En på alle måder vanvittig valgkamp er slut. Med 55,2 procents opbakning ved søndagens valg bliver Jair Messias Bolsonaro Brasiliens næste præsident. Et resultat, der indtil første valgrunde for under en måned siden virkede usandsynligt. For ingen eksperter eller kommentatorer havde for alvor regnet med, at den konservative nationalist kunne vinde valget. Jair Bolsonaro var for kontroversiel, for ekstrem i sine meldinger og for usikkert et kort til, at brasilianerne rent faktisk ville vælge ham.
Siden den 63-årige politiker i september blev stukket ned og kritisk såret under et vælgermøde, har Jair Bolsonaro ført det meste af valgkampen via sociale medier fra sin hospitalsseng. Og det er en kampagne, der har splittet brasilianerne. Hans tilhængere har hyldet ham som den frelser, Brasilien har brug for i nødens stund, hvor arbejdsløsheden har nået rekordhøjder, økonomien hænger i laser og kriminaliteten er skyhøj. Hans modstandere har kaldt ham kvindefjendsk, homofobisk og racistisk. De har fremhævet hans udtalelser om tortur og hans beundring for Brasiliens militærdiktatur. Og de er bange for, at han vil trække landet i en udemokratisk retning. I sin takketale natten til mandag forsøgte Jair Bolsonaro at mane bekymringerne i jorden ved at love, at han ville beskytte forfatningen, demokratiet og fædrelandet.
”Dette er ikke et partis løfte eller en mands æresord. Det er en ed over for Gud,” sagde han ifølge nyhedsbureauet Ritzau i talen, der blev sendt live på Facebook.
Han er født og opvokset i delstaten São Paulo i en typisk arbejderklassefamilie. Hans forældre ville egentligt have døbt ham Messias. Men en nabo foreslog, at drengen i stedet skulle kaldes Jair efter en fodboldspiller, og Messias blev derfor hans mellemnavn, fortælles det i et portræt i onlinemagasinet Americas Quaterly.
Som 19-årig meldte Jair Bolsonaro sig til faldskærms-tropperne, og igennem de næste 17 år steg han langsomt i graderne i militæret, indtil han opnåede rang af kaptajn. Flere af hans overordnede beskrev dengang ifølge hjemmesiden Brazzil hans lederskab som præget af manglede logik, rationale og balance. I 1986 skrev Jair Bolsonaro en klumme i et af landets førende magasiner, Veja, hvor han kritiserede de lave lønninger i militæret. Året efter blev han anholdt, efter han i et interview med samme magasin havde fremlagt en detaljeret plan for at udføre et bombeangreb på et militærakademi. En plan, der skulle skabe opmærksomhed omkring problemet med de lave lønninger. Han blev indbragt for militærdomstolen, og efter en succesfuld ankesag afsonede han 15 dage i fængsel for sin ”anti-etiske opførsel”, fortæller magasinet The Atlantic.
Atter på fri fod begyndte Jair Bolsonaro sin politiske karriere. Først som lokalpolitiker i Rio de Janeiro, dernæst i kongressen. Her har han siddet siden 1991 som repræsentant for ikke færre end ni partier. Men han har haft meget lidt gennemslagskraft. Ud af de 170 lovforslag, som han i løbet af 27 år har stillet, er kun to blevet vedtaget, skriver netmediet Al Jazeera.
”Der er en smule hykleri over det, når Jair Bolsonaro under valgkampen har sagt, at han er en politisk outsider. For han har siddet næsten 30 år i kongressen. Han har bare aldrig bestredet en særlig magtfuld position,” siger Christopher Sabitini, der er ekspert i Latinamerika på Colombia University.
Som medlem af kongressen har Bolsonaro været mest kendt for sine kontroversielle udtalelser. Han har kaldt et kvindeligt kongresmedlem for grim til at blive voldtaget. Sagt, at Brasiliens sorte befolkning er tykke og dovne. Og han har sagt, at han heller ville have, at hans søn døde i et trafikuheld, end at han var homoseksuel.
I januar 2018 meldte Jair Bolsonaro sig ind i det socialliberale parti, og flere forlod partiet i trods. Under hans ledelse har partiet foretaget en højredrejning. Med sloganet ”Brasilien over alt andet, Gud over alle” og et fokus på konservative familieværdier har han opnået stor opbakning blandt den voksende evangelikale befolkning i Brasilien. Som så mange andre fra sin generation af brasilianere er Jair Bolsonaro ellers opfostret som katolik.
”Jeg tror på Gud, det er min religion. Jeg er katolik, men er de seneste 10 år kommet i en baptistkirke,” sagde han i et interview med det brasilianske magasin Época i 2011.
Hans nuværende og tredje hustru, Michelle Bolsonaro, er evangelikal, og ifølge magasinet The Atlantic blev han for to år siden døbt af en af Brasiliens mest fremtrædende evangelikale ledere, Everaldo Pereira, under et besøg i Jordan.
Som kongresmedlem hyrede han sin hustru som sekretær. Men efter at have forfremmet hende usædvanligt mange gange, og efter at han tredoblede hendes løn på to år, blev han beskyldt for nepotisme. Den føderale højesteret beordrede ham derfor til at fyre Michelle Bolsonaro.
Jair Bolsonaro fremstiller sig selv som den stærke mand. Han går ind for at lempe Brasiliens våbenlovgivning og har flere gange talt om at give politiet immunitet, hvis de skyder kriminelle. Ligesom den amerikanske præsident, Donald Trump, som han ofte sammenlignes med, er han skeptisk over for klimaforandringerne, og han har lovet at trække Brasilien ud af Paris-aftalen. Et løfte, som han i den sidste uge af valgkampen begyndte at trække i land med.
”Han adresserer symptomerne snarere end problemerne. Og han er under valgkampen kommet med meget simple løsninger på Brasiliens to største problemer: korruption og kriminalitet,” siger Christopher Sabitini.
Brasilien står midt i den værste økonomiske krise i landets historie, men Jair Bolsonaro har sagt meget lidt om, hvordan han vil få landet tilbage på ret køl. Han har tidligere udtalt, at det måtte være op til hans finansminister at finde ud af, og i et interview for nylig sagde han ifølge avisen The New York Times:
”Jeg er en militærkaptajn. Hvorfor skulle jeg tale om økonomien?”
Jair Bolsonaro er som nævnt gift for tredje gang og har fem børn, fire drenge og en pige. Hans tre ældste sønner er fulgt i faderens fodspor og har forskellige offentlige embeder. Mange forventer, at de vil få fremtrædende roller i Bolsonaros kommende regering.