Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Håbløshed skubber Gaza mod ny krig

Ayman Kafna sidder foran det skur, der i dag udgør hans hjem. Engang lå hans to etagers hus her, men da sommerens krig var slut, var her blot en stor bunke grå murbrokker tilbage. Nu bor den otte personer store familie bag trærafter og plastik, men det er stadig bedre end en flygtningelejr, mener Ayman Kafna. Foto: Nikolaj Krak

Stort set alt er blevet værre i Gaza siden sommerens krig mod Israel. Ingen huse er genopbygget, økonomien er død og hjælpen fra omverdenen udebliver. Hvordan kan det ende i andet end en ny krig, spørger palæstinensere

Der er ikke meget positivt at pege på i det sønderskudte boligkvarter Khan Younis i Gaza. Så langt øjet rækker er her ikke andet end udbombede ruiner og sammensunkne huse.

Det var en af de bydele, der blev hårdest ramt under krigen mellem Israel og Hamas for et halvt år siden.

Trods de trøstesløse omgivelser er det med en vis stolthed, at den 41-årige Ayman Kafna går og lapper på det skur, der i dag udgør hans hjem. Engang lå hans to etagers hus her, men da sommerens krig var slut, var her blot en stor bunke grå murbrokker tilbage.

Med nogle trærafter, noget plastik og hullede blikplader har han fået rejst et interimistisk hjem med en stue, et køkken og et toilet, så hans otte personer store familie slipper for at bo i en flygtningelejr.

”Jeg er vokset op her. Det er mit hus, også selvom det vel ikke længere kan kaldes et hus,” siger han med et stædigt forsøg på optimisme.

På trods af tilfredsheden med sin egen byggebedrift bilder han sig ikke noget ind om sin situation. Siden krigen sluttede med en våbenhvile i sommer, er der intet positivt sket i det krigshærgede Gaza. Så godt som ingen af de smadrede huse er genopbygget. Der er blot strøm få timer om dagen. Og op mod 100.000 mennesker står stadig uden en bolig og bor enten i ruiner, telte eller sover på gulvet i en af FN's skoler.

For godt en måned siden meddelte FN's afdeling i Gaza, at den er løbet tør for penge og ikke længere kan give økonomisk støtte til fordrevne palæstinensere.

”Alt er blot blevet værre efter krigen. Vi sidder og venter på et mirakel og får hele tiden løfter om hjælp fra organisationer og andre lande, men intet sker. Hvad kan vi stille op? Det hele er så håbløst, og alle er bange. Hvordan kan det andet end at ende med en ny krig?”, spørger Ayman Kafna.

Artiklen fortsætter under billedet 

Krigen mellem Israel og Hamas, der af både USA og EU bliver betragtet som en terrorbevægelse, varede i 50 dage. Over 2200 palæstinensere og 70 israelere blev dræbt i løbet af krigen. Ifølge FN var 70 procent af de dræbte palæstinensere civile, mens Israel holder på, at over halvdelen af de døde var militante. Det var tredje krig mellem Israel og Hamas på blot seks år.

Nogle måneder efter krigen lovede en lang række lande under en stort opsat donorkonference i Egyptens hovedstad, Kairo, at hjælpe palæstinenserne med at komme på fode igen. Hele 37 milliarder kroner blev palæstinenserne sat i udsigt, men ifølge FN har Gaza så godt som intet set til disse penge.

De manglende udsigter til positive forandringer har fået desperationen til at stige nærmest overalt i den lille landstribe, der blot er på størrelse med Langeland, men beboet af knap to millioner mennesker.

Også blandt israelske politikere hører man en udtalt bekymring for, at den kritiske situation i Gaza igen vil udvikle sig til en voldelig konflikt. Israels højreorienterede udenrigsminister Avigdor Lieberman kalder en ny krig ”uundgåelig”, mens oppositionslederen Isaac Herzog for nylig omtalte Gaza som en ”krudttønde”, der kan eksplodere hvert minut, det skal være.

Der har dog været så godt som fred mellem Israel og Hamas, siden våbenhvilen trådte i kraft den 26. august.

Alligevel kan man denne klare forårsdag høre knitrende smæld fra maskingeværer i Gazas sandede bakker langs den nordlige grænse til Israel. Et par dumpe drøn fra granater får sandet til at rejse sig i høje, grå skyer blot en god kilometer fra betonmuren, der adskiller Israel og Gaza.

Artiklen fortsætter under billedet 

De vedvarende skyderier stammer fra Gazas militante grupper, der træner til kamp. Hamas' militære gren, al-Qassam-brigaden, har den seneste tid spillet med musklerne adskillige gange og afholdt for en god måneds tid siden en træningslejr for tusindvis af unge mellem 15 og 21 år.

”Vi forbereder os på at forsvare os og på at yde modstand mod besættelsen,” siger Fawzi Barhum, talsperson for Hamas' politiske gren.

I sit kontor i det centrale Gaza med tunge lædermøbler og en stor fotostat af al-Aqsa-moskéen i Jerusalem forklarer han, at Gazas militante grupper er ved at gøre deres våben klar, mens de civile palæstinensere forbereder sig på at stå imod endnu en voldelig konflikt.

”Tilliden til Allah er vores stærkeste våben. Der er ingen her, der ønsker krig, men hvis besættelsesmagten fortsætter med samme opførsel, vil en krig være uundgåelig,” siger han med henvisning til Israel, hvis navn han konsekvent ikke nævner.

Hamas anerkender ikke Israels ret til at eksistere.

