For fire uger siden var havnebyen Mariupol i det sydøstlige Ukraine en pulserende, moderne metropol fyldt med kunst og kultur og et indbyggertal på over 430.000. Det regionale dramateater nord for Azovhavet var et af byens mange vartegn. Her levede man godt, fortæller den 21-årige Shavil Molchanov, som er født i byen og ansat som tolk på Mariupol Statsuniversitet.
“Men hele vores liv, hele mit liv er blevet ødelagt, knust og brændt ned i løbet af få dage for ingenting,” siger han.
Mariupol er blevet selve symbolet på Ruslands nådesløse krig mod civile i Ukraine, siden russerne den 24. februar invaderede deres østeuropæiske naboland. Havnebyen er udsat for en af de mest brutale belejringer i nyere historie. 90 procent af byen er ifølge ukrainske myndigheder beskadiget eller helt ødelagt, 5000 mennesker har mistet livet, og de tilbageværende 160.000 indbyggere mangler akut mad og drikkevand.
"Mariupol vil blive føjet til listen over byer i verden, der er blevet fuldstændig ødelagt af krig - som Guernica, Stalingrad, Grosnij, Aleppo,” sagde den græske konsul Manolis Androulakis til nyhedsbureauet AFP, da han som den sidste europæiske diplomat forlod den belejrede by for godt en uge siden.
Manolis Androulakis sammenlignede med den spanske by Guernica, som i 1937 blev bombet til jorden af nazisterne til støtte for den spanske diktator Franco. Den russiske by Stalingrad, i dag Volgograd, som i 1942-43 blev offer for Anden Verdenskrigs mest brutale kampe mellem nazisterne og den sovjetiske røde hær. Den tjetjenske hovedstad Grosnij, som Rusland jævnede med jorden under landets to krige mod Tjetjenien fra 1994 til 2000. Og syriske Aleppo, en af verdens ældste beboede byer, som blev sønderbombet fra 2012 til 2016 under den syriske borgerkrig.
"Jeg håber, at ingen nogensinde igen vil se det, jeg så,” sagde Androulakis, som repræsenterer det store græske mindretal, der har levet i Ukraine siden det 18. århundrede. Han berettede om, at civile under kampene i byen bliver ramt "i blinde" og er "hjælpeløse".
Tusinder har forladt Mariupol med fare for at blive skudt undervejs. Nogle i ramponerede biler, andre i deres kørestole. Overlevende taler om helvede på jord. Folk har skjult sig i kældre i uger og må leve af smeltet sne. Mariupols viceborgmester Serhiy Orlov siger til BBC, at "nogle dør af dehydrering og mangel på mad; andre dør af mangel på medicin og insulin". Der er masssegrave, døende børn, døde mennesker, der ligger og rådner i gaderne.
I det lys kan man “klart” tale om Mariupol som vor tids Guernica, Stalingrad, Grosnij eller Aleppo, mener en af verdens førende militærhistorikere, den israelske professor emeritus i historie Martin Levi van Creveld.
“Folk kæmper ikke om Mariupol, fordi den er symbolsk vigtig; byen er symbolsk vigtig, fordi folk kæmper om den,” siger han.
Vigtig placering tæt på Krim
Militærstrategisk er Mariupol vigtig af to grunde, vurderer Martin Levi van Creveld. Det er den sidste større havneby ved Azovhavet, som er under ukrainsk kontrol, og med en erobring vil russerne have kontrol med cirka 80 procent af Ukraines kystlinje.
“For det andet og vigtigere er byen placeret på vejen mellem Donbass og Krim, og det er et af russernes vigtigste mål med denne krig at skabe en landkorridor mellem disse to,” siger han med henvisning til området i det østlige Ukraine, som i 2014 blev besat af russisk-støttede separatister kort efter den russiske annektering af Krim-halvøen.
Mariupol er en økonomisk vigtig by med sværindustri og maskinindustri og en stor handelshavn, påpeger Adrian Wettstein, militærhistoriker ved militærakademiet Milak ved det schweiziske føderale tekniske institut ETH i Zürich. Azovhavet og Don-floden giver adgang til Sortehavet og dermed til Middelhavet og videre til de store have samt til Det Kaspiske Hav og til Volga, den vigtigste russiske vandvej.
