Fra rådhuset i Kübekháza tager det kun seks minutter at køre ned til grænsehegnet. Borgmesteren i den lille syd-ungarske grænselandsby, Róbert Molnár, sætter sig gerne bag rattet i sin sorte Citroën Picasso for at vise stedet frem. Mens borgmesteren kører mod grænsen, gestikulerer han med begge arme og drejer hovedet om mod bagsædet for at fortælle, hvor dramatisk det er at være nabo til en af Europas mest omtalte og omstridte grænsekonflikter i nyere tid.
Under den kaotiske flygtninge- og migrantkrise i sommeren 2015 passerede flere end 10.000 mennesker Ungarns sydlige grænse. Hver eneste dag. Mange af dem havde hørt den tyske forbundskansler Angela Merkels optimistiske velkomstbudskab ”Wir schaffen das”, men på trappetrinnet til Viktor Orbáns Ungarn blev de mødt af pigtråd, brutale betjente og en tilrejst verdenspresse.
Europa talte pludselig med to tunger, og det blev Orbán, der slikkede sig om munden til sidst. Lige siden den 15. september 2015 har premierministerens 175 kilometer lange grænsehegn bevogtet EU’s ydre grænse mod Serbien.
Men i dag skyldes den dramatiske hverdag i Kübekháza og omegn ikke, at det strømmer ind i landet med migranter. De er for længst holdt op med at komme denne her vej, konstaterer Róbert Molnár. På mange andre områder har den kristne borgmester altid ligget tæt på Orbáns konservative linje. Men hegnet på grænsen til Serbien har skubbet til en foruroligende udvikling, som den 49-årige Molnár ikke kan vende den anden kind til. Nemlig Ungarns – og efterhånden det meste af EU’s – begejstring over de teknologiske midler, man kan tage i brug for at stoppe migrationen til Europa.
Borgmesteren har parkeret Picassoen ved en grusvej. Til fods bevæger vi os over en nyhøstet majsmark og hen mod det fire meter høje, dobbelte jerngitter med pigtråd på toppen.
Mindre end et halvt minut går der, fra vi betræder området ved grænsen, før en politivogn dukker op. Betjentene genkender hurtigt borgmesteren og hilser pligtskyldigt. Det er hegnets varmefølsomme sensorer langs jorden, der automatisk har registreret, at der er bevægelse ved grænsen – også her på den ungarske side.
Straks advares de lokalt patruljerende grænsevagter, ligesom rigspolitiet får besked inde på hovedkontoret i Budapest, 200 kilometer længere nordpå. Herfra kan politichefen og hans kolleger også se med via de hundredvis af videokameraer, der hænger hele vejen langs grænsehegnet.
Der lyder en sagte snurren fra det nærmeste kamera, da det drejer linsen i retning af Róbert Molnár. Han vender blikket væk og læser op fra et skilt på hegnet: Electric Fence, står der.
”Jeg har ikke selv prøvet, om hegnet faktisk giver elektrisk stød, hvis man rører det,” siger borgmesteren med et smil og slår straks over i et mere alvorligt toneleje:
”Jeg kan godt acceptere selve hegnet. Men al den teknologi, der følger med, gør mig virkelig utilpas. Nu er de begyndt at teste droner oppe i luften, vi kan høre dem summe om aftenen.”
”Endnu mere dystert er det at lytte til den anonyme højtalerstemme, der indimellem brøler robotagtige gloser på arabisk og engelsk ud over de tomme majsmarker, selv når en uskyldig ræv kommer forbi: ’Attention, attention, I am warning you. Go away!’ (Pas på, pas på, jeg advarer dig, gå væk! red.) Det er uhyggeligt. Hvor går grænsen for teknologien?”, vil Róbert Molnár gerne vide.
Men ingen i Kübekházas teknologifikserede ingenmandsland er i stand til at svare på borgmesterens spørgsmål. Den ungarske regering har heller ikke ønsket at gå i detaljer med teknologien eller besvare spørgsmål fra Kristeligt Dagblad.
En indikation fik ungarerne dog for nogle måneder siden, da Orbán-regeringen fremlagde en rapport om landets fremtidige overvågningsteknologi: Inden udgangen af 2021 vil Ungarn og flere andre europæiske lande sende sværme af selvstyrende droner i vejret for i døgndrift at kunne patruljere både Europas indre og ydre grænser fra fugleperspektiv. I rapporten står der også, at ubemandede køretøjer nede på jorden skal ”optimere beskyttelsen af vores grænser” i en tid, hvor der er mangel på grænsevagter af kød og blod.
