Årets største romanudgivelse i USA - Harper Lees ”Go Set A Watchman” (Sæt en vagtpost ud, red.) - ramte endelig de amerikanske boghandlere i går.
Kritikernes dom over det med spænding ventede værk er blandet.
Sydstatsromanen er skrevet af den i dag 89-årige Harper Lee for 60 år siden, inden hun forfattede hendes eneste anden roman, den prisvindende klassiker ”To Kill a Mockingbird” (”Dræb ikke en sangfugl”, 1960).
Manuskriptet til ”Sæt en vagtpost ud” blev aldrig udgivet - og var glemt, indtil den for nylig blev fundet af forfatterens mangeårige sagfører.
Den ”nye” roman er takket være den store opmærksomhed, som omgærder udgivelsen, så godt som sikker på at blive en salgssucces, men flere toneangivende litteraturkritikere giver den en lunken modtagelse.
I avisen Los Angeles Times skriver kritikeren David L. Ulin, at bogen er ”mest interessant som et litterært artefakt”.
”’Sæt en vagtpost ud’ er et begynderforsøg, og den falder fra hinanden i dens anden halvdel,” konstaterer David L. Ulin.
Handlingen i ”Sæt en vagtpost ud” finder sted i 1950’erne, cirka 20 år efter ”Dræb ikke en sangfugl”, og kredser om de samme figurer: Jean Louise ”Spejder” Finch og hendes sagførerfar, Atticus Finch.
Flere amerikanske kritikere hæfter sig særligt ved det overraskende – og for mange læsere chokerende – sindelagsskifte, som i ”Sæt en vagtpost ud” er overgået Atticus Finch.
Den tidligere så retskafne og progressive sagfører, der i ”Dræb ikke en sangfugl” forsvarede en voldtægtsanklaget sort mand og blev en litterær helt for generationer af læsere, er nu blevet racist.
”Sæt en vagtpost ud” vil helt fra første kapitel gøre læserne ”modløse”, beklager kritikeren Daniel D’Addario i magasinet Time.
”Atticus, mere end nogen anden figur, har stået for retfærdighed og retsind i den amerikanske forestillingsverden. Og nu afsløres han som snæversynet? Måske særligt i en tid, hvor bekymringer over den tilsyneladende manglende retfærdighed i raceprægede sager vokser, synes det på en eller anden måde for meget. Vi har behov for vores helte i fiktionen, om ikke andet,” skriver han.
I avisen Washington Post har anmelderen Natasha Trethewey en anden, mere positiv tilgang til Atticus Finchs’ indre forvandling.
”Et væsentligt aspekt af denne roman er, at den beder os se Atticus ikke blot som en helt, en gud, men som en mand af kød og blod med fejl og moralske svigt, der gør os i stand til at betragte os selv med alle vores kompleksiteter og modsætninger,” skriver hun.
Også avisen The Guardian er mere imponeret af romanen og dens handling. Den ”rykker ved det fastsatte syn på både en forfatter og hendes roman”, skriver kritikeren Mark Lawson. ”Og med mindre en anden overraskelse ligger og venter et sted i hendes arkiver, intensiverer denne publikation ærgrelsen over, at Harper Lee udgav så lidt,” fremfører han.
”Sæt en vagtpost ud” udgives i Danmark af Lindhardt og Ringhof, og vil blive anmeldt her i avisen senere på ugen.