En gruppe græske jøder har ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg anlagt sag mod den tyske stat med krav om erstatning på 375 millioner kroner og moralsk retfærdiggørelse.
I 1942 betalte det jødiske samfund i den nordgræske by Thessaloniki 1,9 milliarder drachmer (svarende til cirka 375 millioner kroner i nutidspenge) i løsepenge til nazisterne for at få frigivet mange tusinde jødiske mænd, der blev holdt som slavearbejdere og tvunget til at bygge veje og fæstningsanlæg.
Forholdene var så grusomme, at hver ottende var omkommet efter tre måneders forløb.
Men umiddelbart efter at nazisterne havde modtaget løsesummen, blev alle de løskøbte sammen med resten af byens jødiske befolkning sendt til Nazitysklands udryddelseslejre, skriver netmediet Tablet.com.
LÆS OGSÅ: Fremskridt midt i Rwandas sorg
Ifølge Thessalonikis jødiske samfund var nazisternes krav om løsepenge så astronomisk, at jøderne blev tvunget til at sælge alt af værdi og indsamle penge hos andre jøder i både Grækenland og uden for landets grænser.
I 1997 indledte samfundet i den nordgræske by en retssag ved Grækenlands domstole for at få løsepengene tilbagebetalt. Men efter 16 års forløb besluttede den græske højesteret at afvise kravet med den begrundelse, at retten ikke havde nogen bemyndigelse til at dømme i sagen.
Ud af Thessalonikis 50.000-60.000 jødiske indbyggere omkom 96 procent i nazisternes udryddelseslejre. I dag bor der kun 1500 jøder i byen.
Det jødiske samfund i Thessaloniki går mange hundrede år tilbage i historien. De var sefardiske jøder det vil sige med en mere orientalsk religiøs tradition i modsætning til de europæiske jøders askenasi-tradition og kom oprindeligt fra Spanien.
I 1492 blev de udvist, efter at det spanske kongepar Isabella og Ferdinand havde fordrevet de muslimske maurere fra den Iberiske Halvø. De bevarede mange af deres traditioner og blev ved med at tale et middelalder-spansk indbyrdes indtil holocaust.
Så sent som februar i år blev sidste kapitel i de sefardiske spanske jøders historie skrevet. Da vedtog den spanske regering en lov om dobbelt statsborgerskab til efterkommere af de jøder, der blev udvist i 1492 og årene frem.