Regeringen vil ligeledes installere et nyt kommandocenter i Budapest med adgang til infrarød- og radarovervågning af hele Ungarns grænseområde. Fra kommandocentret kan operatørerne endvidere programmere dronerne til at udføre specifikke opgaver foruden det automatiserede rutinearbejde.
”Ingen af disse droner vil være bevæbnet,” forsikrer rapporten.
Planerne er en del af The Roborder Project, som er finansieret af EU’ forsknings- og udviklingsfond, Horizon 2020. Tilsammen har EU i de senere år brugt over 100 millioner euro, svarende til over 744 millioner kroner, på at finansiere mindst 14 forskningsprojekter inden for grænse- og overvågningsteknologi. Det viser en opgørelse, som ngo’en Privacy International har lavet.
”Projekterne vidner om, at EU har valgt en tilgang, der kriminaliserer migration og fokuserer på sikkerhed,” siger italienske Antonella Napolitano, leder af organisationens afdeling for migration og overvågning.
”Private virksomheder er med til at opildne fortællingen om migration som en sikkerhedstrussel, hvor løsningen ifølge disse virksomheder er mere sikkerhed i form af militære og teknologiske værktøjer, som kun de kan levere,” forklarer hun.
Antonella Napolitano mener, at EU har et sammenflettet sikkerheds-industrielt kompleks på samme måde som USA har et militært-industrielt kompleks – et ofte kritiseret sammenfald af interesser mellem landets militær og den amerikanske våbenindustri.
En lignende opfattelse finder vi hos juristen Petra Molnár. Hun er til daglig tilknyttet University of Toronto i hjemlandet Canada, men opholder sig i øjeblikket i Grækenland, hvor hun undersøger, hvordan coronapandemien påvirker grænse- og migrationskonflikter.
”Vi oplever en markant stigning i teknologier, der skal overvåge og kontrollere migration over hele verden, særligt i Europa,” siger Petra Molnár, som har ungarske rødder, men ikke har nogen relation til borgmesteren i Kübekháza trods samme efternavn.
”Og i jagten på nye grænseteknologier er der opstået en række tvivlsomme projekter, der bygger på bias og diskrimination mod fremmede,” tilføjer hun.
Petra Molnár fremhæver pilotprojektet iBorderCtrl, som er finansieret med fire millioner euro, knap 30 millioner kroner, fra Horizon 2020-fonden. Projektet er baseret på kunstig intelligens og er i korte træk en slags automatiseret løgnedetektor.
Ungarn er et af de ivrige forsøgslande. Konceptet går ud på at placere en digital betjent, som via en skærm ved grænsen skal analysere ansigtstræk, øjenbevægelser og stemme for at bedømme, om den tilrejsende taler sandt eller ej. Hvis systemet har mistanke om, at den rejsende lyver, går rigtige grænsebetjente ind og overtager afhøringen.
”Men hvad sker der, hvis en asylansøger medvirker i sådan en interaktion? Kan systemet tage højde for traumer og traumers effekt på hukommelsen? Kan det tage hensyn til de kulturelle forskelle i kommunikationen? Der opstår mange nye problemer, så snart man forsøger at løse et komplekst problem med kunstig intelligens,” siger Petra Molnár.
Pilotprojektet er nu afsluttet, men der findes ingen tilgængelige konklusioner. Kristeligt Dagblad har derfor kontaktet den britiske medstifter af iBorderCtrl, tech-entreprenøren James O’Shea. Han afviser al kritik af projektet.
”Jeg vil vende det om og sige, at iBorder-Ctrl faktisk i nogen grad har bidraget til den offentlige bevidsthed om etiske og juridiske spørgsmål vedrørende kunstig intelligens,” skriver James O’Shea i et skriftligt svar.
I Storbritannien – et af de mest overvågede samfund i Europa – har forskere på landets universiteter i årevis beskæftiget sig med de etiske spørgsmål omkring overvågningsteknologi. En af dem er sociologen Andrew Balmer fra University of Manchester. Han mener, at kunstig intelligens til bevogtning af grænser er en farlig glidebane.
