Israel taler ikke med Hamas. Og Hamas taler ikke med Israel. Ikke desto mindre er de to parter tæt på at nå en langsigtet aftale, der skal sikre, at der ikke udvikler sig endnu en krig i Gaza.
I over fire måneder har der været fredagsdemonstrationer ved grænsehegnet, og Hamas har sendt hundreder af drager og heliumballoner med ild i halen fra Gaza ind over Israel. Hamas har antændt israelske marker og naturområder, og det israelske militærs forsøg på at standse grænseforceringerne med skarpskytter og ilddragerne med luftangreb har eskaleret situationen.
Derfor forsøger Israel og Hamas nu at nå frem til en aftale, der kan sikre israelerne langs Gaza imod angreb og rette op på den økonomiske, sociale og humanitære situation i Gaza, der er meget tæt på at være en katastrofe for områdets to millioner indbyggere.
Forhandlingerne foregår i Egyptens hovedstad, Kairo, og der er to jordemødre, der forsøger at lette fødslen. Den ene er chefen for den egyptiske efterretningstjeneste, general Abbas Kamel. Den anden er FN’s særlige Mellemøst-udsending, Nickolay Mladenov.
Egypten har i årevis forsøgt at forsone de to dele af det palæstinensiske selvstyre. Det i Ramallah, der ledes af præsident Mahmoud Abbas, der også er formand for både Fatah og PLO, og det i Gaza, der styres af den islamistiske Hamas-bevægelse under Yahya Sinwars ledelse.
Læk til israelske og arabiske medier afslører, at Egypten stadig forsøger at kæde våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas sammen med en palæstinensiske forbrødring.
Egypten så helst Mahmoud Abbas gjort ansvarlig for grænserne og administrationen af Gaza som et første skridt på vejen til en omgående våbenhvile med Israel, der skal vare i mindst fem til syv år og skabe grobund for en økonomisk genopretning, der kan sikre Gazas fremtid.
Modsat har bulgarske Nickolay Mladenov – sandsynligvis belært af de utallige kuldsejlede palæstinensiske forsoningsforsøg – fokuseret skarpt på en hurtig økonomisk indsats, der kan få vendt situationen i Gaza. Hans plan sætter fokus på økonomiske tiltag samt åbne grænser både mellem Israel og Gaza samt Egypten og Gaza.
FN-udsendingen regner med, at der skal bruges mindst fire milliarder kroner til at bygge infrastruktur, kraftværker og afsaltningsanlæg. Israel skal desuden give arbejdstilladelser til palæstinensere fra Gaza.
I den forgangne weekend syntes Mladenovs plan – uden om Ramallah – kun styrket af, at Mahmoud Abbas i fredags sendte en liste til Kairo med 14 punkter i den endnu ikke offentliggjorte aftale, som han ikke ville kunne acceptere.
Det fik blandt andet Hamas i Gaza til at beskylde Abbas for at være ”uansvarlig og forsøge at sabotere egyptiske, regionale og FN’s forsøg på at skabe enhed og afhjælpe Gazas befolknings pin-sler”.
Israels regering holdt søndag aften et flere timer langt møde om planen uden at offentliggøre en beslutning. Men Israel har stiltiende accepteret, at Hamas-ledere fra udlandet rejste til Gaza for at styrke beslutningsprocessen, at Egypten allerede har åbnet Rafah-overgangen til Gaza, og synes desuden villig til at bryde med tidligere krav om, at Mahmoud Abbas skal være ansvarlig også i Gaza.
En af stenene på vejen for Israels regering er spørgsmålet om, i hvilken fase af den forestående aftale, der vil kunne ske en udveksling af de jordiske rester af to israelske soldater, der blev dræbt under krigen i Gaza i 2014, og to civile israelere, der holdes fanget i Gaza, mod Hamas’ krav om løsladelse af samtlige af de fanger, som Israel løslod i 2011 som modydelse for at få soldaten Gilad Shalit frigivet, men som siden er blevet gen- arresteret i Israel.
Ifølge de planer, der foreløbig er blevet refereret af medierne, vil der først blive etableret våbenhvile og lettelser på grænseovergangene for varer og mennesker, mens udvekslingen først finder sted i en senere fase.
Det har fået de to dræbte soldaters familier til at indlede en kampagne imod regeringen, som premierminister Benjamin Netanyahu vil have svært ved at sidde overhørig.