Det var ikke den store tegnebog, der kom op af lommen ved FN’s netop afsluttede humanitære topmøde i Istanbul. FN mangler mellem 100 og 133 milliarder kroner for at kunne komme ud til alle de 125 millioner mennesker, som skønnes at have brug for hjælp. Og finansieringsgabet består stadig efter topmødet.
Men nogle penge kom dog på bordet, blandt andet fra Danmark, der har lovet 95 millioner kroner til mennesker i nød i Syrien, Yemen og Etiopien. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har også lovet at bidrage til opstarten af en ny international uddannelsesfond. Under to procent af den globale nødhjælp går til uddannelse, og den nye fond skal sikre mere skolegang til de 33 millioner børn, som lever på flugt.
Men det vigtigste resultat af topmødet, en aftale med titlen ”Den Store Forhandling”, handler først og fremmest om at bruge de penge, man har, mere effektivt. Aftalen med i alt 51 løfter er en reformpakke for nødhjælpen, og et af løfterne går ud på at kanalisere 25 procent af al nødhjælp gennem lokale organisationer i 2020 mod blot 0,4 procent i dag.
Et andet handler om, at en større del af nødhjælpen skal bruges på at uddele penge i stedet for fødevarehjælp. Princippet er omdiskuteret, blandt andet fordi nogle donorlande støtter deres landbrug ved at opkøbe fødevarer til nødhjælp, og aftalen opstiller ingen faste mål. Men det er vejen til en mere effektiv nødhjælp, mener Anne Poulsen, talskvinde for FN’s Fødevareprogram, WFP.
”I et land som Jordan, hvor butikkerne bugner af fødevarer, giver det ingen mening at sejle ris og korn ind. Her er det langt bedre at give folk kontanter. Det giver større værdighed og styrker samtidig den lokale økonomi,” siger Anne Poulsen.
Danmark har indvilget i, at flere danske penge bruges til kontantoverførsler i en aftale, der også garanterer et dansk bidrag på 630 millioner kroner til WFP over de næste tre år. Det svarer stort set til det, som Danmark allerede nu bidrager med.
”Men Danmark viser vejen ved at lægge sig fast på et flerårigt beløb, der ikke er øremærket til bestemte projekter. Kun 11 procent af vore midler er flerårige, og vi har netop benyttet topmødet til at argumentere for langsigtet støtte, så vi kan få mest muligt ud af hver krone og tænke i opbygning og udvikling, så snart den akutte hjælp er på plads,” siger Anne Poulsen.
Nils Carstensen, seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, ser også den nye dagsorden for en mere effektiv og gennemsigtig nødhjælp som et vigtigt resultat.
”Derimod er der ingen løfter i forhold til større respekt for Genève-konventionen og beskyttelse af civile og nødhjælpsarbejdere. Det er helt klart meget nemmere for staterne at gå ind i ’Den Store Forhandling’ end at lægge sig fast på beskyttelse af civilbefolkningen, som ellers er det, der for alvor nedbringer behovet for nødhjælp,” siger Nils Carstensen.
De omkring 65 tilstedeværende stats- og regeringschefer har heller ikke indgået en bindende dagsorden for ”En menneskehed – Et fælles ansvar”, som det blev formuleret forud for topmødet.
”Men topmødet har alligevel for første gang italesat en erkendelse af, at flygtningekrisen ikke er enkeltlandes ansvar, men netop et fælles, globalt ansvar. Det skal nu konkretiseres, blandt andet ved det kommende FN-topmøde i New York i september,” siger Ann Mary Olsen, international chef i Dansk Flygtningehjælp.