”Løgnedetektorer kan aldrig fungere, hverken de gamle polygrafer eller de nye robotter. For der findes ikke nogen gyldig sammenhæng mellem løgne og kropslige reaktioner. Kroppen er ikke mere sandfærdig end sindet,” pointerer han.
”Problemet med løgnedetektorer og algoritmer er, at vi behandler teknologierne, som om de er objektive, men selvfølgelig er de ikke det. De er bygget af mennesker, og de bruges af mennesker. Og mennesker er fejlbehæftede,” siger Andrew Balmer og tilføjer, at den slags teknologier ofte fører til racistisk, sexistisk eller aldersdiskriminerende feedback.
”Hvad vi har brug for på grænsen, er mindre automatisering og mere menneskelighed. Vi er nødt til at udfordre den politiske fortælling om, at automatisering kan fremskynde migrations- og transportprocesser over Europas grænser,” siger den britiske sociolog.
Dronerne, der summer over Ungarns sydlige grænse, er også kommet for at blive. The Roborder Project er bare begyndelsen, mener forfatter og teknologiprofessor Noel Sharkey fra University of Sheffield.
”Droner og robotter giver mange flere øjne til at fange ulovlige forsøg på at krydse grænsen, men det er ekstremt vanskeligt at få dem til at tænke selvstændigt,” siger han.
”Regeringer bliver ofte forført af hypen og løftet om teknologisk innovation. Kameraerne på droner kan finde migranter, der krydser grænsen, men hvad kan de gøre ved det bortset fra at underrette grænsevagterne, så de kan prøve at fange dem?” spørger han.
Ifølge Noel Sharkey er det ikke utænkeligt, at bevæbnede robotter i sidste ende vil blive brugt til at pågribe eller skyde mennesker, der ulovligt forsøger at krydse en grænse.
”Det er meget fristende at automatisere grænserne langs Europa for at forhindre folk i at komme ind. Men teknologien kan antage mange former, der i sidste ende ville føre til grusom uretfærdighed,” advarer han.
Heller ikke juristen Petra Molnár er optimistisk på vegne af fremtidens grænseovervågning.
”Teknologier som droner og kunstig intelligens ignorerer fuldstændig årsagerne til, hvorfor folk migrerer, og reducerer i stedet løsningen til en ikkemenneskelig algoritme. Den udvikling kan føre til dybe krænkelser af menneskerettighederne,” mener hun.
”Hvis fortiden er nogen indikation, så vil flere og flere teknologier fremover blive anvendt undervejs på hele migrantens rejse – både før, under og efter ankomsten til en bestemt grænse,” forudsiger Petra Molnár.
Tilbage ved grænsen i Kübekháza fortæller borgmester Róbert Molnár, hvordan Viktor Orbáns regeringsparti, Fidesz, i 2015 vendte ham ryggen efter et årelangt samarbejde, fordi han offentligt kritiserede al postyret omkring det famøse hegn.
”Der kommer et tidspunkt i en mands liv, hvor man må stå op for sine principper. Men det har haft store omkostninger for mig,” siger borgmesteren, der blandt andet er blevet udskammet som ”den islamvenlige borgmester” i den regeringsvenlige presse.
Til sidst vil Róbert Molnár gerne vise et ægte paradoks ved Viktor Orbáns grænsehegn, som er gået det meste af verdenspressens næse forbi. Vi går derfor nogle hundrede meter længere østpå og står nu lige der, hvor den ungarske grænselinje til Serbien stopper, og hvor grænsen til Rumænien begynder.
Bemærkelsesværdigt er det, at også det dobbelte jerngitter stopper lige her.
”Så i princippet kan ’de farlige migranter’ bare gå nogle meter længere mod øst og krydse grænsen fra Rumænien til Ungarn, hvor der ikke er nogen fysisk barriere,” forklarer Róbert Molnár.
”Det beviser, at grænsehegnet i bund og grund er ren symbolik. Men Orbán behøvede ikke at bygge det længere. For da var han jo allerede lykkedes med at skræmme hele Europa til at tro, at det var det, der skulle til,” siger han.
Inden længe behøver Europas ledere måske slet ikke at bygge flere fysiske hegn, funderer bormesteren:
”Droner, varmesensorer, robotter og andre usynlige teknologier kan snart klare opgaven helt selv.”