Historierne er begyndt at sprede sig i de internationale medier – om desperate småbyer i det vestlige Haiti, der endnu ikke har modtaget nødhjælp efter orkanen Matthew, som ramte østaten for en uge siden, og derfor sender unge mænd af sted for at blokere kørslen, når nødhjælpskonvojerne passerer forbi på hovedlandevejen.
Men selvom det har knebet med at få rent vand og mad frem til flere landsbyer, fordi orkanen har ødelagt veje og broer og afskåret lastbiler fra at komme igennem, har Haiti som helhed langt bedre greb om situationen denne gang end under tidligere katastrofer. Ikke mindst efter det ødelæggende jordskælv i 2010, der kostede mindst 200.000 mennesker livet og gjorde 1,5 millioner mennesker hjemløse. Orkanen Matthew frygtes at have kostet flere end 1000 mennesker livet.
”Der er meget stor forskel. De kolleger, som har været her siden jordskælvet, fortæller, at der er en meget bedre planlægning af hjælpearbejdet, både mellem myndighederne og hjælpeorganisationerne og mellem hjælpeorganisationerne indbyrdes. Folk taler sammen på kryds og tværs,” siger Alexis Masciarelli, talsmand for FN’s Verdensfødevareprogram, WFP, i Haiti.
Det har især hjulpet, at Haitis regering, specialt præsidentens kontor og den nationale beredskabsstyrelse, spiller en langt mere central og direkte rolle. Som direktøren for departementet for civil beskyttelse, Marie Alta Jean-Baptiste, sagde i et interview med udviklingsorganisationen Oxfam America tidligere i år, havde regeringen ”mistet kontrollen” under jordskælvet. Hundreder, om ikke tusinder, af udenlandske hjælpeorganisationer myldrede ind i landet, alle i den bedste mening, men masser af penge og gode kræfter blev spildt, fordi ingen havde hånd i hanke med, hvad der skulle ske.
”Efter den oplevelse besluttede vi, at det ikke kunne fortsætte på den måde,” forklarede Marie Alta Jean-Baptiste til Oxfam.
Yvonne Helle, landedirektør for FN’s udviklingsprogram UNDP i Haiti, er enig i, at der er sket store fremskridt i katastrofehåndteringen. En vurdering, Verdensbanken deler.
”Der er en sammenhængende national struktur nu hele vejen fra toppen og ned til kommunerne til at samordne indsatsen. Det er en kæmpe forskel i forhold til for seks år siden. Det er lysår bedre,” siger hun til den amerikanske avis Wall Street Journal.
Ifølge Alexis Masciarelli fungerer nødhjælpsarbejdet i Haiti nu så godt, som det er muligt, når veje er skyllet væk, mobilmaster væltet, og der lige skal dannes et overblik, før alt kan køre på fuld kraft. Han har de seneste dage besøgt flere af de ramte byer, hvor stort set ikke et hus står intakt tilbage.
”Tingene kører så effektivt, som de kan under de givne omstændigheder. Alle arbejder sammen om at løse opgaven, og der er også mange lokale initiativer til at hjælpe de nødstedte. Hoteller og restauranter, som ikke er ødelagte, deler for eksempel mad ud,” siger han.
En af de højeste prioriteter for myndighederne er at få bragt rent vand frem for at undgå en kolera-epidemi. Riskoen for kolera er altid til stede under katastrofer, hvor primitive latriner flyder over og blander sig med drikkevandet i ubeskyttede brønde, og hvor der i værste fald også kan komme bakterier fra dødt kvæg eller lig, som stadig ligger i ruinerne.
Men Haiti er yderligere udsat, fordi sygdommen allerede er i udbrud og har været det siden jordskælvet. Det er ganske vist lykkedes regeringen at få kontrol med sygdommen, så det siden 2013 har været under en procent af de smittede, der dør, men denne landvinding kan hurtigt sættes over styr.