Det var en sjældent alvorlig mine, Stefan Löfven havde iført sig, da Sveriges statsminister søndag aften tonede frem på tv-skærmene rundt om i de svenske hjem.
”For mange har forsømt at følge råd og anbefalinger,” lød det med tungt åndedræt fra den tætbyggede socialdemokrat, der med den blågule fane i reversen henvendte sig direkte til befolkningen i bedste sendetid.
”Det lille pusterum, vi fik i løbet af sommeren og efteråret, er definitivt forbi. (...). De fejl, vi begår som land nu, vil vi komme til at lide under senere. Det, som vi gør rigtigt nu, vil vi få glæde af senere. Det, vi gør nu, påvirker, hvordan julefejringen kommer til at se ud, og hvem der stadig er blandt os i juletiden. Det kan lyde brutalt, men det er præcist så hård og brutal, virkeligheden er.”
Stefan Löfvens lidet opmuntrende budskab til nationen kom i kølvandet på en uge, hvor Sverige i fredags satte ny rekord med 7240 antal smittede og 66 døde på et døgn. I alt har myndighederne registreret 6406 coronarelaterede dødsfald, og rundt om i landet meldes om hastigt voksende pres på intensivafdelinger.
I den forgangne uge annoncerede den svenske regering derfor en række nye og hidtil uset strikse restriktioner, som for en dels vedkommende træder i kraft i dag og foreløbigt fire uger.
Det gælder blandt andet et forbud mod at forsamles mere end otte personer ved offentlige arrangementer (om end grænsen for begravelser er 20), ligesom alkohol ikke må sælges efter klokken 22, og lokale besøgsforbud på landets plejehjem flere steder indføres på ny. Desuden opfordrede statsministeren søndag aften sine landsmænd til at pleje social omgang med færrest mulige mennesker – allerhelst kun dem, man deler husstand med.
Ser man på, hvordan coronapandemien er blevet håndteret rundt om i verden, er de svenske restriktioner ikke blandt de mest håndfaste. Overhovedet. Men for et land, hvor man hidtil – og ikke uden en vis stolthed – har sværget til opfordringer frem for forbud og evidensbaserede anbefalinger frem for politisk gennemtvungne indskrænkninger, er der tale om et markant kursskifte, vurderer politisk kommentator Viktor Barth-Kron.
I avisen Expressen betegner han de seneste dage som ”ugen, hvor den svenske coronastrategi afgik ved døden”.
”Situationen er sort som natten, fremtiden endnu værre, og derfor er det nu nødvendigt med skærpninger,” opsummerer Barth-Kron regeringens budskab og lægger samtidig den svenske corona-exceptionalisme i graven.
”I Sverige stolede vi på ekspertmyndighederne, også selvom de en gang imellem tog fejl. Vi havde en unik tillid mellem stat og borgere, og vi var frem for alt overbeviste om, hvor vigtigt det var med langsigtede og holdbare indsatser. Men nu er vi blevet som alle andre, bare med lidt forsinkelse.”
Men hvordan blev coronahåndteringen i landet, hvor sundhedsmyndighedernes Anders Tegnell indtil for nylig udstak linjen på pressemøderne, mens statsministeren nikkede troskyldigt fra et podie i baggrunden, pludselig vendt på hovedet?
”Det er kun fjerde gang i historien, at en svensk statsminister på den her måde taler direkte til nationen. Og det illustrerer jo nok situationens alvor ganske godt,” siger Heidi Avellan, der er politisk chefredaktør på avisen Sydsvenskan, og som samtidig fastslår, at regeringens seneste tiltag ”savner modstykke i moderne tid”.
”Så én del af forklaringen på den mere markante, politiske styring er udviklingen i smitten, en anden er, at oppositionen er mere kritisk end i foråret. Det fremtvinger alt andet lige en vis politisering af håndteringen. Og så er det samtidig klart, at når ansvaret for håndteringen af den her pandemi en dag skal placeres, kan vi ikke bare pege på Anders Tegnell. Heller ikke selvom man i foråret kunne få indtrykket af, at det var sundhedsmyndighederne, der bestemte, og heller ikke selvom vi har en særlig forvaltningstradition i Sverige, hvor det er no go for en minister at overtrumfe en myndighed,” siger hun og fortsætter:
”Ansvaret er i sidste ende politisk, og derfor tror jeg også, det er klogt, at Stefan Löfven nu træder tydeligt frem og markerer, at det er ham, der har fat om taktstokken.”
Heidi Avellan mener dog ikke, at de seneste måneders mantra om, at man i Sverige lytter til eksperter frem for mavefornemmmelser, nødvendigvis betyder, at der kommer skår i det svenske selvbillede med regeringens pludselige kursskifte.
”Både og. En del svenskere vil givetvis finde udviklingen problematisk, men for de fleste vil jeg tro, at man er ganske godt tilfreds med, at man har en stærk leder, der nu træder frem og markerer sig i en svær situation. Ikke fordi, folk nødvendigvis tror, at det er bedre, men fordi det alt andet lige giver en form for tryghed,” siger hun.
Samme konklusion drager Svenska Dagbladets politiske analytiker Göran Eriksson. Men han understreger, at det først og fremmest er det, han betragter som sundhedsmyndighedernes tvivlsomme håndtering, som nu har tvunget politikerne i offensiven.
”Tilbage står et billede af, at sundhedsmyndighedernes fejlbedømmelser har skabt gnidninger mellem dem og regeringen – og hidtil har situationen næsten hver gang udviklet sig værre, end myndigheden havde forudset og dermed også, hvad regeringen havde kommunikeret (...). Men ingen magthavere har behov for rådgivere, der betyder, at man fremstår inkonsekvent. Det store spørgsmål er nu, om regeringens degradering af sundhedsmyndighederne er permanent,” skriver Göran Eriksson.