Prøv avisen

Helfrid på 109: Bestem dig for lykken

"At man har et lykkeligt sind. Så holder man sig ung og glad," siger fødselaren på 109 Foto: Modelfoto

Alle kan holde sig unge og glade, hvis de bare gør som jeg og bestemmer sig for, at de skal være lykkelige, siger Finlands ældste kvinde

Finlands ældste person hedder Helfrid Eriksson.

Sankthansaften blev den gamle dame 109 år.

I dagene omkring sin fødselsdag befinder hun sig på et lokalhospital i sin hjemby, Korsholm, i det vestlige Finland.
 
Hun har et lyst rum, på natbordet ligger en bibel, og på væggene hænger billeder af børn, børnebørn og oldebørn. Hendes datter på 85, Laila Johanson, er hos hende.
 
- Hun vil gerne holde hånd, kropskontakt er vigtig for hende, siger datteren til journalisten fra det finske nyhedsbureau FNB, der besøger Finlands ældste menneske.
 
Og hvad er så hemmeligheden ved at blive så gammel?
 
- At man har et lykkeligt sind. Så holder man sig ung og glad, siger fødselaren. - Alle kan holde sig unge og glade, hvis de bare gør som jeg og bestemmer sig for, at de skal være lykkelige