Højsæson for omskæringer: I Uganda er julen blodig alvor

I Uganda er der tradition for, at unge piger bliver omskåret i december. Omskæringerne sker på trods af, at Ugandas regering for tre år siden gjorde det strafbart

Lokal komité mod omskæring af piger mødes for at planlægge en kampagne. Her demonstrerer komiteen for en gruppe tilskuere, hvordan en omskæring foregår. Pigen på billedet kommer altså ikke til skade (Modelfoto)
Lokal komité mod omskæring af piger mødes for at planlægge en kampagne. Her demonstrerer komiteen for en gruppe tilskuere, hvordan en omskæring foregår. Pigen på billedet kommer altså ikke til skade (Modelfoto). Foto: Jørgen Schytte Denmark.

December kan være en barsk tid for unge teenagepiger i Uganda. Hos Sabiny-folket i det østlige Uganda er der tradition for at omskære piger mellem 13-18 år ved en stor ceremoni hvert andet år i december, skriver Mellemfolkeligt Samvirke.

Ifølge vores samarbejdspartner Action Aid i det østlige Uganda har Sabiny-stammen tradition for at omskære deres unge piger i forbindelse med en slags overgangsrite, som skal demonstrere overgangen fra pige til kvinde, siger Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Frans Mikael Jansen.

LÆS OGSÅ: Uganda er nu minefrit med dansk hjælp

Sabiny-folket forsøger ifølge organisationens udsendte at hæmme pigernes seksualdrift ved at skære større eller mindre dele af deres kønsdele. Omskæringerne foregår med sløve knive, barberblade eller knust glas, og hvert år mister flere piger livet eller lider af blodtab og infektioner som følge af indgrebet.

Omskæringerne er et overgreb på pigernes seksualitet og deres ret til selv at bestemme over deres egen krop. Men mange piger føler sig pressede til at lade sig omskære på grund af kulturen og frygten for at blive udstødt. For konsekvensen af at nægte kan være, at de ikke finder en mand eller får et arbejde. På den måde opretholder stammernes ældste de gamle traditioner, siger Frans Mikael Jansen.

Myndighederne lukker øjnene
Det er ikke mere end tre år siden, at Ugandas parlament forbød omskæringer og indførte straffe på ti års fængsel til de folk, der udfører indgrebene. Men myndighederne håndhæver sjældent loven og mener, at lokalsamfundene skal have en chance for at vænne sig til de nye love. Nye regler er da heller ikke nødvendigvis vejen frem, påpeger Frans Mikael Jansen.

Selvfølgelig skal det være forbudt at omskære kvinder, men en kultur kan ikke bare ændres med lovgivning. Vi forsøger at arbejde med kvinderne i problemområderne og snakke med dem om konsekvenserne af omskæring. For i sidste ende er det jo kvinderne selv, der kan ændre kulturen og sætte fokus på kvindefrigørelse og rettigheder, siger Frans Mikael Jansen.

I går godkendte FN den første resolution imod omskæring af kvinder, og det er et skridt i den rigtige retning mener Frans Mikael Jansen.
Det er et vigtigt signal at sende til både kvinderne og de afrikanske stater, at det internationale samfund ikke tolerer omskæringerne, siger han.