Tovtrækkeri var en olympisk disciplin fra 1900 til 1920. Skulle disciplinen komme tilbage på det olympiske program, vil forhandlingsdelegationerne fra henholdsvis Storbritannien og EU være favoritter. Siden februar har de to parter forhandlet om det fremtidige forhold mellem de britiske øer og EU efter Brexit, og her har de trukket i hver deres retning. Men i modsætning til tovtrækkeri er ingen af parterne blevet hevet over ende.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, brugte ord som ”en fair og balanceret aftale”, da den omsider kom i hus juleaftensdag. Aftalen forhindrer et totalt brud med en såkaldt hård Brexit og sikrer fortsat samhandel, når briterne endegyldigt er ude af EU nytårsaften.
Den britiske regering var noget mere bombastisk ved at hævde, at aftalen indfrier alt, hvad der blev lovet ved folkeafstemningen i 2016 og parlamentsvalget for godt et år siden.
”Vi har taget kontrollen tilbage med vores penge, grænser, love, handel og fiskeriet i vore farvande,” var meldingen fra premierminister Boris Johnson.
I går roste avisen Mail on Sunday i en overskrift premierministeren som ”Boris den menneskelige bulldozer har på triumferende vis befriet os fra EU”. Tilsvarende skriver historieprofessoren Robert Tombs fra Cambridge University i magasinet The Spectator, at ”EU vidste, hvad de ville tabe, og gav sig derfor”.
Til det sidste juleaftensdag var EU-fiskeres adgang til britiske farvande stridspunktet. Kompromisset blev, at EU-fiskere skal reducere deres fangst med 25 procent. Aftalen løber fem og et halvt år, og skal så genforhandles årligt. Det er af Danmarks Fiskeriforening blevet kaldt en ”katastrofal høj pris”. Omvendt beskylder de britiske fiskere Boris Johnson for løftebrud og for at svigte fiskerne på samme måde, som premierminister Edward Heath gjorde i 1973, da han aftalte betingelserne for briternes medlemskab af EF.
Selvom fiskeri ikke fylder meget økonomisk, så er symbolikken vigtig, fordi det understreger briternes suverænitet over landets egne farvande.
Økonomisk er det langt mere vigtigt, at samhandlen med varer kan fortsætte stort set uændret. Det glæder ikke mindst landmænd og fødevareindustrien på begge sider, som ellers ville være rendt ind i høje toldsatser. Når det er sagt, så vil der komme mere bureaukrati, når varer fra 1. januar skal over den grænse, som hidtil har været friktionsfri.
Der vil også være klausuler, som sikrer, at Storbritannien ikke bliver en bagdør, hvor varer fra andre lande kommer ind på EU’s indre marked. Der er ligeledes aftaler for, hvordan handelstvister skal løses, samt klausuler imod urimelig konkurrenceforvridning på grund af eksempelvis statsstøtte.
Anderledes ser det ud med serviceydelser og især finanssektoren, som ikke er omfattet af aftalen. London har hidtil været Europas finanscentrum, men mange banker har flyttet enorme summer til nye afdelinger i EU-lande for at sikre sig licens til at operere i EU efter Brexit.
For borgerne i EU er konsekvenserne, at de ikke længere får den samme frihed til at arbejde og studere i Storbritannien og vice versa. EU-borgere skal fremover søge om arbejdstilladelse efter et pointbaseret system i lighed med folk fra resten af verden. Selv ved paskontrollen skal folk stå i en ny kø.
Der kommer også nye regler for at rejse med kæledyr, og mange briter med feriehuse i EU-lande må nu kun opholde sig i deres huse 90 ud af 180 dage. Ellers skal de søge visum.
Studerende bliver de store ofre, da briterne forlader udvekslingsprogrammet Erasmus, men den britiske regering har lovet et nyt globalt studieprogram som erstatning.
På onsdag bliver aftalen godkendt i det britiske parlament. Den konservative regering er på forhånd sikker på et stort flertal, selv hvis nogle af partiets egne indædte Brexit-tilhængere stemmer imod. Oppositionspartiet Labour har sagt, at det hellere vil støtte, hvad det kalder en dårlig aftale, end risikere et totalt brud med EU. EU-landene forventes også at lyngodkende aftalen de kommende dage, mens Europa-Parlamentet må vente med at behandle den til det nye år.
Selvom der nu er en aftale, så får den historiske skilsmisse store konsekvenser for forholdet mellem briterne og resten af Europa, når de nye og mere lukkede grænser træder i kraft fra årsskiftet.