Prøv avisen

Halal vinder frem i europæiske kølediske

- Halalslagter på Vesterbro. - Foto: ANDREAS SZLAVIK

I mange europæiske lande, og særligt Storbritannien og Frankrig, er halalvarer ikke længere noget eksotisk eller fremmed, der kun sælges i specialbutikker. Her ligger de muslimske produkter side om side med andre varer i det lokale supermarked

Halalslagteren nede på hjørnet – med de store udskæringer af okse hængende til udstilling i vinduespartiet – er i tilbagegang i flere europæiske lande. I stedet er halalprodukterne efterhånden rykket ud fra slagteren og ind i supermarkedet, så muslimer ligesom deres andre landsmænd kan ordne alle indkøb på samme sted i den travle hverdag.

Tendensen er tydeligst i Storbritannien og Frankrig, og sidste år lancerede den franske supermarkedskæde Casino ligefrem halalprodukter under deres eget navn, ligesom vi ser i Danmark på andre varer som for eksempel Kvicklys X-tra-mærke eller Principe-serien hos Føtex og Bilka.

Frankrig har med mere end fem millioner muslimer den største muslimske befolkningsgruppe i Europa, og under ramadanen sidste år kørte massive reklametilbud for halalvarer i den bedste sendetid på de største tv-kanaler. Etnomarketing, som det hedder, når en forbrugergruppe vælges ud fra etnicitet eller religion, er en udbredt markedsføringstendens, fordi der er store summer at tjene ved at tilbyde disse specialvarer. Alene i Frankrig vurderes det, at omsætningen for halalvarer bliver over 5,5 milliarder euro i 2010. Og markedet er i vækst med cirka 15 procent årligt.

Men tendensen fra de europæiske supermarkeder kan ikke nødvendigvis overføres på danske forhold, siger Johan Fischer, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Der er nemlig forskel på, hvor de europæiske muslimer kommer fra oprindeligt. Muslimer, der er kommet til Europa fra Tyrkiet, Mellemøsten og Afrika, har ikke samme tradition for halalvarer i supermarkedet som muslimer, der kommer fra Sydøstasien. Der er store regionale forskelle på, hvad man lægger i halalbegrebet, og danske muslimer er som oftest fra Tyrkiet og Mellemøsten.

– For mange muslimer fra Mellemøsten og Afrika gælder halal om ikke at spise svinekød og om rituel slagtning. I Malaysia og Indonesien er halal mere et fødevareindustrielt spørgsmål, hvor selv Coca-Cola er halalmærket. Det er en statslig indgriben, der kan sammenlignes med økologi i Danmark. I Malaysia har man haft fokus på halalmærkning af varer siden 1980?erne, og det er noget, middelklassen går meget op i. I Mellemøsten har man i højere grad andre spørgsmål at tage sig af, siger han.

Halalmærkningen i Sydøstasien kan altså i høj grad sammenlignes med den danske tradition for mærkning af økologiske varer. Kunden får en garanti for, at produktet lever op til bestemte krav, og i Malaysia er det alt fra tandpasta til chokolade, der bliver kaldt halal.

Lektor Johan Fischer gør i den forbindelse opmærksom på, at flere varer i danske supermarkeder allerede er halal, uden vi tænker over det, fordi flere verdensomspændende koncerner, for eksempel Nestlé og Haribo, har indrettet nogle produkter efter, at alle skal kunne bruge dem. Halallogoet er ofte ganske diskret placeret på emballagen. Alle danske kyllinger slagtes også efter halalforskrift, simpelthen fordi det er økonomisk rentabelt både i forhold til produktion og eksport.

Johan Fischer advarer også imod at være for hurtig til kun at læse halal ind i en religiøs kontekst. Det har lige så meget at gøre med kvalitet og økonomi for den muslimske forbruger.

– Man kan handle halal af mange årsager. Det kan være, fordi kødet er billigere eller lignende praktiske grunde. Der kan være god kvalitet og service ved halalslagteren, der jo også har viden om forskellige udskæringer. Man får rabat, hvis man handler der tit. Da jeg var studerende i København, handlede jeg også ved halalslagteren, siger han.

I Storbritannien har supermarkederne taget kampen om kunderne op med halalslagterne ved at forsøge at gøre halalcertificeringen af forskellige produkter troværdig efter mange rygter om fusk med kødmærkningen. Desuden er man begyndt at differentiere butikkerne i supermarkedskæderne, så de passer bedre til deres lokalmiljø. I de finere kvarterer i London kan der for eksempel være tale om et større udvalg af økologi, ligesom man kan finde et større udvalg af halalvarer i områder med mange muslimer.

julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk