Han var medlem af Irans omdiskuterede dødsråd. Nu bliver han ayatollahstyrets ansigt udadtil

Ebrahim Raisi er en loyal strammer og lige netop, hvad Iran har brug for de kommende otte år for at sikre styrets stabilitet

Medier fra hele verden var mødt op, da Ebrahim Raisi i går holdt sit første pressemøde efter valgsejren og straks kritiserede USA foran billeder af ayatollaherne Khomeini og Khamenei (th.).
Medier fra hele verden var mødt op, da Ebrahim Raisi i går holdt sit første pressemøde efter valgsejren og straks kritiserede USA foran billeder af ayatollaherne Khomeini og Khamenei (th.). Foto: Wana News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det iranske præsidentvalg var blottet for spænding, og alligevel har det stor betydning, at den 60-årige Ebrahim Raisi vandt fredagens valg, hvor under halvdelen af iranerne stemte. I modsætning til 2017, hvor Raisi også stillede op, men endte med at blive overrumplet af Hassan Rouhani, lykkedes det denne gang Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, med hjælp fra den omfattende diskvalificering af modkandidater at få anbragt sin favorit på præsidentposten.

For inden emner som Irans økonomi, atomprojekt og regionale rolle diskuteres, er Raisi først og fremmest den 81-årige Khameneis valg af sin egen mest oplagte efterfølger på posten som åndelig leder og værner om Irans islamiske styre. Med sandsynlighed for, at den angiveligt syge Khamenei ikke klarer sig igennem de næste to præsidentperioder, er det altafgørende at få kørt en arvtager i stilling. Og denne mand er Ebrahim Raisi.

”Raisi er Khameneis førstevalg, fordi han helt ind til benet har bevist sin loyalitet over for ayatollahernes ideologi og mentalitet. Gennem hele sin karriere har han været hensynsløs og har sendt dissidenter til galgen for at holde styret ved magten. På grund af hans dybe involvering i regimets forbrydelser har Raisi en særlig interesse i at holde regimet flydende og kan ikke forlade skuden, idet han ved, at regimets undergang vil få alvorlige følger for ham selv,” siger Heshmat Alavi, en dissident, der bruger dette navn som alias, fordi han ikke ønsker at bringe sin familie i Iran i fare.

Alavi støtter den iranske modstandsgruppe Mujahedine-e Khalq, men er efter eget udsagn ikke medlem.

Gennem hele sin karriere har Ebrahim Raisi været tilknyttet Irans juridiske system. Som 20-årig blev han udnævnt til anklager i Teheran-forstaden Karaj. Fire år senere steg han i graderne og indtog posten som viceanklager i hovedstaden. I 1988 var han angiveligt en ud af de fire personer, der udgjorde det såkaldte dødsråd – anklagere, der rejste landet tyndt for at bringe op imod 30.000 politiske fanger til hængning på regimets foranledning.

På sit første pressemøde efter valget blev Ebrahim Raisi i går i Teheran for første gang spurgt om sin rolle i henrettelserne for 33 år siden.

”Alt, hvad jeg har gjort gennem mine mange års tjeneste, har altid været at forsvare menneskerettigheder,” lød svaret fra den kommende præsident på pressemødet.

Mellem 2004 og 2014 var Ebrahim Raisi Irans næstmest indflydelsesrige dommer. Efter en pause, hvor han stillede op til præsidentvalget i 2017, blev han i 2019 udnævnt til posten som Irans øverste dommer.

Der er sået tvivl om Raisis religiøse status i det shia-muslimske hierarki. Tidligere omtalte han sig som ayatollah (Allahs mirakel), hvilket er den fornemmeste religiøse titel i Iran. Men efter at iranske medier bad om bevis for denne officielle titel, der opnås efter årelange studier på religiøse seminarer, begyndte Raisi at undlade brugen af ayatollah. Først ved det seneste præsidentvalg er han igen begyndt at bruge denne titel. Raisi bærer sort turban, som er et udtryk for, at han menes at være blandt profeten Muhammeds efterkommere.

For irans befolkning og det internationale samfund er det i mindre grad hans religiøse status, der spiller en rolle, men snarere, hvad Iran med Raisi ved roret vil gøre med atomprojektet og landets økonomi.

Raisi afløser Hassan Rouhani som præsident i begyndelsen af august og fremsatte allerede på pressemødet i går en kompromisløs tone, hvad angår atomprojektet.

Amerikanerne har luftet idéen om at lade Irans missilprogram og landets støtte til regionale terrorbevægelser omfatte af atomaftalen, som tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af. Raisi sagde, at de to emner ”ikke er til forhandling” og tilføjede, at han ingen intentioner har om at møde USA’s nuværende præsident, Joe Biden.

”Jeg fornemmer, at den dybe stat ønsker en genoptagelse af atomaftalen fra 2015, inden Raisi træder til som præsident. På den måde kan Rouhani få skylden for eventuelle problemer,” siger Ali Vaez fra International Crisis Group til Times of Israel.

Samtidig vil Raisi kunne høste den økonomiske lettelse, som det vil være at få ophævet de sanktioner, som Trump påførte Iran i 2018.

Irans økonomi har været i frit fald de seneste år på grund af sanktioner, covid-19 og styrets opprioritering af at deltage i krigene i Syrien og Yemen. På blot tre år har den iranske valuta mistet 80 procent af sin værdi over for den amerikanske dollar. I samme periode er landets samhandel med EU ifølge Bloomberg News faldet med 80 procent.

Raisi har sagt, at han ønsker at styrke Irans eksport til markeder som Rusland og Kina, men de folkelige protester, der har fundet sted i Iran siden 2017, er et direkte resultat af den dårlige økonomi. Og derfor styrer Iran i retning af ny intern ustabilitet, med mindre befolkningen ser betydelig økonomisk fremgang under en præsident Raisi.