Ifølge Fawzi Barhum skyldes den håbløse situation i Gaza først og fremmest blokaden. Israel har opsat strenge regler for, hvem og hvad der får lov at krydse grænsen, siden Hamas tog kontrollen over Gaza i 2007. Israel har lukket et par tusinde vognlæs byggematerialer ind siden sommerens krig, men det rækker ikke langt i genopbygningen efter de omfattende ødelæggelser. Fortsætter det i samme tempo, vil der gå mere end 100 år, før Gaza er genopbygget, vurderer den britiske hjælpeorganisation Oxfam.

Israels tilbageholdenhed skyldes især en frygt for, at Hamas vil bruge materialerne til igen at bygge raketter og angrebstunneller, der rækker ind på israelsk jord.

Artiklen fortsætter under billedet 

Derudover har det været et alvorligt tilbageslag for Gaza og Hamas, at Egypten holder den 12 kilometer grænse mellem Egypten og Gaza lukket og desuden har formået at ødelægge smuglertunnellerne ind i Gaza. Tunnellerne har i årevis udgjort en afgørende del af af Hamas' økonomi.

Den egyptiske præsident Abdul Fatah al-Sisi har slået hårdt ned på Det Muslimske Broderskab i Egypten. Hamas udspringer af broderskabet og er derfor i meget lav kurs i Egypten. De egyptiske myndigheder stemplede i sidste måned Hamas som en terrororganisation og mener blandt andet, at en række terror-angreb på Sinai-halvøen har tråde til Gaza. Hamas har nægtet ethvert kendskab til angrebene.

De lukkede grænser er noget, der sætter en stopper for det meste liv i Gaza. Det mærker man blandt andet på handelsgaden i Rimal, Gazas mest velstillede bydel. Her myldrer tildækkede kvinder og mænd i mørke frakker rundt blandt de smarte tøjforretninger og farvestrålende elektronikforhandlere. Forelskede par sidder på bænkene langs parken i midten af gaden. Området slap relativt nådigt gennem krigen, men alligevel er intet som før.

”Det her var faktisk en god forretning engang,” siger den 28-årige Abdullah Suze bag disken til sin falafel-forretning.

Før krigen stod folk ofte i kø op ad handelsgaden i et kvarter for at købe en sandwich hos ham. Nu står der tre ekspedienter med korslagte arme og ser efter kunder.

Abdullah Suze forklarer, at ingen længere har penge at købe for, og måned efter måned er hans omsætning gået ned.

Lidt længere oppe af gaden står godt 50 mænd samlet om en hæveautomat og venter. Her har de stået nogle timer, siden det rygte begyndte at sprede sig, at myndighederne i det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden vil betale løn til deres ansatte i Gaza i dag. Ikke en fuld månedsløn, men i omegnen af 60 procent. Det er dog stadig langt bedre end, hvad situationen er for de godt 45.000, der er ansat af Hamas i Gaza. De har kun modtaget fem månedslønninger i løbet af det seneste halvandet år og så godt som ingenting siden krigen.

Artiklen fortsætter under billedet 

Den økonomiske situation er så alvorlig, at Gaza står på randen af et sammenbrud, forklarer Omar Shaban, økonomisk ekspert ved tænketanken Pal-Think i Gaza.

”Man kan ikke længere tale om, at der findes en økonomi i Gaza. Det er blevet et humanitært område, hvor folk modtager mad, penge, tøj og anden hjælp udefra,” siger han.

Arbejdsløsheden er officielt på 50 procent, men kan ifølge Omar Shaban reelt være helt oppe på 70 procent.

Situationen har været vanskelig siden blokaden begyndte i 2007, men i løbet af det seneste halve år er problemerne akkumuleret i en sådan grad, at det nu er vanskeligt at se en vej ud:

”Det er den sværeste situation, Gaza nogensinde har stået i,” siger Omar Shaban.

Der er ellers et reelt potentiale i Gaza, mener han. Befolkningen er relativt veluddannet, væsentligt bedre uddannet end for eksempel på Vestbredden eller i Egypten. Samtidig er der en uopslidelig stædighed i Gazas befolkning til at få livet til at fungere trods de hårde vilkår:

Artiklen fortsætter under billedet

”Der er gravet massevis af tunneller i Gaza. 20 meter dybe og flere hundrede meter lange. Tænk, hvis man kan få skabt nogle vilkår, så den energi kan blive kanaliseret over til noget positivt i stedet,” siger han.

I ruinerne i Khan Younis er den vision dog vanskelig at se realiseret. Her står Ayman Kafna og lægger mere brænde på et bål, hvor en gryde med kartofler står og simrer. Familiefaderen har et meget konkret håb for fremtiden:

”Vi ønsker ikke andet end fred. Det skal være slut med alle de krige,” siger han.

Ayman Kafna kigger rundt på sin familie, der står samlet om bålet. Han tilføjer forsigtigt, at han håber, det hele kan blive som før krigen. Der bliver stille ved bålet. Så bryder hele familien ud i latter. Ønsket om, at alle ruinerne en dag skal kunne omdannes til det boligkvarter, der engang dannede rammen om deres hverdag, virker stadig så naivt, at det er for komisk at sige højt.

Unge mænd går i ruinerne og samler murbrokker sammen, de kan sælge. Foto: Nikolaj Krak
Hamas' talsperson Fawzi Barhum bekræfter, at man i Gaza forbereder sig på en ny voldelig konflikt. Foto: Nikolaj Krak
Palæstinensere står i kø foran hæveautomat i Gaza og venter på, de kan hæve deres månedsløn. Foto: Nikolaj Krak
Omar Shaban, økonomisk ekspert, mener ikke, man længere kan tale om, at Gaza har en reel økonomi. Foto: Nikolaj Krak
Khan Younis var et af de byområder, der blev hårdest ramt under sommerens krig. Foto: Nikolaj Krak