Prøv avisen
Vi spørger & vi svarer

Hvad sker der ved en hård Brexit?

Medmindre der pludselig landes et hidtil uset nationalt kompromis – og de andre 27 EU-lande godkender en yderligere Brexit-udskydelse – forlader briterne på næste fredag EU i form af en såkaldt hård Brexit. Det vil få store konsekvenser i den sydengelske havneby Dover, hvor den britiske street art-kunstner Bansky står bag dette vægmaleri. – Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix

Selvom det britiske parlament har stemt imod en hård Brexit, er det ikke op til parlamentarikerne alene, på hvilken måde Storbritannien forlader EU. Men hvor stor er sandsynligheden for en hård Brexit, og hvad er konsekvenserne? Kristeligt Dagblad spørger og svarer

Hvornår forlader briterne EU?

Det sker i princippet ved midnat fredag den 12. april, med mindre briterne inden da kommer med en løsning. Tirsdag aften inviterede den konservative premierminister, Theresa May, overraskende oppositionspartiet Labours leder, Jeremy Corbyn, til forhandlinger for at finde en tværpolitisk løsning. Men der er kun få dage at løbe på. På onsdag skal de øvrige 27 regeringschefer på et EU-topmøde tage stilling til, om briterne er kommet frem med et udspil, som kan skabe grundlag for at forlænge udmeldelsesperioden endnu engang. Ellers er briterne ude af EU om en uge uden nogen aftale om de praktiske detaljer.

Kan det britiske parlament stoppe en hård Brexit?

Det britiske parlament har tidligere stemt imod en hård Brexit, og ved midnatstid onsdag aften vedtog parlamentet med det snævrest mulige flertal på 313 mod 312 nej-stemmer et lovforslag om, at den britiske regering skal bede om at få forlænget udmeldelsesfristen. Loven træder først i kraft, når den også er godkendt af Overhuset. Men reelt er det op til de øvrige 27 EU-lande at træffe den afgørelse, og hvis blot et medlemsland er imod, venter der en hård Brexit. Der er kun to muligheder, som helt kan udelukke denne hårde vej ud af EU: At det britiske parlament vedtager Theresa Mays skilsmisseaftale, som alle de andre EU-lande har godkendt, men som det britiske parlament har nedstemt hele tre gange. Eller at briterne ensidigt ophæver deres udmeldelse, hvilket er ret utænkeligt. Alle andre løsninger kræver nye forhandlinger med EU.

Hvorfor hedder det en hård Brexit?

Udtrykket bliver brugt om situationen, hvor der ikke er en aftale med EU, hvorfor briterne omgående er helt ude af EU, ude af toldunionen og ude af det indre marked uden nogen overgangsordninger. Det er blevet sammenlignet med et bilsammenstød, fordi grænserne bliver lukket omgående. Hvor britiske varer i dag automatisk har adgang til de øvrige EU-lande og omvendt, så skal alle varer i princippet kontrolleres, og der skal betales told og afgifter fra dag et.

Men varer og serviceydelser er jo de samme, selvom briterne forlader EU, så er det ikke muligt at fortsætte som hidtil?

Nej. For når der ikke er en frihandelsaftale, så skal samhandel ske på de vilkår, som er aftalt i verdenshandels- organisationen WTO. Så samhandel er stadig mulig, men det vil ske på andre vilkår – indtil der er indgået en ny frihandelsaftale mellem briterne og EU. Briterne får status som et tredjeland, så for eksempelvis fødevarer betyder det, at der skal udføres veterinær kontrol både ved eksport og import, hvorfor Fødevarestyrelsen i Danmark har ansat ekstra dyrlæger for at være klar til en hård Brexit.

Er det ikke lidt hysterisk, når briterne taler om mangel på eksempelvis fødevarer og medicin?

Både ja og nej. Moderne virksomheder har ikke store lagre, men er afhængige af, at varer kommer, når der er brug for dem. Megen medicin, som eksempelvis insulin fra danske Novo Nordisk, skal være på køl, og britiske supermarkeder får dagligt varer fra store dele af Europa. De kommer typisk med lastbil, og her er overfarten mellem franske Calais og engelske Dover den helt store flaskehals, som dagligt håndterer 10.000 lastbiler. Hvis alle lastbiler skal kontrolleres og fortoldes, vil det skabe lange køer. Særligt på den britiske side er der ikke plads til at have lastbiler parkeret, og selv mindre problemer med færgeoverfarten skaber i dag lange kø-problemer på motorvejen mod Dover.

Hvad har briterne selv af planer for en hård Brexit?

Et lækket 14 sider langt dokument fra en af regeringens topembedsmænd advarer om, at fødevarepriser på kort sigt kan stige med 10 procent, der kan komme yderligere pres på pundet, virksomheder kan blive presset økonomisk, og det kan blive nødvendigt for regeringen at give dem statsstøtte. Sikkerhedsmæssigt vil der ikke være samme adgang til det fælleseuropæiske politisamarbejde, og det kan blive nødvendigt at indføre direkte styre af Nordirland fra London.

Får en hård Brexit betydning for almindelige borgere?

Den automatiske ret til arbejde og bosætte sig i Storbritannien forsvinder, og det samme gælder for briter i Europa. Men den britiske regering har lovet, at folk, der allerede opholder sig lovligt i Storbritannien, må blive. De britiske borgere, der har valgt at bosætte sig i Danmark, skal ifølge den danske regering behandles ordentligt, så Folketinget har vedtaget en Brexit-lov, der viderefører de gældende rettigheder på opholdsområdet for de britiske statsborgere og deres familiemedlemmer, der opholder sig lovligt i Danmark på udtrædelsesdatoen. Storbritannien er ikke medlem af Schengen-samarbejdet, så der skal i forvejen vises pas, og der er ikke planer om at indføre visum-krav for EU-borgere. Der er også allerede aftaler, som sikrer, at flytrafik ikke bliver ramt af en hård Brexit.