Hamas' raketregn udstiller Israels sårbarhed

Den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse har ændret magtbalancen over for Israel til egen fordel. Israels regionale fjender følger udviklingen med stor interesse

Tirsdag eftermiddag affyrede Hamas omkring 140 raketter mod israelske byer på fem minutter. Senere samme dag affyrede man omkring 200 mod Tel Aviv og det centrale Israel på få minutter.
Tirsdag eftermiddag affyrede Hamas omkring 140 raketter mod israelske byer på fem minutter. Senere samme dag affyrede man omkring 200 mod Tel Aviv og det centrale Israel på få minutter. Foto: Mohammed Abed/AFP/Ritzau Scanpix.

At en militant islamistisk bevægelse med rødder i Det Muslimske Broderskab har sat Mellemøstens suverænt stærkeste militære magt i noget nært skak i år 2021, kommer som en overraskelse. Ikke mindst for Israel selv.

I modsætning til tidligere krige mellem Israel og Hamas-bevægelsen, der har kontrolleret Gaza siden 2007, har Hamas denne gang indtil videre formået at skabe en helt ny magtbalance over for Israel. Også selvom foreløbig 40 palæstinensere er dræbt i israelske gengældelsesangreb på Gaza.

Og det ryster den israelske befolkning på flere niveauer.

Den første nyskabning er, at Hamas efter den palæstinensiske selvstyrepræsident Mahmoud Abbas' aflysning af både parlamentsvalg og præsidentvalg tog en beslutning om at vise, hvem der sætter den palæstinensiske dagsorden i Jerusalem.

Efter få dages involvering forvandlede Hamas protesterne imod Israels fordrivelse af palæstinensiske familier fra Sheikh Jarrah-kvarteret, der hidtil havde været anført af israelske venstrefløjsaktivister og palæstinensere, til at handle om hele Østjerusalems status.

Hamas' opråb om, at de muslimske helligdomme i Jerusalem var under angreb, gav øjeblikkeligt sammenstødende med de israelske politistyrker en voldsommere karakter. Og mens Jerusalem blev bragt på kogepunktet, var vejen banet til den næste optrapning, hvor Hamas kunne vise nyt initiativ. Nemlig raketangreb mod Israel.

Også her formår Hamas denne gang at overraske. Det første angreb blev rettet mod selve Jerusalem, hvor seks raketter slog ned lidt uden for byen. Tidligere er Jerusalem kun blevet angrebet en enkelt gang i 2014, og det var langt henne i den daværende krise. Denne gang startede Hamas med Jerusalem for at slå fast, at mens præsident Abbas nyder sin morgenkaffe i Ramallah, så kæmper Hamas for den hellige by al-Quds. Ikke overraskende kalder Hamas den igangværende operation for "Jerusalems Sværd".

Men den side af sagen, som Israel ikke havde taget højde for, har været Hamas-bevægelsens evne til at affyre et højt antal raketter på kort tid. Et angreb af den slags, der gør, at Israels såkaldte Jernkuppel-system, der skyder raketterne ned, ikke formår at nedskyde alle sammen. Og det har gjort Israel sårbar rent militært.

Tirsdag eftermiddag affyrede Hamas omkring 140 raketter mod israelske byer på fem minutter. Senere samme dag affyrede man omkring 200 mod Tel Aviv og det centrale Israel på få minutter. Angrebene krævede seks dødsofre og lammede Israels offentlige transport, skolesystem, lukkede den internationale lufthavn midlertidigt og et strategisk israelsk gaslager står nu i flammer.

Den udvikling bekymrer Israel meget. Ikke fordi man tror, at Hamas snart kommer løbende over grænsen, men fordi man ved, at Iran og den libanesiske Hizbollah-organisation følger med fra sidelinjen og tager notits af, hvor sårbar Israel er blevet over for Hamas.

Sammenlignet med Hizbollah er Hamas en amatøragtig lilleput, og derfor ved den iranskstøttede Hizbollah-bevægelse, at Israel vil være langt mere sårbar over for Hizbollahs meget større og præcise missillager i fremtiden. Med andre ord giver Hamas' seneste ageren håb for de af Israels fjender, der sidder på den anden side af grænsen i Libanon og Syrien.

Men den allervigtigste udvikling for Hamas-bevægelsens vedkommende i denne omgang er hverken sammenstødende i Jerusalem eller raketregnen over Tel Aviv.

Det er i stedet de uroligheder, der har spredt sig til de blandede byer inde i selve Israel mellem israelske jøder og israelske arabere. I Haifa, Jaffa, Lod og Ramle er der hver aften nærmest pogromlignende tilstande, hvor arabere i sympati med Hamas brænder synagoger til jorden og smadrer butikker ejet af israelske jøder.

I den israelske by Lod ved Ben Gurion-lufthavnen uden for Tel Aviv har man erklæret undtagelsestilstand og sendt grænsepolitiet til byen for at skabe ro og orden. Den udvikling tager Hamas også æren for, og man føler, at den palæstinensiske modstandsbevægelse nu også rejser sig i selve Israel.

Netop det sender chokbølger gennem det israelske samfund, hvor de nævnte byer i årevis har været eksempler på mangeårig sameksistens mellem jøder og arabere. På få dage er det hele eksploderet, og det faktum, at jødiske familier ikke længere føler sig trygge eller beskyttede i israelske byer, rammer et ømt punkt i det israelske samfund, hvor dele af befolkningen føler sig sendt tilbage til de vilkår, israelerne stod i umiddelbart efter statens oprettelse i 1948.​