Guds vrede var et vulkanudbrud

Et islandsk vulkanudbrud skabte i 822 og flere år frem store klimaforandringer i Europa. En datidig munk kaldte det Guds vrede, mens hans optegnelser er med til at dokumentere konsekvenserne af udbruddet

Munken Paschasius Radbertus udlagde voldsomme klimaforandringer som Guds vrede, mens hans optegnelser er med til at dokumentere konsekvenserne af et stort islandsk vulkanudbrud for næsten 1200 år siden. Her er den islandske vulkan Grimsvötn i udbrud i 2011.
Munken Paschasius Radbertus udlagde voldsomme klimaforandringer som Guds vrede, mens hans optegnelser er med til at dokumentere konsekvenserne af et stort islandsk vulkanudbrud for næsten 1200 år siden. Her er den islandske vulkan Grimsvötn i udbrud i 2011. Foto: Jon Gustafsson/AP/ritzau.

Europæiske floder som Rhinen, Donau og Seinen frøs til is i vinteren 822, så selv hestetrukne kærrer kunne køre på de normalt brusende floder. Det skete efter en usædvanlig kold sommer. Det kolde vejr fortsatte over de følgende år med hungersnød og pest som konsekvenser.

På klosteret i Corbie i det nordlige Frankrig beskrev munken Paschasius Radbertus forandringerne og konkluderede, at det var Gud selv, der var vred.

Nu viser det sig, at årsagen til Guds vrede skulle findes i Island, hvor vulkanen Katla eksploderede i et voldsomt vulkanudbrud. Den schweiziske professor i geologi Ulf Büntgen fra Cambridge Universitet har sammen med kolleger undersøgt gamle døde træer i Island, Tyskland og Storbritannien samt indlandsisen på Grønland, og forskerne har dermed været i stand til at datere, hvornår vulkanudbruddet fandt sted og sendte sin store askesky ud over verden og forårsagede de voldsomme klimaforandringer.

Men de samtidige optegnelser fra blandt andre munken Paschasius Radbertus og Den Angelsaksiske Krønike fra England, som beskrev, at nordlyset var så kraftigt, at det kunne ses i England, er også vigtige kilder for forskerne.

”Det er en glædelig tilfældighed, at vi har alle disse forskellige arkiver og teknikker til at datere vulkanudbruddet. De data og metoder, som vi benytter, bliver konstant bedre, og ved at bygge bedre forbindelser med de humanistiske studier kan vi se de virkelige konsekvenser, som vulkanen havde på mennesker,” siger Ulf Büntgen i en pressemeddelelse fra Cambridge Universitet.

Lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Casper Andersen peger på, at der er en lang idéhistorisk tradition for at forklare naturfænomener med religion.

”Det går tilbage til de gamle grækere, der så jordskælv som varsler. Historien er kompliceret, og både videnskaben og religionen satte naturfænomener ind i en religiøs sammenhæng. Selv Isaac Newton gjorde det, for ganske vist var der naturlove, men Gud var ikke bundet af de naturlove,” siger Casper Andersen, der tilføjer, at opfattelsen først ændrede sig omkring 1850.

”Selv geologer brugte eksempelvis syndfloden som en del af deres forklaringer,” siger han.

Når de gamle religiøse og historiske overleveringer nu kan bruges til at datere udbruddet af Katla ret præcist, hænger det blandt andet sammen med de nutidige klimaforandringer.

Tilbage i 2003 blev resterne af en gammel islandsk skov blotlagt ved en elv, der tidligere var dækket af is. Forskerne kunne ved hjælp af målinger af det radioaktive isotop 14C måle i træringene, hvornår skoven på den nu stort set træløse ø var ødelagt af vulkanudbruddet.

”I vores arbejde forsøger vi at rekonstruere fortidens naturlige temperatur og variation i nedbør ud fra træringene og forsøger at vise, hvornår det var koldt og varmt eller tørt for eksempel. Men vi er også interesseret i at opdage og forstå, hvad der driver dynamikkerne i jordens klimaforandringer og deres mulige forbindelse med forandringer i menneskets historie,” forklarer Ulf Büntgen, som dermed sætter vulkanudbruddet for snart 1200 år siden ind en nutidig sammenhæng.

Netop menneskehedens påvirkning optager også Casper Andersen.

”Det rejser nogle nye spørgsmål om menneskets rolle som katalysator, når verdens have for eksempel er fyldt med plastic. Det er en idéhistorisk interessant ramme, for det er en langstrakt debat, som har involveret nogle at de største tænkere. Det handler om, hvordan vi skal forstå de store begivenheder, for mennesket spejler sig i de begivenheder. Det er ikke nødvendigvis noget, vi skal fortolke i en religiøs retning, men jeg tænker, at det er noget, der falder tilbage på mennesket,” siger Casper Andersen.