Efter fire et halvt års borgerkrig, næsten en kvart million dræbte og 12 millioner fordrevne tegner der sig for første gang et lille håb om en diplomatisk åbning i krigen i Syrien.
USA og Rusland er ifølge diplomatiske kilder blevet enige om et resolutionsforslag, der opfordrer til at undersøge den mulige brug af giftgas mod Syriens civilbefolkning. Resolutionen forventes vedtaget af FN's Sikkerhedsråd i nær fremtid.
Ifølge helt nye tal fra overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har konflikten nu kostet flere end 240.000 mennesker livet, heraf 12.000 børn.
Rusland, der støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad, har hidtil nægtet at stemme for resolutioner, der kunne føre til undersøgelser af giftgasangrebet mod Ghouta-forstaden til Damaskus i august 2013. Flere hundrede - ifølge nogle kilder op til 1700 mennesker - overvejende civile og deriblandt mange børn, blev dræbt under et luftangreb den 21. august, hvor både den amerikanske og en række andre regeringer beskyldte det syriske regime for at have benyttet kemiske våben.
Ifølge diplomatiske kilder citeret af det amerikanske nyhedsbureau AP vil resolutionen anmode FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, om at nedsætte en undersøgelseskomité, der ”så vidt muligt kan identificere individer, enheder, grupper eller regeringer, som gennemførte, organiserede, betalte eller på anden måde var involveret i brug af kemiske våben”.
USA's udenrigsminister, John Kerry, og hans russiske kollega, Sergej Lavrov, blev enige om resolutionsforslaget under et møde i Malaysia i onsdags.
Resolutionen om Syrien er en udløber af den historiske atomaftale mellem USA og Iran i sidste måned. Iran holder sammen med Rusland hånden over Bashar al-Assad, og aftalen med USA har skabt grundlaget for en begyndende afspænding i området.
”Efter atomaftalen kan USA og Iran sidde i stue sammen, og de regionale aktører som Saudi-Arabien og Tyrkiet begynder automatisk at justere deres mere langsigtede strategier i lyset af den aftale. Man kan godt have forhåbninger om, at det øger mulighederne for at få diskussionerne om Syrien i gang igen,” siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.
Den syriske borgerkrig er også en magtkamp mellem Iran og Saudi-Arabien om magten i regionen, hvor Bashar al-Assads regime støttes af det shiamuslimske Iran, mens oprørsgrupperne mod regimet støttes af det sunnimuslimske Saudi-Arabien.
”Det er værd at bemærke, at Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, for nyligt gav udtryk for, at det var på tide at gøre en ende på de ”stedfortræder-krige” i området, hvor Iran og Saudi-Arabien støtter hver deres side i borgerkrige især i Syrien og Yemen,” siger Helle Malmvig, seniorforsker og Mellemøstspecialist ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Et yderligere tegn på fornyet diplomatisk aktivitet i regionen er den syriske udenrigsminister, Walid al-Moallems, besøg i torsdags i den arabiske golfstat Oman. Ifølge det syriske nyhedsbureau Sana gav både han og Omans udenrigsminister, Yusuf bin Alawi, udtryk for, at ”tiden er inde til at forene vore konstruktive kræfter for at gøre en ende på krisen i Syrien”.
”Alle disse diplomatiske initiativer er tegn på, at adskillige aktører er blevet mere villige til at finde en løsning på konflikten i Syrien, som desuden er svækket på slagmarken,” siger Helle Malmvig.
Alligevel er der kun plads til forsigtig optimisme.
”En undersøgelseskommission om brugen af kemiske våben er et relativt ufarligt initiativ, fordi resultaterne kan trækkes ud på ubestemt tid. Det store spørgsmål er stadig, om Bashar al-Assad skal blive ved magten eller fjernes, og det er langtfra afklaret,” mener Helle Malmvig.