Prøv avisen
Nekrolog

Ross Perot var med til at bane vejen for Trump

Ross Perot var æresmedlem af specialstyrkernes regiment. Her ses han ved indvielsen af en statue, han havde doneret, på den amerikanske hærs John F. Kennedy Særlige Center for Krigsførelse i Fort Bragg i april 2012. – Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Milliardæren Ross Perot lagde med sit præsidentkandidatur i 1990’erne kimen til trumpismen. Nu er han død

Ross Perot levede den amerikanske drøm. Han voksede op under beskedne kår i 1930’ernes Texas og blev som ung mand flådeofficer, milliardær, filantrop, folkehelt og den mest succesrige præsidentkandidat fra et tredjeparti siden Theodore Roosevelt i 1912.

Ross Perot, der døde i denne uge som 89-årig, var med til at forme amerikansk historie. Hans præsidentkampagner i 1992 og i 1996 ændrede det politiske landskab i USA og var med til at bane vejen for Donald Trumps valgsejr to årtier senere. I 1992 høstede Perot næsten 19 procent af vælgernes stemmer, og i 1996 stemte otte procent af amerikanerne på ham.

Milliardæren fra Texas viste, at de amerikanske vælgere var villige til at bakke op om en farverig og anti-elitær outsiderkandidat, der aldrig før havde været valgt til et politisk embede. Med sit løfte om, at han ville rydde op i økonomien, tale den lille mands sag og genoprette USA’s storhed, vandt Perot især opbakning fra de utilfredse hvide middel- og arbejderklassevælgere, der i 2016 var med til at sikre erhvervsmanden Trumps sejr efter en valgkamp med stort set identiske budskaber.

Med sin skingre stemme, lille statur og flyveører lignede Perot ikke umiddelbart en oplagt mediestjerne, men ligesom Trump udnyttede han dygtigt nyhedsmedierne til at fremme sit kandidatur. Han blev et popkulturelt fænomen, der satte en skræk i livet på sine mere konventionelle politiske konkurrenter.

Men Ross Perot adskilte sig også fra Donald Trump både politisk og personligt. Hans populistiske nationalisme var mere nedtonet end Trumps, og han var en regelret tidligere drengespejder og flådeofficer, som var gift med den samme kvinde i over 60 år, og som skænkede en del af sin formue til velgørenhed.

Ross Perot voksede op i Texarcana i Texas, hvor hans far handlede med bomuld og heste. Forældrene var hårdtarbejdende metodister, der opdrog deres børn til at have en stærk personlig etik.

Allerede som dreng var han en spirende forretningsmand, der tjente penge på at sælge plantefrø og tæmme heste. Som ung mand tjente han i flåden, og i 1962 stiftede han sin egen datavirksomhed, Electronic Data Systems. Virksomheden voksede hurtigt, og ved børsnoteringen seks år senere blev Perot en af USA’s rigeste mænd.

Ross Perot blev en folkehelt i 1968, da han lejede to jetfly og forsøgte at flyve 20 tons medicin og mad til amerikanske krigsfanger i Nordvietnam. I 1979 stod Perot bag endnu en dristig mission, da han hyrede et tidligere medlem af de amerikanske specialstyrker til at redde to af sine nøglemedarbejdere ud af et fængsel i Teheran i Iran. I kaosset i slipstrømmen på aktionen lykkedes det knap 12.000 fanger, heriblandt Perots to medarbejdere, at flygte.

Da Ross Perot i 1992 stillede op som uafhængig præsidentkandidat, var det på et løfte om at give andre mennesker de muligheder, som han selv havde fået i livet.

”Få mennesker i dette land har været i stand til at udleve den amerikanske drøm i det omfang, jeg har været i stand til. Ingen af de politiske partier har forholdt sig til de udfordringer, som optager det amerikanske folk,” sagde han.

I sommeren inden valget i 1992 stod Ross Perot ifølge meningsmålingerne til en valgsejr, men han endte på en tredjeplads efter vinderen Bill Clinton og den republinanske præsident George H.W. Bush, der i årevis bebrejdede Perot for at have kostet ham genvalget. Valgeksperter og forskere har dog konkluderet, at demokraten Clinton ville have vundet, uanset om Perots havde stillet op eller ej.

Ross Perot efterlader sig sin hustru, fem børn og 19 børnebørn.