På blot få måneder har den globale corona-pandemi taget livet af flere end 200.000 mennesker, forpurret skrøbelige forsyningskæder og blotlagt, hvilke regeringer der var villige til hurtigt at skride til handling for at redde liv, og hvilke regeringer der svigtede opgaven. Den massive og pludselige krise har også givet autoritære ledere over hele verden rygdækning til at stramme grebet om deres magt, og den har fået millioner af mennesker til villigt at opgive helt grundlæggende frihedsrettigheder på ubestemt tid.
De dramatiske og næsten ubegribeligt vidtforgrenede følgevirkninger får nogle kommentatorer til at spå, at coronapandemien vil markere afslutningen på globaliseringens æra og bane vejen for en helt ny verdensorden, muligvis med Kina i spidsen.
Men vi bør være skeptiske over for påstande om, at pandemien ”ændrer alt”. Det siger Joseph S. Nye, der er professor på Harvard University i Boston i den amerikanske delstat Massachusetts og en af USA’s førende udenrigspolitiske eksperter.
”Coronapandemien vil afgjort føre til forandringer i verden. Hvis denne pandemi er som influenzapandemien (den spanske syge, red.) i 1918-1919, har vi stadig større prøvelser i vente. Men vi står ikke uvægerligt over for et globalt vendepunkt. Man bør være varsom med at formode, at store kriser automatisk vil få store følgevirkninger. Influenzapandemien tog livet af flere mennesker, end Første Verdenskrig gjorde, men de varige globale forandringer, der udfoldede sig over de efterfølgende to årtier, var et resultat af krigen og ikke af pandemien,” siger den 83-årige Joseph S. Nye, som har forsket i international politik i mere end fem årtier, og som 1993-1994 var formand for USA’s National Intelligence Council (det nationale efterretningsråd) under den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton.
Den amerikansk-ledede globalisering, som siden 1945 har bundet verden tættere sammen, vil i det store hele fortsætte med at sætte dagsordenen for verdens udvikling, forudser Joseph S. Nye.
”Vi kan komme til at opleve nogle begrænsninger på international handel og andre politisk bestemte aspekter af den økonomiske globalisering. Men andre aspekter af globaliseringen som pandemier og klimaforandringer er ikke politisk bestemte, men snarere bestemt af biologiens og fysikkens love. De kan ikke standses. De bremses ikke af mure, våben og toldtariffer. Verdens grænser bliver stadig mere porøse på grund af alt fra smitsomme sygdomme og luftforurening til teknologi og cyberterrorisme,” siger han.
To af verdens stormagter, det autoritære Kina og det demokratiske USA, er ifølge Joseph S. Nye begge ”dumpet” til den første prøve, som coronavirussen stillede dem over for. Men selvom de institutionelle svigt i Kina, USA og andre lande på længere sigt kan øge befolkningernes mistillid til deres regeringer og styreformer, er større globale politiske omvæltninger ikke nødvendigvis i vente ifølge Joseph S. Nye.
”Vi befinder os stadig i første akt af et skuespil med flere akter, så vi må forblive ydmyge, når vi forsøger at spå om fremtiden. I første akt har både autoritær censur i Kina og demokratisk kluntethed under præsident Donald Trump i USA undermineret tilliden til begge slags styrer. Men nogle demokratier som for eksempel Sydkorea har klaret det godt. Og føderalisme har hjulpet i USA, hvor mange delstater har valgt deres egen kurs, uafhængigt af forbundsregeringen. Tilliden til institutioner kan variere mere afhængigt af lokal kultur og lederskab end af nogen bredere type politisk styreform. Det gælder også i USA, hvor der efter præsidentvalget i november kan ske et magtskifte,” siger han.
Joseph S. Nye formulerede i slutningen af 1980’erne begrebet ”blød magt”, som går ud på, at nationer kan skaffe sig magt og indflydelse ikke alene i kraft af deres militære og økonomiske magt, men også i kraft af deres værdier og kultur. Kort sagt hviler en nations bløde magt på, at de værdier, den repræsenterer, er tiltrækkende for folk andre steder i verden. Og det er på grund af USA’s dybe beholdning af ”blød magt”, at selv coronakrisen ikke kan skubbe verdens supermagt af pinden, siger Joseph S. Nye.
