Det Demokratiske Partis nye ansigt er folk som Zak Davidson fra Columbia, Ohio. En hvid, veluddannet ateist på bare 22 år.
Det er 64-årige Norma Davenport, der har levet hele sit liv i et traditionelt afroamerikansk arbejderkvarter i Philadelphia.
Det er den homoseksuelle flådeveteran Ron Helms og hans jødiske veninde Joanne Goodwin fra Florida.
Og det er Sue Langley fra Virginia, der for 34 år siden immigrerede fra Thailand til USA med sine forældre.
Ansigter fra hele USA med vidt forskellige farver, etniske baggrunde, uddannelser og religiøse og seksuelle tilhørsforhold, som Hillary Clinton satser på vil udgøre en vinderkoalition ved præsidentvalget den 8. november, og som alle er i Philadephia i disse dage for at følge eller deltage i Demokraternes partikonvent.
Men det er en løs koalition af minoritetsgrupper, der endnu ikke står fast sammentømret over for det hvide, kristne USA, der talstærkt bakker op om den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump.
Sprækkerne i koalitionen er i disse dage synlige ved konventet, hvor mange unge tilhængere af den nu forhenværende kandidat Bernie Sanders højlydt gør det klart, at de ikke synes, at Hillary Clinton er den rette til at være Det Demokratiske Partis nye ansigt.
Alligevel er Zak Davidson overbevist om, at den stærkt voksende gruppe af unge, ikke-religiøse hvide, han tilhører, vil skubbe Hillary Clintons kludetæppe-koalition over målstregen. Og at størstedelen af de nye vælgere, som Bernie Sanders har mobiliseret, vil satse på Det Demokratiske Parti i stedet for at kaste sig frustreret i sofaen, nu da deres helt anbefaler Clinton.
”Jeg knoklede nat og dag for Bernie Sanders under primærvalgene, men nu er det vigtigt, at vi står sammen om Hillary Clinton. Det handler ikke alene om at stoppe de fordomme og det had, Donald Trump udspyer, men om at sikre, at Hillary Clinton også taler med vores røst,” siger Zak Davidson.
Hans ungdomsgeneration – millennium-generationen – har med 74,5 millioner indbyggere nu overhalet Hillary og Bill Clintons babyboom-generation, viser tal fra tænketanken Pew Research Center.
Det var netop en ny koalition af unge, sorte, latinamerikanske og hvide, veluddannede amerikanere, der sikrede demokraten Barack Obama sejrene i 2008 og 2012. Men det er en koalition, Hillary Clinton skal udvide gevaldigt for at vinde over Donald Trump i år.
For når det gælder hvide amerikanere med kortere uddannelser, står Donald Trump endnu stærkere, end Mitt Romney gjorde i 2012.
Hvis Trump kan oparbejde et forspring på 22 procentpoint blandt hvide, religiøse vælgere, har han en god chance for at vinde valget i november, vurderer The New York Times analytiske talknuser Nate Cohn.
Og ifølge flere nye meningsmålinger lykkedes det Trump at oparbejde et tilstrækkeligt forspring under Republikanernes konvent i Cleveland, hvor vreden imod Hillary Clinton kogte over.
”På konventet takkede Donald Trump de evangelikale vælgere, hvilket jeg synes er meget sigende. Ellers prædiker han had mod alle andre religioner, også os jøder,” siger Joanne Goodwin, der er jødisk og fra Florida, og henviser til et tweet fra Trump, hvor han efterfølgende blev beskyldt for at bruge davidstjernen til at sværte Hillary Clinton til som korrupt.
Joanne Goodwin er stolt over at tilhøre et parti som demografisk, geografisk, ideologisk og kulturelt har bevæget sig langt fra det parti, John F. Kennedy og Lyndon B. Johnson stod i spidsen for, da hun voksede op.
”Vi har rykket os i en meget mere progressiv retning og har undervejs skilt os af med en masse traditionelle hvide vælgere, der hænger fast i fortiden,” mener hun.
For Sue Langley, der kom til USA for 34 år siden, er Det Demokratiske Parti lig med fremtidens parti:
”Jeg tror, det hvide, kristne USA har glemt, at de ikke ejer dette land, at forskellighed altid har været normen. Om 20 år er det minoriteter som mig, der udgør et klart flertal her i landet, så de har bare at vænne sig til det.”
Om Hillary Clinton allerede ved dette valg kan nyde gavn af Det Demokratiske Partis mange nye ansigter, afhænger i høj grad af, hvor talstærkt de mange forskellige minoriteter møder op ved stemmeboksen til november.
Og de har god grund til at møde op, mener Ron Helms.
”Hillary Clinton er ved at skabe historie som USA’s første kvindelige præsident, og derfor bliver hun lagt for had og gjort til syndebuk akkurat som sorte og homoseksuelle og andre minoriteter før hende,” siger Ron Helms, som håber, Demokraterne står stærkere sammen om deres leder, jo mere presset mod hende øges.
Norma Davenport fra Philadelphia er ikke i tvivl om, at Hillary Clinton kan stå distancen:
”Hun er en meget stærk kvinde, og jeg ved af personlig erfaring, at stærke kvinder ofte får en masse slag. Alle kvinder bør tænke på, at de ligesom ved valget af præsident Obama kan være med til at skabe historie for anden gang inden for bare otte år.”
Spørgsmålet er, om Hillary Clinton kan stykke et holdbart kludetæppe sammen ved at bygge bro mellem forskellige minoriteter på det demokratiske konvent.
”Som Michelle Obama sagde på konventet, er spørgsmålet ret enkelt. Hvem vil amerikanerne have skal forme deres børns fremtid – Hillary Clinton eller Donald Trump? Valget mellem et rummeligt, multikulturelt USA og et lukket, snæversynet USA mener jeg er klokkeklart,” siger Sue Langley.
