Han skød to mennesker forrige sommer. Men retten til selvforsvar vandt i USA

Historien om den nu drabsfrikendte teenager Kyle Rittenhouse er et sindbillede på både kampen om USA’s identitet og besættelsen af våbenretten

Demonstranter krydser Brooklyn Bridge i protest over, at Kyle Rittenhouse blev frifundet i retssagen om de to menneske, han dræbte i sensommeren 2020.
Demonstranter krydser Brooklyn Bridge i protest over, at Kyle Rittenhouse blev frifundet i retssagen om de to menneske, han dræbte i sensommeren 2020. . Foto: Yuki Iwamura/AFP/Ritzau Scanpix.

Der er ingen tvivl om kendsgerningerne: Kyle Rittenhouse gik på gaden bevæbnet med en halvautomatisk riffel og endte med at dræbe to mennesker den kaotiske augustnat i fjor, hvor demonstrationer imod politivold og racediskrimination havde udviklet sig til voldelige optøjer i forstaden Kenosha i Wisconsin.

I de fleste andre lande i verden ville det være umuligt at forestille sig, at en teenager kunne få fingrene i et næsten meterlangt skydevåben designet til militæret og gå rundt i de mørke gader med adrenalin i kroppen og fingeren på aftrækkeren. Og det ville være endnu mere umuligt at forestille sig, at han kunne blive frikendt for overlagt drab efter at have skudt og dræbt to mennesker og såret en tredje.

Det er ikke desto mindre virkeligheden i USA, hvor en jury i fredags frikendte den nu 18-årige Kyle Rittenhouse for alle anklager imod ham og dermed godtog hans forklaring om, at han skød, fordi han frygtede for sit liv.

Det skete efter en retssag, som satte sindene i kog på både højre- og venstrefløjen, og som ramte lige ned i USA’s skænderier over race, retssystemet og våbenretten. Både Rittenhouse og de dræbte mænd er hvide, men urolighederne i Kenosha udsprang af Black Lives Matter-bevægelsen og vreden over politiets behandling af den sorte befolkning.

Den stærkt politiserede retssag kredsede om dybt principielle og moralske spørgsmål om, hvad retten til selvforsvar betyder. For den ene fløj er Kyle Rittenhouse en patriotisk folkehelt, som valgte at træde til og sætte sit eget liv på spil, da politiet og politikerne lod lovløsheden hærge i Kenoshas gader. For den anden fløj er han en farlig selvtægtsmand formet af en ekstrem våbenkultur, der har forrået USA’s sjæl, og et billede på retssystemets ulige behandling af sorte og hvide.

Rittenhouse-sagen kom også på et tidspunkt, hvor mange amerikanske delstater ifølge avisen Washington Post har givet borgerne friere tøjler til at bruge skydevåben til at forsvare sig selv. En tendens, som nogle juridiske eksperter knytter direkte til den vrede, der har fået greb om USA i takt med, at den politiske polarisering er vokset. Tendensen går hånd i hånd med den selvtægtskultur, som er en del af den amerikanske selvforståelse og en stigning i både voldeligt sprogbrug og politisk vold under Donald Trumps præsidentskab.

Samtidig flyder USA’s gader og private hjem med våben. Salget af skydevåben er eksploderet, og drabsraten er steget i en sådan grad, at 2021 er på vej til at blive det voldeligste år i USA i to årtier. Dertil kommer, at et nyt fænomen kaldet ”spøgelsesvåben”, som er usporlige pistoler uden serienumre lavet af gør-det-selv samlesæt købt og solgt på internettet, er et voksende problem. Og trods årtier med rædselsvækkende masseskyderier og hundredetusinder af skudofre, mangler der politisk vilje i Kongressen til at vedtage våbenkontrollove.

Et forbud mod tunge angrebsvåben som det, Kyle Rittenhouse bevæbnede sig med i Kenosha, udløb eksempelvis i 2004 og er ikke blevet fornyet siden. Og meget tyder på, at det konservative flertal i USA’s højesteret med henvisning til den forfatningssikrede ret til at bære våben i en kommende afgørelse vil omstøde eller svække en lov i New York, der begrænser borgernes muligheder for at gå bevæbnede omkring udenfor deres hjem.

Alt dette gøder jorden for flere Kyle Rittenhouse-sager i fremtiden.

Og det synes uundgåeligt, at selve retssagen og dens udfald, uanset om retfærdigheden skete fyldest eller ej, i stedet for at afskrække de våbenglade snarere vil føre til mere selvtægt, flere skyderier, mere politisk vold og mere fortvivlelse i USA.