“Hvis Rusland vil afskære Ukraine fra import fra havet, hvilket muligvis er et af Putins mål med at ‘neutralisere’ Ukraine, er området ved Azovhavet ikke uvæsentligt,” siger han.
De ukrainske soldaters heroiske modstand og de civiles lidelser hænger sammen, påpeger han. Jo mere jævnbyrdige styrkerne er i en krig, desto hårdere og mere langvarige er kampene, og det medfører igen større ødelæggelser og flere civile ofre.
“I den henseende bør det, der foregår i Mariupol - desværre - ikke komme som en overraskelse,” siger han.
“Bykampe er altid fulde af grusomheder, og her er der ikke stor forskel på de aktuelle kampe i Mariupol og de historiske eksempler,” siger han og peger på, at belejringerne af Stalingrad og Leningrad i den ukrainske og russiske befolkning er kodeord for lidelse, ødelæggelse og for den sovjetiske forsvarers sejr, som ukrainerne nu relaterer til deres situation.
Monument for menneskeforagt
Kampen om byen er også af moralsk og propagandamæssig betydning, påpeger BBC-korrespondent Frank Gardner. Mariupol er hjemsted for den ukrainske militsenhed Azov-brigaden, som tæller højreekstremister. Selvom brigaden kun udgør en minimal del af Ukraines kampstyrker, ville tilfangetagelsen give Rusland en propagandasejr. Russiske statsmedier ville kunne fremvise krigerne som led i den igangværende informationskrig og bekræfte præsident Putins påstand om, at Rusland er ved at befri nabolandet for nynazister.
“For ukrainerne ville tabet af Mariupol være et stort slag - ikke kun militært og økonomisk - men også for de mænd og kvinder, der kæmper på stedet og forsvarer deres land. Mariupol ville være den første større by, der faldt til russerne efter Kherson, en strategisk langt mindre vigtig by, der næsten ikke blev forsvaret,” skriver han.
Satellitbilleder har vist, at det russiske ord for "børn" blev malet på jorden i begge ender af Mariupols regionale dramateater i et forsøg på at advare om de cirka 1300 civile, som havde søgt tilflugt her. Alligevel blev teatret for 14 dage siden bombet med 300 døde til følge.
“Det siges, at Vladimir Putin også fører krig mod Ukraine af hensyn til sit eftermæle og for at bygge et mindesmærke over sig selv,” skriver den tyske ugeavis Die Zeits Anna Sauerbrey i en leder.
“Putin er faktisk ved at opføre et monument, et monument for menneskeforagt og ringeagt for livet. Mariupol er dette monument,” skriver hun.
Verdenssamfundet bør straks oprette en international domstol til behandling af alle Kreml-regimets krigsforbrydelser, mener Myroslav Marynovych, vicerektor for det ukrainske katolske universitet i Lviv, medstifter af Amnesty International Ukraine og af den ukrainske Helsinki-gruppe.
“Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine er så forfærdelige, at verden ikke længere kan behandle Rusland på en måde, hvor alle parter gennem forhandlinger opnår noget. Putins kriminelle regime bliver nødt til at falde, og Vesten har mange muligheder for at hjælpe. Forsøg på at finde en formel til at formilde Putin vil kun forsinke straffen til forbryderen og dømme verden til yderligere lidelser,” siger han.
Ifølge det russiske forsvarsministerium er der torsdag indgået aftale om våbenhvile i kystbyen, som nu inden for kort tid ventes at falde. Formålet med at indstille kampene er at evakuere civile fra den belejrede by. Ukraine tvivler på, at Rusland overholder våbenhvilen, men har sendt 45 busser af sted.
"Vi gør alt, hvad der overhovedet er muligt for, at busserne i dag kan nå til Mariupol og hente de mennesker, som endnu ikke har kunnet komme ud af byen," siger den ukrainske viceregeringschef Iryna Veresjtjuk i en video.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.