for. Dette er den syvende artikel i serien, der er blevet til med økonomisk støtte fra Danida. Tidligere artikler blev bragt den 10., 16., 17. og 30. december 2011, samt den 16. og 27. januar 2012.