Hagia Sophia er Erdogans ny-osmanniske trofæ

Ved at omdanne den byzantiske katedral til moské signalerer Erdogan, at han føler sig stærk nok til at udfordre både EU og Rusland efter internationale successer i både Syrien, Libyen og i Middelhavet

Fredag aften gik Recep Tayyip Erdogan på tyrkisk tv for at meddele, at fredagsbønnen allerede den 24. juli vil lyde fra Hagia Sophia, med et billede af bygningen bag sig.
Fredag aften gik Recep Tayyip Erdogan på tyrkisk tv for at meddele, at fredagsbønnen allerede den 24. juli vil lyde fra Hagia Sophia, med et billede af bygningen bag sig. . Foto: Presidential Press Office/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det var iført jakkesæt, at Recep Tayyip Erdogan fredag aften gik på tyrkisk tv for at meddele, at fredagsbønnen allerede den 24. juli vil lyde fra Hagia Sophia. Men symbolsk var han draperet i osmanniske genvandter.

Ligesom sultan Mehmet II efter osmannernes sejr over det byzantinske rige i 1453 gør den tyrkiske præsident nu den ortodokse kristendoms kronjuvel til en moské. Dermed sender han et magtfuldt indenrigspolitisk signal om, at den moderne, verdslige tyrkiske republik nu skal hvile på et muslimsk fundament – til glæde for landets islamiske partier. Og til resten af verden signalerer han, at den tid, da Tyrkiet ubestridt hørte til i den vestlige lejr som medlem af Nato og kandidat til EU, er ved at rinde ud.

Hagia Sophia er det trofæ, den tyrkiske præsident nu holder frem for sin hjemlige offentlighed. Men det er også tegnet på, at Erdogan føler sig stærk nok til at udfordre både EU og Rusland.

EU fordømte i går beslutningen om, at den 1500 år gamle katedral skal omdannes fra museum til moské, og opfordrede præsident Erdogan til at genoverveje beslutningen. Efter et møde med EU’s udenrigsministre i Bruxelles sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, ifølge Ritzau, at ”denne beslutning vil uundgåeligt skabe mistillid, fremme en fornyet splittelse mellem religiøse samfund og underminere vores anstrengelser for at skabe dialog og samarbejde”.

Og Rusland har via formanden for parlamentets udenrigsudvalg, Konstantin Kosa-tjev, advaret om, at ”Tyrkiet risikerer at miste sin status som en regional magtfaktor”.

Men den tyrkiske præsident mobiliserer den kollektive erindring om Det Osmanniske Riges storhedsperiode, hvor sultan Mehmet II besejrede den byzantinske kejser. Og dermed giver han krop og sjæl til sin ny-osmanniske vision om et Tyrkiet, som nu igen sidder med ved det internationale geopolitiske skakbord.

”Hagia Sophia skal ses i en lokal sammenhæng, hvor Erdogan har brug for at skaffe sig ny popularitet, efter at hans islamiske regeringsparti AKP har mistet flertallet i Istanbul og i hovedstaden, Ankara. Og udadtil er Tyrkiet involveret i et komplekst spil både med Rusland og med EU,” siger Jean Marcou, ekspert i Tyrkiet ved det franske Institut for Statskundskab i Grenoble.

I dette spil ønsker Erdogan især at fremstå som muslimernes nye bedste ven og mest overbevisende forsvarer.

”Hvis man vil tale om religion, er det ikke Hagia Sophia, man bør tale om, men islamofobi og fremmedhad over hele verden,” sagde han i sin tv-tale fredag aften, hvor han også tillagde den byzantinske katedral samme symbolske betydning som Al Aqsa-moskéen i Jerusalem.

I den østlige del af Middelhavet er Tyrkiet i stigende grad på kollisionskurs med EU i en strid om adgang til gasfelter, som er fundet i farvandet ud for Grækenland og Cypern, og som Tyrkiet også gør krav på, blandt andet med henvisning til Den Tyrkiske Nordcypriotiske Republik, som kun Tyrkiet selv anerkender.

Og i forhold til Rusland er det især i Libyen, at de to lande støder sammen med støtte til hver deres fløj i den libyske konflikt. Her har Tyrkiets militære støtte til den internationalt anerkendte regering i Tripoli betydet et vendepunkt i konflikten, hvor regeringen under Fayez el-Sarraj har tvunget oprørslederen general Khalifa Haftar tilbage til det østlige Libyen.

Haftar støttes af Rusland, men også af Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, hvis repræsentant i Unesco har fordømt Erdogans beslutning om at gøre Hagia Sophia til en moské.

Det er dermed benhård, international politik, der udspilles omkring den 1500 år bygning, som var katedral i 900 år, inden den blev moské og endelig omdannet til museum i 1934 ved grundlæggelsen af den moderne, verdslige tyrkiske republik.

”Beslutningen om Hagia Sophia er et tegn på, at Erdogan har haft en række succeser. Og dem vil han nu markere. I Syrien har han opnået det, han ønskede, i forhold til at stække en mulig kurdisk stat. Han har netop nu en offensiv i gang i det nordlige Irak – igen for at ramme det kurdiske PKK. Disse succeser betyder, at Erdogan føler, at han kan spille med musklerne,” siger Jean Marcou.