I søndags mødte den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, op i Hagia Sophia for at følge de ændringer, som skal forvandle det nuværende museum til en moské. 500 mennesker ventes sidst på ugen at deltage i den første fredagsbøn i Hagia Sophia i Istanbul siden 1934, da den oprindeligt byzantinske katedral sidst ophørte med at være en moské. Tyrkiets religiøse myndighed, Diyanet, har meddelt, at kristne mosaikker og ikoner vil blive tildækket under bøn.
Mens landets muslimske og konservative befolkningsgrupper har hilst Hagia Sophias forvandling til moské velkommen, er beslutningen blevet kritiseret af fremtrædende tilhængere af det moderne Tyrkiets grundlægger, Mustafa Kemal Atatürks verdslige republik.
Sekulære personligheder som forfatterne Orhan Pamuk og Asli Erdogan har udtrykt bekymring for, at den muslimske bøn i Hagia Sophia er et angreb på Tyrkiet som en verdslig stat. Men det er især sket i udenlandske medier. I landets egen presse har reaktionerne været særdeles afdæmpede. Juridiske eksperter som for eksempel professor Metin Günday fra Istanbuls Universitet har over for det engelsksprogede dagblad Hürriet Daily News advaret om, at Statsrådets afgørelse, der banede vejen for at ophæve Hagia Sophias status som museum, hviler på et tyndt juridisk grundlag. Statsrådet erstatter landets eksisterende lovgivning med nu afskaffet osmannisk lovgivning.
Og den politiske kommentator Rahmi Turan har i det sekulære blad Sözcü kritiseret initiativet for at være politisk taktik, der skal dække over landets dårlige økonomi.
Men med undtagelse af Tyrkiets Kommunistparti, som har fordømt beslutningen i skarpe vendinger, har den politiske opposition været meget forsigtig. Selv Det Republikanske Folkeparti, CHP, som var en skarp kritiker af forslaget, inden Erdogan officielt traf beslutningen om at gøre Hagia Sophia til en moské, har mødt den officielle beslutning med stor forsigtighed.
”CHP vil ikke ind i et skænderi med regeringspartiet om religion. Oppositionspartierne vil tydeligvis undgå at gå ind i en kulturkamp mod regeringen på et af de mest følsomme spørgsmål i landet,” skriver journalist Serkan Demirtas i Hürriet Daily News.
Landets kristne mindretal holder også lav profil. Det ortodokse økumeniske patriarkat i Konstantinopel, der repræsenterer Tyrkiets ortodokse mindretal, men også ortodokse i andre dele af verden, protesterede mod planerne om at gøre Hagia Sophia til en moské igen, få dage før præsident Erdogan traf beslutningen efter afgørelsen i Statsrådet.
Men patriarkatet har ikke yderligere kommentarer til beslutning, oplyser kirkesamfundets talsmand, Nicholas-George Papachristou.
Heller ikke andre kirkesamfund har ønsket at udtale sig om beslutningen og er meget forsigtige med enhver udtalelse, der kan udlægges som kritik. De kristne udgør under 0,5 procent af den tyrkiske befolkning og er i stigende grad under pres. Tyrkiet er nummer 36 på organisationen Åbne Døres liste over de 50 lande i verden, hvor den religiøse undertrykkelse er værst.
Inden beslutningen om at gøre Hagia Sophia til en moské er flere andre oprindeligt kristne bygninger, deriblandt den byzantinske Chora Kirke, som havde været et museum siden 1948, blevet konverteret tilbage til en moské.
Den amerikanske organisation International Christian Concern peger på, at omdannelsen af Hagia Sophia er et dårligt tegn for Tyrkiets kristne.
”Vi har kontakter til både kristne og muslimske tyrkere, som alle advarer om, at konverteringen af Hagia Sophia til moské er et tegn på den stærkt forværrede situation for trosfriheden i landet,” siger Claire Evans, organisationens regionale direktør for Mellemøsten.