Hvornår begyndte handelskrigen?
Allerede under præsidentvalgkampen i 2016 gjorde Donald Trump det klart, at han som præsident ville komme med et modsvar til Kinas ”uretfærdige” handelspolitik. I sine to og et halvt år som præsident har Trump indført nye afgifter og toldsatser på så godt som alle varer fra Kina, og Kina har svaret igen med millionstore straftoldsatser på amerikanske varegrupper.
Hvad er den seneste udvikling?
I juni i år enedes de to lande om at genoptage forhandlinger om en handelsaftale, men i begyndelsen af denne måned bekendtgjorde Trump, at USA fra den 1. september lægger en 10 procent høj told på kinesiske varer til en værdi af 2000 milliarder kroner. Han advarede desuden om, at toldsatsen gradvist kan stige til over 25 procent. Få dage senere oplyste Kina, at landet vil stoppe med at købe amerikanske landbrugs- produkter. Kina anklagede desuden USA for forsætligt at forsøge at nedbryde den internationale orden.
Handler konflikten udelukkende om handel?
Der er også andre ting på spil, heriblandt cybersikkerhed og intellektuel ejendomsret. USA slår i stigende grad ned på kinesiske spioner og hackere, der stjæler teknologi og forretnings-hemmeligheder fra amerikanske virksomheder.
Hvad betyder handels-krigen for præsident Trump politisk?
Kina er et vigtigt eksportmarked for amerikanske landmænd, og landets stop for import af amerikanske landbrugsvarer vil ramme Trumps kernevælgere i USA’s kornkammer i Midtvesten hårdt.
De videre politiske konsekvenser afhænger af, hvorvidt disse vælgere giver Trump eller Kina ansvaret for deres økonomiske tab.
Hvad betyder handels-krigen for den jævne forbruger?
Virksomheder vælger typisk at lade kunderne betale ved at hæve prisen, når varer rammes af nye toldsatser. Præsident Trumps nye tiltag, som efter planen træder i kraft i næste måned, vil gøre det dyrere for amerikanske forbrugere at købe kinesisk producerede varer så som mobiltelefoner, computere, fjernsyn, tøj, sko og legetøj.
Hvad er konsekvenserne for den globale økonomi?
Striden mellem USA og Kina har forstyrret den internationale handel og skaber en dominoeffekt i den globale økonomiske fødekæde. Den nyeste udvikling i handelskrigen har skabt nervøsitet blandt investorer og fået kurserne på værdipapirer til at falde.
Nogle eksperter advarer om, at situationen kan fremskynde en ny global økonomisk afmatning.
Handelskrigen kan også få geopolitiske konsekvenser, hvis Kina eksempelvis svækker sit samarbejde med USA på prekære områder så som Nordkorea og Iran. Kina kan også vælge at optrappe sine militære aktioner i det sydkinesiske hav og omkring Taiwan, der uofficielt er blandt USA’s allierede.
Hvem ser ud til at vinde handelskrigen?
Lige nu er vinderen hverken USA eller Kina. I stedet er det tredjelande som Mexico, Brasilien, Canada og Australien, der har udnyttet situationen til at finde nye købere til deres varer i USA og Kina.
Handelskrigen kan også flytte produktionsjob fra Kina til lande som Vietnam, Taiwan, Bangladesh og Sydkorea, hvis varer ikke pålægges samme høje amerikanske toldsatser.