Henrettelser er en del af det iranske regimes skræmmekampagne

Det iranske regimes henrettelser af demonstranter vækker bred international kritik. Mindst 109 dødsdømte fanger afventer hængning

Mindst 519 personer har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation Human Rights Activists mistet livet i demonstrationer, mens næsten 20.000 er blevet arresteret.
Mindst 519 personer har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation Human Rights Activists mistet livet i demonstrationer, mens næsten 20.000 er blevet arresteret. Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Anklaget for at sprede korruption på Allahs jord, og uden retfærdig rettergang, er endnu to iranske demonstranter blevet henrettet i denne uge af det iranske ayatollah-regime. Blot to måneder efter de blev anholdt for at deltage i de protester, der begyndte i slipstrømmen på den 22-årige kvinde Mahsa Aminis død i det iranske moralpolitis varetægt i september 2022.

Mindst 519 personer har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation Human Rights Activists mistet livet i demonstrationer, mens næsten 20.000 er blevet arresteret. Denne uges henrettelser bringer antallet af henrettede demonstranter op på fire, men ifølge organisationen Iran Human Rights risikerer 109 dødsdømte personer i Iran at få deres dom eksekveret når som helst. 

Det giver anledning til voldsom international kritik. I en række vestlige lande, heriblandt Danmark, er iranske ambassadører blevet indkaldt til samtale på baggrund af henrettelserne. Og for første gang siden demonstrationernes begyndelse rettede pave Frans i denne uge kritik mod Iran.  

"Dødsstraffen kan ikke anvendes som en såkaldt statsretfærdighed. Den afskrækker ikke og yder heller ikke retfærdighed til ofrene, men øger kun tørsten efter hævn," sagde pave Frans ifølge nyhedsbureauet AP. 

Selvom henrettelser ikke er noget nyt fænomen i Iran, er der en udbredt frygt for, at regimet på kynisk vis vil bruge metoden som et middel til at skræmme demonstranterne. Siden september har demonstranter marcheret i hundredvis af iranske byer, uden at regimet har været i stand til at inddæmme dem. 

En af dem, der følger demonstrationerne nøje, er 45-årige Ahmad Batebi. I 1999 blev han arresteret og dømt til døden under de daværende demonstrationer i Teheran. Det skete, efter at det amerikanske ugemagasin Time bragte et billede af ham på forsiden, hvor han løfter en meddemonstrants blodstænkede trøje. 

"Jeg blev dømt til døden i en retssag, der varede tre minutter," siger han til Kristeligt Dagblad. Efter internationalt pres blev straffen reduceret til 15 års fængsel, og i forbindelse med et lægebesøg uden for det berygtede Evin-fængsel lykkedes det ham at flygte til Irak og derfra til USA, hvor han fik asyl i 2008.  

Han ser henrettelserne i Iran som selve symbolet på regimet. Ifølge Ahmad Batebi er der tre årsager til, at regimet bliver ved med at henrette. "Den første årsag er, at man ønsker at skræmme befolkningen. Den anden, at man opmuntrer regimets tilhængere. Den tredje er," siger han og henter et citat fra Den Islamiske Republiks grundlægger ayatollah Khomenei: "at islam promoveres med blod, sværd og våben i alle generationer."