Den er egentlig en fredsommelig eneboer, som passer sig selv og finder den føde, den har brug for, uden at belaste sine omgivelser. Men når den, undertiden med årtiers mellemrum, finder sammen i sværme, bliver den til verdens mest ødelæggende insekt. Det er ikke uden grund, at ørkenvandregræshoppen – drivkraften i de enorme græshoppesværme, som i øjeblikket hærger lande på begge sider af Det Røde Hav – beskrives ikke blot i Bibelen som den 8. af Egyptens 10 plager, men også nævnes i Koranen og Homers ”Iliaden”.
FN’s landbrugsorganisation, FAO, kaldte i mandags situationen i de berørte lande på Afrikas Horn, langs kysten ved Det Røde Hav og i det sydvestlige Asien for ”ekstremt alarmerende”. Værst ser det ud for Somalia, Etiopien og Kenya, som står over for en hidtil uset trussel fra milliarder af græshopper, fremgår det af organisationens seneste ”Desert Locust Bulletin” (nyhedsbrev om ørkenvandregræshoppen). Kenya har ikke oplevet noget lignende de seneste 70 år.
”Ørkenvandregræshoppen er uden tvivl det farligste vandrende skadedyr i verden. En sværm på størrelse med Rom kan spise lige så meget mad, som der skal til at mætte hele Kenya,” siger Keith Cressman, chef for FAO’s græshoppevarslingssystem, til E&E, en nyhedsside om energi og miljø.
Græshoppeplagen er nu FAO’s vigtigste arbejdsopgave. Organisationen frygter, at der skal opstå hungersnød i de ramte lande, som, på nær Saudi-Arabien, i forvejen hører til nogle af verdens fattigste, og opfordrer til øjeblikkelig international hjælp.
”Vi er bange for, at græshopperne vil ødelægge vores høst, og at vi vil ende med at sulte lige til oktober, når vi kan høste igen,” siger småbonden Esther Kithuka fra byen Mwingi i det østlige Kenya til det britiske nyhedsbureau Reuters.
Den aktuelle græshoppeplage har sit udspring på Den Arabiske Halvø, hvorfra sværmene har bredt sig henholdsvis vestpå til Afrika og østpå til Iran og Pakistan.
Sværmene er opstået efter voldsomme regnskyl i forbindelse med cykloner over halvøen sidste år, som gav de lokale ørkenvandregræshopper i Saudi-Arabien og Yemen særligt gode muligheder for at formere sig. Når tætheden af græshopper stiger i et område, sker der et skifte i insektets adfærd, som indebærer, at græshoppen fra at være en fastboende eneboer bliver et meget mobilt flokdyr.
Under de rette vindforhold kan de bevæge sig med omkring 16-19 kilometer i timen, hvilket gør dem i stand til at tilbagelægge mere end 100 kilometer på en god dag. Det betyder, at græshoppesværmene er i stand til at sprede sig til store arealer på meget kort tid.
Sværmene kan på grund af deres størrelse være ekstremt ødelæggende. En græshoppesværm kan dække op til 1200 kvadratkilometer og bestå af mellem 50 og 100 milliarder græshopper. Da de hver især er i stand til at spise to gram mad om dagen, hvad der svarer til deres egen vægt, kan det hurtigt løbe op i ekstreme mængder. Og tilsvarende mængder giftige ekskrementer, som ligger tilbage på jorden efter dem.
Derfor skal flokkene helst opdages og sprøjtes med pesticider, før de udvikler sig til gigantiske sværme. Men det kræver overvågning. FAO har et varslingsprogram, som holder øje med tætheden af ørkenvandregræshopper, så der kan udsendes advarsler, hvis bestanden blomstrer op, men overvågningen er ikke lige let at opretholde alle steder, forklarer Jørgen Aagaard Axelsen, der er seniorforsker på institut for bioscience ved Aarhus Universitet.
”Systemerne har svært ved at fungere de steder, hvor man ikke tør komme. Det gælder eksempelvis i Somalia, hvor der er så stor uro, at forskerne simpelthen ikke kan foretage deres observationer. Og hvis overvågningssystemet ikke har adgang til de områder, hvor udbruddene opstår, virker det jo ikke,” siger han.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, giver klimaforandringerne en stor del af skylden for det nuværende problem.
”Det er klimakrisen, der har udløst udbruddet og truer med at gøre den alvorlige fødevaresituation i Østafrika endnu værre,” skrev han på Twitter for nogle dage siden.
Hendrik Bruins, professor emeritus ved Ben Gurion Universitetets afdeling for mennesket i ørkenen, peger derimod på, at græshopper har været en trussel mod mennesket i årtusinder, sådan som det blandt andet fremgår af Joels Bog i Det Gamle Testamente.
”Græshoppesværme kunne allerede dengang spise store dele af landbrugs-afgrøderne og føre til sult,” siger han.
Men nutidens landbrug giver måske græshopperne lettere spil.
”Moderne landbrug kan føre til øget lokal vegetation i tørre og halvtørre områder og dermed til mere mad til sværmene af græshopper. Det kan gøre det endnu lettere for dem at opformere sig,” siger Hendrik Bruins.
Rick Overson, forskningskoordinator ved Arizona Statsuniversitets globale initiativ for græshopper, gør sig ingen illusioner om, at mennesket er ved at få styr på græshoppernes hærgen:
”Menneskeheden er ikke i nærheden af at få løst dette,” siger han til nyhedssiden Mashable.
I mellemtiden må de fattige bønder vente på, at græshopperne tager livet af sig selv. Når mængderne af føde begynder at tynde ud, vender de sig mod hinanden.
”Græshopper er rene kannibaler. Så snart ressourcerne bliver begrænsede, begynder de at spise hinanden,” siger Iain Couzin, direktør ved Max Planck Instituttet for Dyrs Adfærd, som forsker i græshoppesværmes kollektive adfærd, ifølge Mashable.