I morgen om en uge skyder den britiske premierminister, Theresa May, formelt briternes udmeldelse af EU i gang ved at aktivere Lissabon-traktatens artikel 50. Men allerede i dag og i morgen vil den skotske regering gøre sit for at stikke en kæp i hjulet i det historiske britiske farvel til Den Europæiske Union.
Her skal det skotske selvstyreparlament, Holyrood, debattere et forslag fra den skotske regering om en ny folkeafstemning om et selvstændigt Skotland. Et forslag, som næsten er sikker på at få flertal, da SNP, det regerende skotske nationalistparti, har absolut flertal sammen med De Grønne, mens de resterende partier vil forblive i den britiske union.
Argumentet fra førsteminister Nicola Sturgeon fra SNP er, at flertallet af skotterne modsat englænderne sidste sommer stemte imod at forlade EU, og at der dermed er skabt en ny situation sammenlignet med folkeafstemningen om et selvstændigt Skotland i 2014, da 55 procent stemte for fortsat at være en del af Storbritannien.
Det er et argument, som vinder gehør blandt græsrødderne.
”Jeg vil være glad, hvis vi får en ny folkeafstemning. Jeg mener, at der med Brexit er sket en radikal forandring, så den status quo, vi havde, er ændret,” siger Rachel Harkness, der førte kampagne for De Grønne ved afstemningen i 2014 og til dagligt er lektor i antropologi og kunst ved universitetet i Edinburgh.
Reklamemanden Ian Dommett fra Edinburgh-forstaden Leith er inde på samme spor.
”Brexit var dråben, der ændrede det. Der var en stor skuffelse blandt aktivisterne ved stemmeoptællingen i 2014. Men jeg tror også, at det gik op for folk, at det var starten på en proces og ikke en engangsforestilling,” siger Ian Dommett, der har taget den skotske selvstændighedskamp til sig, selvom han oprindeligt kommer fra England.
Han støtter SNP, men er som sådan ikke politisk aktiv. Den tabte løsrivelsesafstemning i 2014 satte dog gang i en bevægelse. Han mødes således fortsat hver anden måned med op mod 50 af de andre aktivister, som lokalt kæmpede for selvstændighed, hvilket han ser som et tegn på, at kampagnen inspirerede folk.
Når Theresa May sætter gang i udmeldelsesforhandlingerne, så er der en periode på to år til at få en aftale på plads med de resterende EU-lande. Men Nicola Sturgeon har sagt, at hun vil have en folkeafstemning, før disse forhandlinger er afsluttet. Dette blev i weekenden nok engang afvist af Theresa May, der beskylder den skotske førsteminister for at spille et politisk spil.
Men selv hvis det skotske parlament i morgen stemmer for en ny folkeafstemning, så er det regeringen i London, der i sidste ende bestemmer, hvornår den kan finde sted.
Den skotske førsteminister spiller samtidig også højt spil, for der er ingen garanti for, at skotterne vil stemme for at gå selv. En oversigt over meningsmålinger fra Strathclyde University i Glasgow viser et konstant flertal for at blive i unionen siden juni sidste år. Selvom en enkelt måling her i marts giver et flertal for et selvstændigt Skotland, så indikerer den seneste måling omvendt et stort dyk i støtten til selvstændighed, som nu er nede på 37 procent mod 48 procent for at blive i samme båd som englændere, nordirere og walisere.
Ian Dommett forudser en anden kampagne end sidst, hvor de gik fra dør til dør. For ham bliver den store udfordring at få fat i de ældre og mere velstående, som var de grupper, der mest markant stemte imod skotsk selvstændighed.
For Rachel Harkness handler det om at sende et positivt signal.
”Det vil være en anden slags nationalisme end den højreorienterede nationalisme, vi ser i Europa og andre steder,” siger Rachel Harkness, der igen er klar til melde sig under fanerne i kampen for et selvstændigt Skotland, når resten af Storbritannien forlader EU.