”Jeg har også en storebror.”
Det er først langt henne i interviewet, at Ross Hamilton kommer med den overraskende oplysning.
Når det er så overraskende, er det, fordi deres far ikke offentligt kunne stå ved sit faderskab. Han var en irsk katolsk præst, der ligesom alle andre katolske præster havde afgivet løfte om at leve i cølibat.
Ross Hamilton kom til verden for 42 år siden i irske Limerick, men var kun et par uger gammel, før han flyttede til et mere anonymt liv i hovedstaden, Dublin. Han var kort hos en plejefamilie og siden hos en moster, før hans mor tog ham tilbage.
”Min mor ændrede sit efternavn for at skabe det indtryk, at hun havde været gift, mens hun var væk,” fortæller Ross Hamilton.
Fingrene ruller rutineret papiret med tobakken, og der bliver røget igennem her på fortovscaféen i det centrale Dublin. Tobakken skal dæmpe konsekvenserne af en noget fugtig aften dagen før.
Men en typisk irsk accent fortæller – eller rettere genfortæller – Ross Hamilton sin historie, for det er en offentlig historie, der har fulgt ham, siden den blev kendt for nu 25 år siden, da han var en stor knægt på 17 år.
Faderen er afgået ved døden et par uger før, da et par kvinder fortæller et satirisk magasin, at den pæne præst rent faktisk er far til husholderskens søn.
”Bomben sprang en uge efter min fars begravelse, og derefter var vi under belejring, hvor journalister sprang frem fra buskene, når vi bevægede os udenfor. Det er som at være en kendt person midt i en skandale, hvor tabloidaviserne er efter dig. Du tjener ikke noget på det, og du er ikke kendt for andet end at være født. Du ved, at folk kigger på dig, og der er hele dette stigma forbundet med det,” siger Ross Hamilton.
Skandalen blev ekstra stor, fordi faderen Michael Cleary var en kendt og populær præst i Irland.
”Min far var en populær personlighed på tv og radio. Han var kendt som den syngende præst. Han var tilmed med i en dokumentarfilm, der deltog i Cannes-filmfestivalen. Han er en af de ledende personer i den, og han synger rock’n’roll.”
Populariteten bliver understreget af, at faderen sang for 200.000 mennesker, da pave Johannes Paul II besøgte Irland i 1979.
Da Ross Hamiltons mor vendte tilbage til præsten for at arbejde som husholderske, tog hun også den lille Ross med. De flyttede med, hver gang præsten skiftede til en ny kirke. Først i Dublins arbejderkvarterer, og fra Ross Hamilton var 10 år, til en bydel for den bedre middelklasse.
Ross Hamilton bruger konsekvent udtrykket ”the parocial home” – det fædrene hjem – som også bruges i kirkesammenhænge. Han spiller dermed på tvetydigheden i ordet fader, fordi en katolsk præst af sin menighed ofte tiltales som netop ”fader”.
Hvornår indså du, at din fader rent faktisk var din far?
”Da jeg var omkring 10 år. Min far var mere som en onkel og blev jo af alle kaldt fader Michael. Så jeg havde opfundet den her fantasifar, men de andre i skolen fandt ud af, at mine historier ikke hang sammen. At det var løgne, og jeg brugte min fantasi.”
Det fik ham at spørge sin mor.
”Hun satte mig på knæet og bad mig gætte. Jeg gik igennem navnene på venner af familien og smed også navnene på nogle filmstjerner ind. Og hun havde tårer i øjnene, da hun fortalte mig: ’Du ved, hvem det er’, og jeg svarede ’fader’, for det var, hvad alle inklusive mig selv kaldte ham, og hun svarede ’ja’. Jeg indså med det samme, at der ventede problemer forude,” fortæller Ross Hamilton.
Allerede som lille dreng havde han set tegn på, at ikke alt var, som det så ud.
”Noget af det første, jeg kan huske fra dengang, jeg var omkring fire år, var at se dem i seng sammen, selvom de havde hver deres soveværelse. Jeg nævnte det til en af mine kammerater, som måske var et år ældre, og han sagde, at ’præster ikke kan blive gift’. Det var en af de første gange i mit, hvor jeg blev rigtigt forvirret.”
Hvad betød det for jeres forhold, at du som 10-årig vidste, at han var din far?
”Vi talte ikke om det. Ting var meget anderledes dengang, og han var jo kendt. Min far sagde, at grunden til, at han ikke stod frem, var, at hele landet ville vende sig imod min mor, og det var der en form for sandhed i. At det er kvinderne, der får skylden for at forføre præsten.”
