USA og 11 lande fra Asien og Stillehavet har indgået en handelsaftale, kaldet Trans-Pacific Partnership, TPP. Aftalen omfatter USA, Australien, Brunei, Canada, Chile, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Peru, Singapore og Vietnam, der i alt står for 40 procent af verdens samlede produktion.
Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, forklarer konsekvenserne af aftalen:
Hvad betyder aftalen for den globale økonomi?
Det er en enormt kompliceret aftale, og vi kender ikke detaljerne endnu. Men ud fra de meldinger, der er kommet, indebærer det toldnedsættelser og afskaffelse af forskellige kvoter. Det får betydning for brancher som biler, landbrug og tekstiler og giver specifikke fordele for producenter i de lande, der er med i aftalen. For eksempel er Malaysia og Vietnam stærke på tekstilområdet, og derfor vil der blive flyttet jobs fra lande som Indien, Pakistan og Bangladesh, der står uden for blokken. Så der er vindere og tabere. Det bliver også billigere at sælge japanske biler i USA, så det frygter amerikanske bilproducenter som Ford, fordi det kan koste jobs.
Hvorfor er verdens andenstørste økonomi, Kina, ikke med?
Den amerikanske udlægning er, at Kina ikke var villig til at forhandle. Så nu viser amerikanerne, at de forhandler med dem, der er villige til det. Det er en politisk melding, og det lægger de ikke skjul på. For USA handler det om at få kineserne til at åbne og være mere samarbejdsvillige. Der er frygt for en modreaktion fra Kina, så det kan være starten på en ny blokdannelse. Jeg tror dog, at sandsynligheden er lille, fordi Kina er pragmatisk og gerne vil handle med USA og andre lande.
Drejer aftalen sig kun om handel?
Handel er meget bredere end tidligere. Det handler i særdeleshed også om patentbeskyttelse, især inden for medicin. Der var strid til det sidste, men amerikanerne måtte give køb på området, så de får kortere monopol på beskyttelse. Blandt de andre lande var der stærk kritik af, at de amerikanske firmaers patenter fordyrer medicinen. Så det har handlet om billigere medicin til verdens fattigste, men også lande som Australien har stået fast, fordi det berører hele sundhedsvæsenet. USA's bioteknologiske industri har protesteret kraftigt over aftalen, så noget kunne tyde på, at vi har fået en bedre aftale end frygtet. Men larmen tyder også på, at Obama får svært ved at få aftalen igennem Kongressen. Det bliver et drama de næste tre-fire måneder.
Hvilke konsekvenser får aftalen for alle os andre?
Vi kan håbe, at den vil skabe vækst, så vi kan sælge mere til de lande, der er med i aftalen. Jeg tror, at Mærsk er begejstret, fordi det vil give mere transport af varer. Men der er også en frygt for, at det vil skabe en blok, som Europa ikke er med i. Det sætter de europæiske lande under pres, fordi de selv er i gang med at forhandle en handelsaftale med USA. Kritikere inden for EU frygter blandt andet, at amerikanske virksomheder kan få mulighed for at sagsøge enkelte stater, men nu kan amerikanerne pege på, at de har en aftale med 11 andre lande. De frygter, at USA nu vil trumfe sin vilje igennem ved forhandlingsbordet.