Græske øer drukner i affald fra flygtninge

På de græske øer, der er mest berørte af flygtningekrisen, hober skraldet sig op. Punkterede gummibåde, redningsveste og plasticaffald bliver efterladt på strandene, og selvom lokale, frivillige og flygtninge gør deres bedste for at indsamle det, truer det nu øernes økosystemer

Redningsveste fra nogle af de over 350.000 flygtninge, Lesbos har modtaget i år, ligger på strandene ved Eftalou på den nordlige del af øen.
Redningsveste fra nogle af de over 350.000 flygtninge, Lesbos har modtaget i år, ligger på strandene ved Eftalou på den nordlige del af øen. . Foto: Anna Klitgaard.

I sommer lå der på Eftalou Strand på den nordlige del af Lesbos tusindvis af turister. I dag ligger der tusindvis af redningsveste. De er sammen med gummibåde og andet plasticaffald efterladt af flygtningene, der i stadig stigende tal kommer i land fra Tyrkiet.

Bunkerne af skrald kan ikke blot ses langs Eftalous strande, men langs mange andre kyststrækninger på Lesbos samt på naboøen Samos. Og på trods af et forsøg fra lokale, frivillige og flygtninge for at komme affaldsproblemet til livs er det med flere tusinde nyankomne om dagen en umulig opgave, siger Lesbos borgmester, Spyros Galinos.

”Vi har 800-1000 tons affald på genbrugspladsen alene fra flygtningene. Hver dag bliver flere tusinde nye redningsveste efterladt på strandene - for ikke at tale om gummibåde og motorer. Vi kan ikke nå at indsamle det hele, og desuden er der ikke ressourcer til at tage hånd om det,” konstaterer han.

Lesbos har i de seneste måneder oplevet en stor stigning i antallet af flygtninge, der lander på øens strande, og i dag er det ifølge Græsk Røde Kors op imod 5000-6000 mennesker, der hver dag søger tilflugt her.

Længere mod syd i Det Ægæiske Hav ligger Samos. Øen er knap så stor og modtager cirka en tredjedel af det antal flygtninge, som ankommer til Lesbos, men alligevel skaber affaldet også her store problemer, fortæller Alexandros Malagaris, der er frivillig dykker i Samos Divers Association (Dykkerforbundet på Samos) og desuden hjælper lokalstyret med at holde strandene rene:

”Jeg har talt 96 sunkne plasticbåde på havbunden omkring Samos bare i den seneste tid. Vi skærer dem op og bringer delene i land. Ofte bruger vi de gummibåde, som flygtningene kommer hertil med til at transportere plasticstykkerne og andet affald fra havet ind til Samos' havn med, for det er skadeligt for økosystemet, hvis det bliver i vandet.”

Foto: Anna Klitgaard

Alexandros Malagaris henviser desuden til en ny rapport fra Stelios Katsanevakis fra Det Ægæiske Universitets Havbiologiske Institut, der udkom i oktober. Af den fremgår det, at affaldet fra flygtningene udgør 97 procent af det affald, der ligger på strandene, og at der efterlades cirka otte tons pr. 1000 flygtninge.

Rapportens data blev indsamlet på Lesbos i sommer, hvor cirka 1000 flygtninge kom i land hver dag, men siden er antallet vokset eksplosivt. På trods af rapportens klare advarsel om omkostningerne for miljøet er den dog så sensitiv, at stort set ingen vil tale om den på øerne, for lige nu drejer det sig om at redde liv - ikke miljøet, forklarer Malagaris.

Alligevel er nogle af de lokale og frivillige på begge øer opmærksomme på problemet, så i pauserne indimellem at flygtningene kommer i land, forsøger de at samle redningsveste sammen og placere dem ved siden af de få affaldscontainere, der findes langs kystvejene. Men med tusinder og atter tusinder af veste samt gummibåde, vådt tøj og plasticaffald er det en umulig opgave at få det hele med.

Når plasticaffaldet ligger på den stenede jord, går det nemlig let i stykker, og det samme gør de mange tusinde alutæpper, som flygtningene får om sig, hvis de er kolde og våde. I solen blinker de små stykker folie, men lige så skinnende de er på landjorden, lige så skadelige er de, når de først finder vej ud i havet og ind i fødekæden, forklarer Alexandros Malagaris.

”Plastic og rester fra alu-tæpperne bliver let spredt med vinden. Med tiden bliver de til mikroskopiske stykker, der spises af for eksempel fiskene, og derved optages de i fødekæden. Men plastic og tungmetaller fra motorer og både er kræftfremkaldende, så det her kan få yderst alvorlige konsekvenser for mennesker så vel som natur,” siger han.

På Lesbos har man efterhånden fundet en løsning på problemet med efterladte motorer. Tidligere fik de mænd, der tog dem, en del kritik, da mange lokale og frivillige udefra anså det som griskhed, men i dag er opfattelsen en anden, fortæller engelske Tracey Myers, der koordinerer de frivillige hos en af de lokale ngo'er i byen Molyvos, Starfish Team:

Foto: Anna Klitgaard

”Mændene tager motorerne, og det betyder, at olie og benzin ikke siver ud på strandene eller i havet. Ofte tager de også dele af gummibådene med, og de er for tunge til vores frivillige, så i dag ser vi det som en bonus, at de lokale tager sig af den tunge del af skraldet.”

Netop samarbejde mellem de lokale og de frivillige er måden at gribe problemet an på, mener både Alexandros Malagaris og Tracey Myers. For den græske stat er økonomisk i knæ og har desuden nok at gøre med at prøve at klare flygtningestrømmen. Men nogle gange får øboerne også hjælp fra en uventet kant, som da teenageren Eshan fra Syrien og hans familie en halv time efter deres ankomst til Lesbos begyndte at samle skrald og hurtigt fik flere andre flygtninge til at hjælpe.

”Det er os, der efterlader alt dette skrald, så vi skal også hjælpe med at samle det sammen. Det er jo en håbløs opgave for dem, der forsøger at hjælpe os, at klare alene,” siger Eshan, mens han samler plastic op fra stranden ved Eftalou.

Med stadig flere flygtninge på Lesbos og Samos er opgaven med at indsamle, opbevare og bearbejde skraldet enorm, men det gør ikke opgaven mindre vigtig, understreger Alexandros Malagaris.

”Vi må gøre alt, hvad vi kan for at dæmme op for den miljøkatastrofe, vi står over for. Det er vigtigt, at vi gør noget nu, for uden et rent hav og en ren ø mister vi adgangen til sund mad i årene, der kommer. Vi kan heller ikke tiltrække turister, hvis der ikke er rene strande, så alt i alt bliver det dyrere at vente end at tage fat om problemet nu.”

Dog er det ikke nok bare at samle affaldet og placere det i Samos' eneste åbne losseplads, for med tiden vil grundvandet derunder forurenes af kemikalier fra affaldet, og derfor må politikerne komme op med holdbare løsninger, mener dykkeren.