Ross Hamilton er overbevist om, at hans forældre virkelig elskede hinanden trods de umulige omstændigheder.
”Aviserne fokuserede altid på det mere seksuelle og gjorde det mere smudsigt. De så det mindre som en kærlighedshistorie og mere som en historie om at blive misbrugt. Men min mor var meget stolt af, at de i hemmelighed havde udvekslet ægteskabsløfter. Jeg ved, at min fader senere forsøgte at leve op til præsteløftet om at leve i cølibat. Men da min mor så fik en anden kæreste, blev han jaloux. Og de fandt sammen igen. Men kort efter blev han syg og døde.”
Faderen døde af halskræft i 1993 – og derefter brød skandalen ud. Moderen fik lov til at blive boende i præsteboligen, men da hun døde syv år senere af livmoderhalskræft, insisterede kirken på, at Ross Hamilton flyttede ud.
”Og jeg har siden hoppet rundt lidt overalt for at finde ud af, hvem jeg er,” som han siger.
”Jeg er nu 42 år, og jeg har endnu ikke slået hovedet på sømmet,” lyder det lakonisk fra Ross Hamilton, der end ikke har et fast sted at bo.
”Jeg er lidt af en strejfer. Jeg arbejdede sidst for et år siden i et køkken. Over de seneste fire år har jeg været lidt hjemløs. Jeg boede med kæreste, vi slog op, og hun beholdt stedet. Så nu leder jeg igen efter et sted at bo,” siger Ross Hamilton.
Som teenager var han mest af alt klassens klovn, som pjækkede fra timerne for at sidde på en café og læse romaner og ryge cigaretter, og han har ikke nogen formel uddannelse.
Mod forventning var der ingen penge, efter at faderen døde, og efter at være trukket gennem mediemøllen forsvandt mange af familiens venner også. Moderen Phyllis Hamilton udgav en bog for at fortælle sin version, og i 2008 var historien også genstand for en prisvindende dokumentarfilm med titlen ”Præsten, husholdersken og husholderskens søn”.
Hvad har din baggrund betydet for dit forhold til kirken og tro?
”Jeg har meget lidt tillid til den romersk-katolske kirke. Men jeg har haft mange kraftfulde religiøse oplevelser. De har været meget ægte. Den første var, at Gud sagde, at ’jeg er virkelig her, og jeg elsker dig’. Men jeg ved også, at det ikke er noget, jeg kan give videre til andre. Det er lidt sjovt, at jeg først blev åndelig bevidst og nysgerrig, efter min far døde. Og jeg føler mig lidt snydt, for det var der, hvor vi kunne have haft de dybe samtaler,” siger Ross Hamilton, der ikke går til gudstjenester.
”Jeg går nogle gange ind i kirker for at bede. Jeg tror på den kristne historie, at ordet blev til kød. Jeg vil også gerne have et fællesskab med andre kristne, men ikke følge en autoritet som kirken. Måske er det på grund af min opvækst, at jeg altid har følt mig som en, der stod udenfor, på sidelinjen, i kirken.”
Har du reflekteret over kirkens krav om cølibat?
”Jeg kan ikke se, at der er noget teologisk imod, at præster kan gifte sig, og hvis du skal være fader for et lokalsamfund, hvordan kan du være det, hvis du ikke ved, hvad faderskab er?”.
Dine forældre er døde. Har du anden familie?
”Der er på min fædrene side, men jeg er ikke tæt på dem. Og på min mors side er jeg lidt skuffet. Min mor var den bedste af dem. De havde en hård opvækst, og de blev sendt på børnehjem og blev opdraget af nonner, hvilket var ret strengt. Min mor fortalte, at de ægte forældreløse blev behandlet bedre end dem, der som hende kom fra brudte hjem,” fortæller Ross Hamilton, før han kommer med den overraskende tilføjelse.
”Jeg har en ældre bror, Douglas, Han blev bortadopteret til en god familie. Vi kender hinanden, men ikke særlig godt, og han vil ikke tale om vores baggrund. Han mødte aldrig vores far og mødte kun vores mor kortvarigt,” fortæller Ross Hamilton, der har en plan om at tage faderens efternavn.
”For mit navn Hamilton er et falsk navn, som skulle skjule, hvem min far var. Efternavnet Cleary er et af de ældste irske navne, og sjovt nok betyder navnet at være ’clerk’ – en lærd, og ordet ’cleric’ (præst) er udledt af det. Og så bliver jeg Ross O’Cleary – Ross, søn af præsten,” siger han med en latter.