Hjernen lyste intenst op, da Patient 1 døde: Det står i skærende kontrast til, hvad vi hidtil har troet om døden

En 24-årig kvindes død blev startskuddet til at forstå, hvad der sker hos mennesker, som gennemgår nærdødsoplevelser. Døden er formentlig meget mere livlig, end vi har hidtil har kunnet forestille os

Da en 24-årig patient døde for 10 år siden, lyste hendes hjerne voldsomt op, konkluderer forskere i et nyligt studie. Patientens nærdødsoplevelser står ikke alene. - Genrefoto: Andre Taissin/Unsplash.
Da en 24-årig patient døde for 10 år siden, lyste hendes hjerne voldsomt op, konkluderer forskere i et nyligt studie. Patientens nærdødsoplevelser står ikke alene. - Genrefoto: Andre Taissin/Unsplash.

Hidtil har man troet, at hjernens centre gradvist lukker ned, når hjertet holder op med at slå. 

Nyere forskning ændrer imidlertid på den teori.

Gennembruddet gør, at vi nu i endnu højere grad ved, hvad der sker i hjernen hos mennesker, som har nærdødsoplevelser, mener forskere.

Nøglen til mysteriet skulle findes hos en 24-årig kvinde i USA, som amerikanske hjerneforskere ifølge den britiske avis The Guardian kalder Patient 1. 

Tilbage i 2014 var hun gravid for tredje gang. Hun led af en sygdom, der under hendes to tidligere graviditeter forårsagede en uregelmæssig hjerterytme med anfald og besvimelser til følge. Under tredje graviditet blev lidelsen fatal. Hun fik hjertestop og var bevidstløs i 10 minutter.

Ambulanceredderne kørte hende på et hospital, hvor hun ikke stod til at redde. Herefter blev hun fragtet til en akutafdeling på universitetshospitalet ved University of Michigan.

Efter tre forsøg med en defibrillator fik lægerne startet hendes hjerte. Herefter holdt en pacemaker og et iltapparat gang i kroppen. Men hjernen var imidlertid slukket. Hun lå i koma, og efter tre dage besluttede hendes familie, at det ville være bedst at slukke for maskinerne – og det liv, der var tilbage. 

Da ilten blev slukket, skriver The Guardian, blev Patient 1 hjørnestenen i en af nyere tids største videnskabelige opdagelser. 

”Da hun døde, opførte Patient 1’s hjerne sig, som var den i en form for hyper-drive,” siger Jimo Borjigin, professor i neurologi ved University of Michigan, til den britiske avis. 

Borjigin havde i flere år undret sig over, hvad der sker, når vi dør. Ifølge hende var forskningen på området fuld af huller og ubesvarede spørgsmål. Hun satte sig derfor for at undersøge en række patienter, som mistede livet på hospitalets intensivafsnit for neuropatienter.

I 2015 dykkede hun derfor ned i de optagede hjernescanninger fra Patient 1. Og her så hun ved selvsyn, hvordan flere centre i hjernen begyndte at lyse op og kommunikere, efter at lægerne havde slukket for ilten. Der er her tale om hjernecentre, som havde været helt stille under patientens koma. 

Hjernen begyndte at lyse aktivt og intenst, da hun døde, og det varede ved i knap fire minutter.

Herefter kom endnu en bølge af signaler, som blev sendt mellem centre, der normalt varetager processering af bevidste oplevelser og livlige drømme og så hukommelseslagring.

Borjigin tror, at Patient 1 gennemgik en intens nærdødsoplevelse med mange facetter, som involverede ud-af-kroppen-oplevelser, at hun så lys, mærkede følelser som glæde og sindsro og gjorde sig tanker om moralske valg i sit eget liv.

Hvad Patient 1 så og oplevede i disse minutter, finder vi aldrig ud af. Hun er som bekendt død. Det står dog klart, at Patient 1's nærdødsoplevelse ikke er en enlig svale.

I Borjigins og kollegers studie, der blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS sidste år, fremgår det, at tre andre patienter blev undersøgt. Her oplevede Patient 3, en 77-årig kvinde, noget af det samme i minutterne, efter at der blev slukket for ilten til hende. 

Lignende beretninger om nærdødsoplevelser har for nylig været bragt i Kristeligt Dagblad. Sangerinde Julie Lindell har eksempelvis fortalt om, hvordan hun fik en formodet blodprop i hjernen og undervejs havde en nærdødsoplevelse, hvor hun mødte sin egen farmor i Himlen

Forfatter og journalist Laura Engstrøm, der for et par uger siden udkom med bogen ”Hentet af lyset”, har også måtte sande i sin research til bogen, at dødslejefænomener eller nærdødsoplevelser er meget udbredte.

Det er dog ikke alle, som får nærdødsoplevelser, inden de dør. Det skete ikke hos Patient 2 eller hos Patient 4 i undersøgelsen fra University of Michigan.

Borjigin mener dog fortsat, at døden er langt mere livlig, end vi hidtil har kunnet forestille os, skriver The Guardian.