Han rykkede Danmarks vaccinationsprogram med ét spørgsmål: Man skal selvfølgelig være lidt vaks ved havelågen

Danmarks ambassadør i Bukarest, Søren Jensen, har ikke dårlig samvittighed over at have sikret Danmark 1,7 millioner ekstra vaccinedoser fra Rumænien

”Jeg kan ikke komme i tanke om noget, som jeg har været med til at lave, der har haft så stor samfundseffekt,” siger Danmarks ambassadør i Rumænien, Søren Jensen, som sørgede for, at Danmark fik 1,7 millioner ekstra coronavaccinedoser og dermed kan få færdigvaccineret befolkningen hurtigere. Foto: Udenrigsministeriet

Da ambassadør Søren Jensen for en måned siden sad til møde med den rumænske sundhedsminister, Ioana Mihaila, havde han et enkelt spørgsmål uden for dagsordenen. Medarbejdere på den danske ambassade i Bukarest havde bemærket, at antallet af vaccinationer imod covid-19 var faldende i Rumænien. Derfor måtte værtslandet ligge inde med en stor portion vacciner, der nærmede sig sidste udløbsdato.

Lige før mødet sluttede, spurgte Søren Jensen ministeren: Hvad har I egentlig tænkt jer at gøre med alle de vacciner?

”Og så siger hun nok så kækt: ’Har I lyst til at købe dem?’ Og jeg siger, at det vil vi gerne, for jeg havde nok en fornemmelse af, at Danmark var interesseret,” fortæller Søren Jensen.

Faktisk var det mere end bare en fornemmelse, for regeringen har ifølge Søren Jensen udsendt en ”stående instruks” om at holde øje med netop den type muligheder.

”Men man skal selvfølgelig være lidt vaks ved havelågen og stille spørgsmålet, for hvis jeg ikke havde stillet spørgsmålet, havde jeg nok heller ikke fået tilbuddet,” siger han.

Kort tid efter havde Danmark købt 1,17 millioner doser af Pfizer-Biontechs vacciner. I dag er de første doser sendt ud til regionerne, vaccinationsprogrammet er fremrykket med 14 dage til slutningen af august, og de 30-34-årige har fået de første indkaldelser. Som ambassadøren påpeger, handler det om milliarder af kroner for hver dag, der går, før Danmark kan erklære vaccinationsprogrammet for afsluttet og genåbne samfundet helt.

”Jeg kan ikke komme i tanke om noget, som jeg har været med til at lave, der har haft så stor samfundseffekt. Uden at det skal lyde som pral. Det kan da godt gøre mig lidt ydmyg at tænke på,” siger han.

I Danmark er 37,6 procent fuldt vaccineret, mens det gælder 23,76 procent af rumænerne. Mens danskerne fortsat i stor stil stiller sig i vaccinationskøen, skyldes det sløve vaccinationsprogram i Rumænien flere forhold, forklarer Søren Jensen. For det første er rumænere langt mere skeptiske over for myndighederne end eksempelvis indbyggerne i Norden.

”Og mange har den lidt snusfornuftige tilgang. Det er ikke, fordi de er imod vaccinen, men de vil godt lige se tiden an. Så tjekker de, om naboen bliver vaccineret, og hvis han så ikke falder død om inden for de næste tre uger, så kan det være, at de også får vaccinen,” siger han.

En anden årsag er, at vacciner og officielle informationer har svært ved at nå ud til alle rumænere. På landet er der ofte meget langt til det nærmeste vaccinationssted, og derfor undersøger myndighederne lige nu, om de kan begynde at bruge mobile klinikker og apoteker i små byer. Dertil kæmper myndighederne mod lokale kræfter.

”Der er mange funktionelle analfabeter, og de løber med, hvad de hører fra naboen, eller hvad de måske hører i kirken. Og kirken har sendt lidt blandede signaler, når det gælder vacciner,” siger han.

Officielt bakker landets ortodokse kirke op om vaccinationerne, men i de små samfund puster nogle præster til konspirationsteorier og ser vaccinerne som farlige, fortæller ambassadøren:

”Der er mange historier om lokale præster, der ikke helt følger den officielle linje. Der har været enkelte meget kritiske præster, som jo kan have meget stor indflydelse i lokalområdet.”

Et spørgsmål, der melder sig, når et rigt land som Danmark opkøber vacciner, er, om de ikke kunne have gjort mere gavn i fattigere lande. Rumænien har selv doneret Astra-Zeneca til Moldova, Ukraine og Serbien, men aldrig Pfizer-Biontech.

De logistiske udfordringer gør det svært at sende de rumænske vacciner til et fattigt land, hvilket også er tilfældet med de omkring en million vaccinedoser fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som Danmark har fravalgt og på lager nu, da vaccinesamarbejdet Covax for verdens fattige lande kun kan bruge vacciner direkte fra fabrikkerne.

Faktisk er det første gang, at Pfizer-Biontech-vaccinen er blevet transporteret fra kunde til kunde – og ikke fra producent til kunde, forklarer Søren Jensen.

”Hvis man ville give de her doser til et fattigere land, så havde det været forbundet med ganske store problemer. Netop fordi man aldrig har flyttet dem fra én kunde til en anden,” siger han og kalder købet for en ”intern EU-øvelse”:

”Det er godt, at Danmark var først, fordi vi har ressourcerne og kapaciteten. Og det er der jo andre lande, der nu kan få gavn af. Der er andre lande, der forhandler med rumænerne om at købe vacciner.”

I samme åndedrag gør Søren Jensen opmærksom på, at Danmark blandt andet har doneret uønskede Astra-Zeneca-doser til Balkan:

”Jeg synes bestemt ikke, at danskerne skal have dårlig samvittighed over det her. Risikoen var snarere, at vaccinerne var gået til grunde. Et stik er altid godt givet ud, fordi vi jo i sidste ende alle sammen – eller så mange som muligt – skal vaccineres globalt, før det her virker. Så et stik i armen i Danmark er i den sammenhæng lige så godt som et stik i armen alle mulige andre steder.”

”Jeg synes bestemt ikke, at danskerne skal have dårlig samvittighed over det her. Risikoen var snarere, at vaccinerne var gået til grunde. Et stik er altid godt givet ud, fordi vi jo i sidste ende alle sammen – eller så mange som muligt – skal vaccineres globalt, før det her virker. Så et stik i armen i Danmark er i den sammenhæng lige så godt som et stik i armen alle mulige andre steder.