I Hamas fik man, hvad man gik efter på et tidligt tidspunkt i den seneste konflikt med Israel, der nu har stået på i halvanden uge. Allerede efter få dage havde den militante islamistiske bevægelse i Gaza bevist, at man kunne overrumple det israelske missilforsvar ved at affyre store antal af raketter mod de israelske byer – samtidig. Men udover premierminister Benjamin Netanyahus egne ord om, at man har ramt Hamas hårdt, har den israelske regering endnu ikke noget tydeligt ”sejrsbillede” at fremvise til den israelske befolkning. Det er derfor, Hamas hælder til at acceptere en våbenhvile, mens Israel tøver med at afslutte krigen denne gang.
Det er ifølge den israelske nyhedshjemmeside Walla det egyptiske forslag om en våbenhvile fra torsdag morgen, som indtil videre er blevet accepteret af Hamas. I løbet af de seneste dage er antallet af raketaffyringer fra Gaza faldet en smule, hvilket indikerer, at Hamas er interesseret i at få kampene stoppet.
Fra europæisk side opfordres der også til en våbenhvile efter et møde mellem EU-landenes udenrigsministre. Kun Ungarn brød rækkerne ved at nægte at slutte sig til opfordringen. Sideløbende har Frankrig, Egypten og Jordan formuleret en skriftlig opfordring til en våbenhvile, som vil blive fremlagt for FN’s Sikkerhedsråd i løbet af torsdag.
Ifølge Walla bruger de tre lande bevidst en ordlyd, der ligger tæt op ad den skriftlige erklæring, som USA’s præsident, Joe Biden, udsendte tidligere på ugen. Det gør man for at undgå, at USA blokerer for en afstemning i Sikkerhedsrådet, sådan som amerikanerne allerede har gjort tre gange tidligere i den seneste uges genopblussede konflikt mellem Hamas og Israel. Hvis det ikke allerede er lykkedes for Egypten at overtale parterne inden torsdag morgen, vil en fælles opfordring om en våbenhvile fra Sikkerhedsrådet veje tungt, og Israel vil få vanskeligere ved at fortsætte sine bombardementer, som om der ikke er nogen diplomatisk indsats.
Biden ringede i går igen til Netanyahu og sagde ifølge en meddelelse fra Det Hvide Hus, at USA forventer en ”betydelig nedtrapning af angrebene”. I Israel tolkes den udtalelse som et amerikansk signal til Netanyahu om, at han højst kan fortsætte bombardementet af Hamas i Gaza i nogle enkelte dage. Og altså ikke så længe det er nødvendigt, som Netanyahu tidligere har varslet.
Benjamin Netanyahu talte onsdag til de ambassadører, der er udstationeret i Israel, og premierministeren sagde blandt andet ifølge Kan News, at Israel har to valgmuligheder over for Hamas i Gaza:
”Den ene er at besætte dem, og den anden er at skræmme dem. Vi forsøger i øjeblikket at gøre det sidstnævnte.”
Med det udsagn antyder Netanyahu, at man i Israel endnu ikke er helt tilfreds med resultatet af krigen, og derfor måske ønsker at fortsætte nogle dage endnu.
Netanyahus eget politiske bagland presser på for at fortsætte bombardementet af Hamas, og der tales om at bombe Hamas tilbage til tiden før den første Gaza-krig i 2008/09. Forstået på den måde, at det altså ikke er nok at svække Hamas i en grad, hvor det kun vil tage bevægelsen to-fire år at rejse sig igen. Men samtidig forsøger de politiske kredse omkring Netanyahu og militæret at påvirke den israelske offentligheds opfattelse af, at krigen er i Israels favør ved at vise billeder og lægge tørre tal på bordet.
Hæren udsender videooptagelser af ”fuldtræffere”, og navnene på de Hamas-ledere, der er blevet likvideret, offentliggøres. Både hæren og politikere fremhæver, at flere end 150 Hamas-krigere og mere end 100 kilometer tunnelnetværk under Gaza er blevet bombet til grus, hvilket opfattes som nogle af krigens største gevinster fra israelsk side. Netanyahu vil derfor presse på, så længe han ikke er under massivt internationalt pres for at kunne sælge ideen om, at Israels ledelse, underforstået ham selv, gjorde alt, hvad man overhovedet kunne for at tvinge Hamas i knæ.
Politisk set er det den israelske opposition, der lige nu har mandatet til at danne ny regering efter det fjerde valg på to år. Men krigen i Gaza gør det noget nært umuligt for oppositionen, hvilket betyder, at Netanyahu med stor sandsynlighed kan blive siddende på sin post.
Men den interne israelske kritik af krigen tager også til i takt med, at opfordringerne til våbenhvile gentages. Følelsen er allerede på nuværende tidspunkt, at Israel uanset hvad endnu en gang har tabt krigen over for det internationale samfund. For mens vestlige politikere forsvarer Israels ret til at forsvare sig selv mod Hamas, er billederne og antallet af døde civile i Gaza allerede de fakta, der præger opfattelsen af krigen internationalt set.