”Da coronapandemien begyndte, reagerede præsident Donald Trump med fornægtelse og misinformation. Den inkompetence, som han har udvist, har skadet, men ikke udvisket USA’s bløde magt. Kinas propagandaforsøg på at styrke sin bløde magt ved at tildele sig selv rollen som leder af det globale pandemiberedskab og blandt andet at bistå andre lande med medicinsk udstyr er imidlertid blevet mødt med sund skepsis i Europa og andre steder. Blød magt afhænger af en nations tiltrækningskraft over for andre, og Kina halter i denne henseende langt efter USA,” siger han.
Hvad angår den hårde magt, er USA ifølge Nye også stadig overlegen.
”USA har både geopolitisk, demografisk, økonomisk og teknologisk bedre kort på hånden end Kina. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at magtbalancen mellem Kina og USA ændrer sig på grund af coronakrisen. USA vil dominere den globale verdensorden også efter coronapandemien,” siger han.
Joseph S. Nye understreger dog samtidig, at USA i slipstrømmen på coronakrisen kan ende med at forspilde en mulighed for at konsolidere sin position som verdens værdimæssige og kulturelle supermagt. Præsident Donald Trumps ”Amerika først”-strategi bør omformuleres og gøres bredere, mener han.
”USA’s åbenhed, mangfoldighed og kreativitet er en enorm styrke og giver nationen et uvurderligt fortrin. Det ville være uklogt for USA at fortsætte med at lukke sig om sig selv ved eksempelvis at begrænse indvandring og vende ryggen til internationale alliancer og institutioner. Kendsgerningen er, at ’Amerika først’ i et nationalt sikkerhedsperspektiv bør betyde, at Amerika er nødt til at lede bestræbelser på internationalt samarbejde,” siger han.
I stedet for at opføre mure bør den amerikanske regering ifølge Joseph S. Nye søsætte det, som han med henvisning til det enorme amerikanske økonomiske hjælpeprogram til det krigshærgede Europa i årene 1948-1951 betegner som en ”medicinsk Marshallplan”. Formålet med Marshallplanen var at støtte de europæiske landes genopbygning efter Anden Verdenskrig samt at forhindre en kommunistisk samfundsomvæltning i Vesteuropa, og den kostede USA det, der i dag svarer til 880 milliarder kroner.
”Marshallplanen var i høj grad i USA’s nationale interesse, men den var defineret på en måde, som inkluderede andre landes nationale interesser. USA’s formål med projektet var både humanitært og egennyttigt, og den øgede vores ’bløde magt’ enormt. USA og andre rige lande bør nu indse, at gentagne bølger af coronapandemien vil ramme udviklingslande på den sydlige halvkugle hårdt og gøre skade på alle, når disse bølger derpå skyller nordpå igen. USA bør både af egoistiske og humanitære årsager bidrage gavmildt til en kæmpe covid-19-bistandsfond eller medicinsk Marshallplan,” siger Joseph S. Nye.
Et sådan prioritering af det fælles bedste kunne bane den geopolitiske vej for en bedre verden, siger han.
”Hvis en amerikansk præsident fremmer sådanne politikker, kan noget godt stadig komme fra pandemien. Hvis USA imidlertid fortsætter sin nuværende kurs, vil corona-virussen blot accelerere de igangværende globale tendenser til nationalistisk populisme og autoritære ledelsesformer,” siger Joseph S. Nye.
I sin nyeste bog, ”Do Morals Matter? Presidents and Foreign Policy from FDR to Trump” (Har moral en betydning? Præsidenter og udenrigspolitik fra Franklin D. Roosevelt til Trump), analyserer og rangerer Joseph S. Nye, hvordan de 14 amerikanske præsidenter, der har været ved magten siden 1945, har inddraget etiske og moralske spørgsmål i deres udenrigspolitik. USA’s 45. og nuværende præsident, Donald Trump, får en lav karakter på grund af den skade, som han ifølge Joseph S. Nye har påført den amerikansk-ledede liberale verdensorden.
”Præsidenter er nødt til at være i stand til både at bruge blød og hård magt. Det er vigtigt at have machiavellistiske og organisatoriske færdigheder, men det er også vigtigt at besidde følelsesmæssig intelligens, hvilket ikke er Donald Trumps stærke side. Målinger viser, at Trump selv inden coronakrisen har svækket USA’s bløde magt. Uanset hvornår vores 46. præsident kommer til magten, vil han eller hun stå over for en forandret verden ikke alene på grund af coronavirussen, men også på grund af følgevirkningerne af Donald Trumps personlighed og politik. Hvor stor skaden bliver, afhænger af, hvorvidt amerikanerne til præsidentvalget i november giver Trump yderligere fire år ved magten eller ej,” siger Joseph S. Nye.