Et kvarter kan være meget lang tid. Det var det for børsmæglerne på børsen i Wall Street i New York i mandags – og for hele det internationale finansmarked, der fulgte med i dramaet. Børser lukker ikke, når de lige er åbnet. Men det var, hvad der skete i omkring 15 minutter på Wall Street, efter at aktiekurserne var styrtdykket som reaktion på uro over oliepriser og corona.
Den midlertidige lukning er det seneste eksempel på den usikkerhed om den globale økonomis fremtid, som coronaepidemien medfører. En usikkerhed, som kommer på et tidspunkt, hvor globaliseringen allerede gennem nogle år har været aftagende. De seneste 10 år har globaliseringen været mindre intens, end den var fra 1980 frem til finanskrisen i 2008, og en række økonomer peger på, at verdenssamfundet i en periode vil opleve en ”deglobalisering”, sådan som det er set tidligere i historien.
Deglobalisering – i modsætning til globalisering – indebærer, at de nationale økonomier bliver mindre forbundne. Det viser sig ved, at handel udgør en mindre del af bruttonationalprodukterne, og at de direkte udenlandske investeringer falder.
”Data viser os, at globalisering og deglobalisering er tilbagevendende faser i vores økonomiske system,” skriver Peter van Bergeijk, økonom og professor ved Rotterdam Universitet i en analyse i det hollandske magasin Clingendael Spectator.
En graf fra 2018, som han har udarbejdet, viser, at der siden 1880 har været to perioder af deglobalisering i en ellers ubrudt bevægelse mod øget globalisering, nemlig i 1930’erne og i 2010’erne.
”Jeg indrømmer, at det føles som om, at vores epoke er unik. Men det er ikke sådan, at vores bedsteforældre ikke har været i en tilsvarende situation. Selvfølgelig er stemmerne og personerne på verdensscenen anderledes, men historierne om depressionen i 1930’erne og den globale økonomiske krise (fra 2008, red.), som vi stadig mærker i dag, har mange lighedspunkter,” skriver Peter van Bergeijk.
Hans vurdering er, at enhver periode med kraftig globalisering bærer kimen til sin egen undergang i sig. I begyndelsen bringer globaliseringen store og hurtige økonomiske fordele til et samfund, men efter en årrække begynder ulemperne at overstige fordelene.
Den økonomiske journalist Cherry Reynard pegede i sidste måned i det store amerikanske erhvervsmagasin Forbes på, at globaliseringen er aftaget, fordi især de rigere industrialiserede lande har trukket sig en smule:
”Det er tydeligt, at det især har været vækstøkonomierne (lande som Kina, Brasilien og Indien, red.), der har haft gavn af globaliseringen, og mange udviklede lande er i stigende grad blevet tilbageholdende med at dele deres rigdom,” skriver hun.
For coronaepidemiens vedkommende kan dens bidrag til den igangværende deglobalisering vise sig som en øget opmærksomhed på brugen af globale underleverandører. Direktøren for den tyske verdensøkonomiske tænketank IFW i Kiel, Gabriel Felbermayr, mener, at coro-navirussen givetvis vil påvirke globaliseringen.
”Det er gået op for os, hvor sårbart det globale produktionssystem er. Ligesom finanskrisen har fået virksomhederne til at reorganisere deres finansielle systemer, tror jeg, at noget tilsvarende vil ske for forsyningskæderne,” har han sagt til nyhedsstationen Deutsche Welle i slutningen af februar.