Heksejagt kan skygge for problem med pædofili

Med de britiske mediers store fokus på at finde politikere, der kan have været pædofile, er der fare for, at det udvikler sig til en heksejagt, hvor man glemmer at se på, hvad der gik galt, mener universitetsansat

Den tidligere premierminister, nu afdøde Edward Heath, er den seneste britiske politiker, der har været gennem mediemøllen anklaget for pædofili.
Den tidligere premierminister, nu afdøde Edward Heath, er den seneste britiske politiker, der har været gennem mediemøllen anklaget for pædofili. Foto: Johnny Eggit/AFP.

De mange sager med britiske politikere, der beskyldes for pædofili, har udviklet sig til en heksejagt, hvor alle anklager nærmest ukritisk bliver bragt videre af medierne.

Det mener Nicholas Allen fra Royal Holloway, London Universitet. Han er medforfatter til bogen ”Etik og integritet i britisk politik”.

Han afviser ikke, at nogle politikere er skyldige, men han er bekymret over den måde, hvorpå alle anklager - som senest mod tidligere premierminister Edward Heath - bliver blæst op.

”Der er en fare for, at det bliver til en voksende heksejagt, og når det sker, forholder du dig ikke til processerne, og hvad der gik galt, men leder kun efter næste heks at anklage,” siger Nicholas Allen, der også finder det problematisk, at langt de fleste anklager er rettet mod folk, der er døde.

Efter hans mening handler det nuværende fokus på pædofili lige så meget om, at medier, politi og politikere vil have deres ryg fri.

”Jeg tror, at mange offentlige instanser som politikere, medier og politiet er følsomme over for sociale forandringer. Og de er nervøse for, om de gør det rigtige. Hvis der er beviser for, at politiet dækkede over noget, skal de nu arbejde dobbelt så hårdt,” siger han.

Nicholas Allen finder det interessant, at det tog så lang tid, før de talrige rygter blev taget seriøst, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt journalister også har været med til at dække over sager.

Men det handler også om en stærk forandring hos den politiske klasse.

”Den kulturelle tankegang i Westminster (det britiske parlament, red.) har ændret sig. For 20-30 år siden var det en mere lukket verden, og dengang var der en anden attitude. Visse ting blev betragtet som uartige, men ikke som noget alvorligt,” lyder hans forklaring på, at der tilsyneladende blev set gennem fingre med selv så alvorlige sager som seksuel omgang med børn.