Meget er sket, siden Hamas meldte sin ankomst på den palæstinensiske scene kort tid efter udbruddet af den første intifada mellem Israel og palæstinenserne i 1987. Selve navnet Hamas er en forkortelse for Harakat al-Muqawama al-Islamiya (Den Islamiske Modstandsbevægelse). Bevægelsen begyndte sit virke med ideologisk udspring i Egyptens muslimske broderskab, tilføjet en militær gren til bekæmpelse af Israel.
LÆS OGSÅ: Diplomatisk slutspurt om Gaza
Fra at være en forholdsvis lille bevægelse med en amatøragtig organisation er Hamas i dag den siddende regering i Gaza og en meget velorganiseret bevægelse med egen hær. I løbet af de seneste 25 år har Hamas udfordret Israel på en række punkter. Først og fremmest militært, men også ideologisk, fordi bevægelsen er inspirationskilde for en række andre islamistiske bevægelser. Blandt andet blandt Israels arabiske mindretal.
Hvad er grundlaget for Hamas?
Hamas har offentliggjort sit eget manifest, hvor bevægelsens erklærede mål står skrevet. Manifestet er en blanding af nationalisme og islamisme, men den grundlæggende idé er at befri Palæstina fra israelsk besættelse via jihad eller væbnet modstand, som Hamas selv kalder det. Bevægelsen er sunni-muslimsk og har en streng og radikal tolkning af islam. Hamas er modstander af fredsforhandlinger med Is-rael og kalder det for tidsspilde. Når Hamas taler om befrielse af det besatte Palæstina, adskiller Hamas sig fra den palæstinensiske PLO-bevægelse på det punkt, at Hamas opfatter hele Israel som en besættelse og ikke kun de områder, Israel besatte i krigen i 1967. Hamas ser Israel som en ulovlig besættelse af hellig islamisk jord. Men Hamas er også en social bevægelse, der lige som andre islamistiske bevægelser gør en dyd ud af at tilbyde billige sociale ydelser til de trængende dele af befolkningen. Dette er naturligvis en måde at skaffe større sympati og flere tilhængere på, men mange steder i Mellemøsten, lige som i Gaza, var det i mange år også det eneste alternativ til det eksisterende styre.
Hvad er Hamas politiske mål?
Hamas erklærede mål er at befri Palæstina via jihad og oprette et styre baseret på islam. I 2006 vandt Hamas valget i Gaza, men er siden blevet boykottet af USA, Israel og EU med den begrundelse, at Hamas er en terrorbevægelse. I 2007 tog Hamas magten i Gaza via et voldeligt kup mod Fatah-bevægelsen og har siden siddet på magten i Gaza. I øjeblikket er Hamas i opposition til Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden, der med israelsk og vestlig hjælp slår hårdt ned på Hamas-aktivister. Men blandt befolkningen i byer som Østjerusalem, Hebron og Kalkilya nyder Hamas overvældende støtte. Mange analytikere spår, at Hamas vil være i stand til at overtage magten på Vestbredden ved demokratiske valg eller med magt, hvis Israel, USA og andre vestlige lande holder op med at støtte selvstyrets kamp mod Hamas. I løbet af de seneste år har Hamas sat præg på livet i Gaza ved at trække samfundet i en mere islamistisk retning i form af regler for beklædning, undervisning og kamp mod internetcafeer, biografer og salg af alkohol.
Hvad er Hamas militære kapacitet?
Hamas er mest kendt for selvmordsangreb mod Israel. Bevægelsen rettede en byge af selvmordsangreb mod israelske busser og cafeer i 1996, hvilket mange mener er en af hovedårsagerne til, at fredsprocessen gik i stå på det tidspunkt. Under al-Aqsa- intifadaen, der begyndte i 2000, stod Hamas for det, der betegnes som de største angreb. Hamas tog ansvar for selvmordsangreb i Jerusalem og Tel Aviv. Selvom Hamas bruger samme metoder som for eksempel al-Qaeda, anses Hamas for at være langt mere moderat, fordi man også har en social og politisk gren. Hamas er selv under pres fra al-Qaeda i Gaza og har ved en række lejligheder bekæmpet al-Qaeda med voldelige midler. I løbet af de seneste 5-7 år har Hamas ændret sig til at være en godt bevæbnet og veltrænet bevægelse med et militært hierarki. Hamas er i dag i stand til at ramme næsten halvdelen af den israelske befolkning med sine Fajr 5-raketter, som Hamas har fra Iran. Og med de Strela-missiler, bevægelsen har smuglet ind i Gaza efter krigen i Libyen, er Hamas også en trussel mod israelske kampfly og helikoptere. Dette er en af årsagerne til den meget omfattende israelske offensiv mod Hamas i løbet af den seneste uge.
Hvem er Hamas allierede?
Det arabiske forår har ændret på Hamas oprindelige status som nær ven af Syrien og Iran. Indtil for nylig havde Hamas base i Syrien, men manglende opbakning til den syriske præsident, Bashar al-Assad, har tvunget Hamas til at oprette et nyt hovedsæde i Qatar. Af samme grund menes Iran at have frosset penge og våbenoverførsler til Hamas i Gaza. I øjeblikket støttes Hamas fortrinsvist af Qatar, men også af forskellige væbnede grupper i Sinai i Egypten.
Hamas håber, at det nye styre i Egypten vil blive mere venligtsindet end den tidligere præsident Hosni Mubarak, men hidtil er Hamas blevet skuffet. Blandt andet da den egyptiske premierminister kom på besøg i Gaza forleden. Han forkortede sit besøg og gav kun Hamas et løfte om levering af medicin som assistance. Hamas havde håbet på en brandtale mod Israel og egyptiske løfter om hjælp til den væbnede kamp. Men Hamas forhold til Egypten og Det Muslimske Broderskab anses dog grundlæggende for at være godt. Flere af Hamas aktivister er flyttet til Kairo. Broderskabet i Kairo og den nye præsident menes at bakke Hamas op 100 procent rent ideologisk, men Egyptens politiske afhængighed af USA og freds-aftalen med Israel gør, at broderskabet ikke kan tillade sig at vise hele sin støtte til Hamas uden at skade forholdet til USA og Israel. En udvikling, der på nuværende tidspunkt ikke er i Egyptens interesse.