Grækenland føler sig ladt i stikken af EU

Det er naivt at tro, at det er muligt at bremse flygtningestrømmen til EU ved at forsegle Grækenland, siger de mennesker, der arbejder med flygtningene

”Du kan måske tvinge folk væk fra Grækenland, men så finder de andre veje. Det eneste, der formentlig sker, er, at rejsen bliver længere og farligere,” siger Karen Lønne Christensen.
”Du kan måske tvinge folk væk fra Grækenland, men så finder de andre veje. Det eneste, der formentlig sker, er, at rejsen bliver længere og farligere,” siger Karen Lønne Christensen. . Foto: Nikos Arvanitidis/EPA.

For en afghansk flygtning, der har fået skåret flere af sine tæer af, fordi frosten har sat koldbrand i dem undervejs på den lange fodtur til Grækenland, betyder det intet, hvor lang og besværlig rejsen til Europa er. Om så alle Grækenlands nabolande har held til at spærre deres grænser af - i det håb, at de syriske, afghanske og irakiske flygtninge derefter vil holde sig til nærområderne og lade være med at søge mod EU – vil det ikke bremse strømmen.

”Flygtningene er så udfordrede allerede. De ved, at det en lang, sej rejse. Men deres alternativ er at blive hjemme og risikere at blive slået ihjel. Så uanset, hvor uværdige og elendige vilkår, de bliver udsat for, vil de flygte,” siger Karen Lønne Christensen, der i januar kom hjem fra den græske ø Lesbos efter at have hjulpet med at modtage flygtninge som frivillig i den lille danske organisation Team Humanity.

Hendes samtaler og oplevelser peger kun i én retning: Mennesker, der flygter fra krig, er villige til at tage meget store risici.

”Du kan måske tvinge folk væk fra Grækenland, men så finder de andre veje. Det eneste, der formentlig sker, er, at rejsen bliver længere og farligere,” siger Karen Lønne Christensen.

Østrig har den seneste uge gjort sig til bannerfører for en blokering af flygtningestrømmen fra Grækenland til det øvrige Europa via Balkanruten. Sammen med 10 lande på Balkan har Østrig diskuteret, hvordan det er muligt at standse flygtningene ved Grækenlands nordlige grænse. Initiativet har udløst både vrede og frustration i Grækenland, der frygter at blive omdannet til én stor flygtningelejr. Ganske uhørt har Grækenland kaldt sin ambassadør hjem fra Wien, mens premierminister Alexis Tsipras advarer om, at Grækenland nægter at bære flygtningebyrden alene.

”Vi vil ikke acceptere at få omdannet landet til et opbevaringssted for stakkels mennesker, mens resten af Europa fortsætter, som om ingenting er hændt,” sagde Tsipras i det græske parlament onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dionysia Tapailiou, lederen af den græske stats asylmodtagelse på Lesbos, forudser en betydelig vækst i antallet af asylansøgninger, hvis flygtningene ikke kan komme videre fra Grækenland.

”Hvis vi får en million ekstra mennesker i vores land, kan enhver sige sig selv, hvor stort presset bliver,” siger hun.

Selve præmissen bag den østrigske strategi - at det kan lade sig gøre at bremse strømmen af flygtninge og migranter ind i Europa, hvis man forsegler grænsen til Grækenland - er da også både kynisk og naiv. I første omgang vil det skabe kolossale humanitære problemer for de flygtninge, der strander i Grækenland. I anden omgang vil det ikke løse problemet, siger Flavio De Giacomo fra Den Internationale Organisation for Migration, IOM's, regionalkontor i Italien.

”Det er umuligt at sætte en prop i. Hvis man lukker én rute, opstår der en anden. Som regel en, der er farligere,” siger han.

IOM forbereder sig i øjeblikket på, at flygtningene fremover vil søge til EU ad andre ruter, muligvis igen over Middelhavet til Italien, men Flavio De Giacomo understreger, at det er som at spå i vand.

”For et år siden havde ingen drømt om, at der ville komme en million mennesker til Europa, fortrinvis over Grækenland. Det er meget svært at forudsige, hvor den næste rute vil ligge. Der er for mange faktorer, der spiller ind,” siger han.

Netop uforsigeligheden betyder, at EU's initiativer er dømt til at mislykkes, hvis de ikke koordineres mellem medlemslandene og sigter mod at løse udfordringerne i fællesskab.

”Indtil nu er der ikke sket nogen forbedringer. Tværtimod er alt blevet værre, fordi man bliver ved med at betragte migrationen som en nødsituation, der skal løses nu og her. Men alle løsninger vil mislykkes, indtil man begynder at tænke langsigtet og i fællesskab,” siger Flavio De Giacomo.

Chefen for EU's grænseagentur Frontex, Fabrice Leggeri, forudsagde tidligere på ugen på et pressemøde i den tyske hovedstad Berlin, at EU også i 2016 måtte forvente omkring en million flygtninge og migranter på grund af krigen i Syrien. Han afviste, at det er muligt at holde flygtninge ude.

”Erfaringen viser os, at hegn eller patruljer til havs ikke standser flygtningene. Vi tror, at flere flygtninge fremover vil søge over Italien via Libyen. Ruter gennem Ukraine og Rusland er også nye muligheder,” sagde han ifølge den britiske avis Daily Express.