1 En revolution i kampen mod kræft
Det største gennembrud siden den britiske læge Edward Jennar i 1796, takket være en malkepige, opfandt vaccinen mod kopper. Så begejstret omtaler kræft- og vaccineforskere det kvantespring, som videnskaben har foretaget takket være udviklingen af coronavacciner.
”På grund af covid-19 er hele vaccinefeltet ændret for altid,” har Dan Baruch, lederen af center for virologi og vaccineforskning ved Harvard-universitetet i USA, sagt.
Den såkaldte mRNA-teknik benytter ikke længere en svækket form af en bakterie eller en virus til at få kroppen til at bekæmpe en sygdom. I stedet benyttes genetisk materiale til at give en celle besked på selv at producere et protein fra den virus, man vil have immunforsvaret til at producere antistoffer mod. Det var denne teknik, tyske Biontech forskede i med kræftbehandling for øje og omdirigerede til coronavaccinerne, da den også kan benyttes mod en lang række smitsomme sygdomme – fra malaria og tuberkulose til hepatitis og cystisk fibrose.
Og nu har coronavaccinen givet kræftforskningen et afgørende boost, siger professor Mads Hald Andersen fra Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital.
”Immunterapi imod kræft, hvor man styrker patientens egen immunreaktion imod kræft, er i dag i rivende udvikling og allerede en del af standardbehandlingen af flere kræftformer som for eksempel modermærkekræft og lungekræft. Takket være covid-vaccinerne har vi fået en gennemafprøvet teknik. Det kan betyde afgørende gennembrud for udviklingen af nye former for terapeutiske kræftvacciner imod for eksempel nyre- og blærekræft samt leukæmi,” siger Mads Hald Andersen.
2 Borgerne vil høres
Nedlukningerne har betydet hidtil usete indgreb i de individuelle frihedsrettigheder i fredstid. Selv i demokratiske lande har behovet for stærkt lederskab lagt mere magt i stats- og regeringsledernes hænder. Og fra Hongkong til Myanmar er pandemien faldet sammen med stærk repression af demokratiet.
Men krisen har omvendt også rejst et voksende krav om borgerindsigt, skriver for eksempel den amerikanske tænketank Carnegie Endowment for Peace i en ny rapport.
”Pandemien har på den ene side ført til øget korruption og misbrug af coronamidlerne. Men dette har også udløst en stærkere kamp imod korruption. Fra Afrika til Latinamerika og Europa er offentlighedens krav om åbenhed vokset,” konkluderer Carnegie Endowment.
Samme synspunkt har den internationale organisation Civicus, der arbejder for at styrke civilsamfundenes demokratiske rolle.
”Det kan se forskelligt ud i forskellige lande, og mange steder er civilsamfundsorganisationerne under pres. Men coronarestriktionerne har i hvert fald ikke mindsket kravene om åbenhed og borgerindflydelse, siger Serap Altinisik, medlem af Civicus’ bestyrelse, og nævner flere eksempler:
”I Chile har regeringen efter masseprotester indvilget i at sætte den nye forfatning til folkeafstemning. I Malawi førte måneders pres til et nyt præsidentvalg og et fredeligt magtskifte midt under coronapandemien. I Østrig har en særlig coronalovgivning anerkendt civilsamfundsorganisationernes vigtige rolle og øget den økonomiske støtte til dem. Jo mere pres, der er på civilsamfundet, desto mere klart står det for mange, hvor vigtigt det er at holde magthaverne ansvarlige.”
3 Afrikas digitale revolution er i gang
Op imod 40 millioner mennesker er raslet ned under fattigdomsgrænsen i Afrika som følge af pandemien, vurderer Verdensbanken. Alligevel er Afrika en relativ succeshistorie med tre gange færre coronadødsfald end Brasilien trods seks gange flere indbyggere. Og selvom mangelfuld statistik kan forklare en del, har kontinentets erfaringer med håndtering af især ebola skabt et effektivt beredskab, som er blevet yderligere styrket af digitale innovationer.
Verdensbanken har identificeret 120 forskellige digitale løsninger, der bidrager til at bekæmpe pandemien – fra applikationer for selvdiagnostik i Angola til sundhedsinformation i Nigeria.
Afrika står således på tærsklen til et nyt teknologisk tigerspring, efter at mobiltelefonernes sejrsgang allerede har brudt selv de fjerneste landsbyers isolation.
Nu forventer Verdensbanken, at digitale applikationer fremover vil styrke virksomhedernes effektivitet foruden at give nemmere adgang til alt fra online-diagnostik til betalingsapps.
”Coronakrisen har accelereret denne udvikling med øget brug af digitale løsninger i forskellige økonomisske sektorer. På længere sigt vil digitalisering have en afgørende effekt på den økonomiske vækst,” skriver Verdensbanken i sin seneste halvårsrapport for Afrika.
”Ny teknologi kombineret med digitalisering og en ung generation, der i stigende grad benytter internettet, åbner helt nye muligheder,” konkluderer også en rapport fra det internationale konsulentfirma BearingPoint.
4 Vi kan klare den næste krise
Mens hele samfundet var lukket ned, holdt naturen åbent. Vandreture i naturen erstattede biografbesøg og caféer som kilde til oplevelser og socialt samvær.
Om det også har ændret på vores holdninger til natur- og miljøbeskyttelse, er derimod for tidligt at sige, understreger Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, der forsker i, hvordan coronakrisen har påvirket danskernes adfærd.
”Men der er kommet fokus på det nære. Vi har købt sommerhuse og hundehvalpe, og hver gang der har været en smittebølge, har vi set en mobilisering af borgerne og civilsamfundet omkring samfundsmæssig solidaritet med en oplevelse af, at kampen mod corona er et fælles projekt, vi står sammen om. Og især har vi konstateret, hvor robust et samfund vi er, og hvor høj tillid vi har til hinanden, når det gælder. Det viser, at vi vil være i stand til at håndtere andre kriser, der måtte komme, som for eksempel en klimakrise,” siger Michael Bang Petersen.
Et lignende synspunkt udtrykker Helene Hagel, der er ansvarlig for klima- og miljøpolitik i den danske afdeling af Greenpeace.
”De globale udledninger af CO2 faldt under nedlukningerne. Og selvom de vil stige igen, har vi lært, at vi for eksempel ikke behøver at flyve jorden rundt for at opleve noget. Det håber jeg, vi tager med os fremover i kampen for at bremse den globale opvarmning. Vi har set, hvor drastiske tiltag, vi er villige til at acceptere, når det gælder vores overlevelse, men vi har også været gode til at tage hånd om de mest sårbare, og det er også en nødvendig lære i forhold til at håndtere klimakrisen,” siger Helene Hagel.
5 De unge vil bidrage til genopbygningen
De unges liv blev torpederet midt på affyringsrampen til det voksne liv. Og nu vil de have indflydelse på, hvordan verden efter coronapandemien skal se ud.
”Unge blev hårdt ramt af pandemien, men vi har også rigtigt mange idéer til, hvad der skal ske nu,” sagde Daisy Moran fra den amerikanske KFUM-spejderbevægelse, YMCA, i Illinois i USA ved et pressemøde i sidste uge i Geneve.
Den internationale KFUM/K har sammen med De Gule Spejdere (Baden-Powell-spejderne) og De Grønne Pigespejderes internationale organisation, WAGGS, lanceret en global mobilisering af deres 250 millioner unge medlemmer over hele verden. De samlede sidste weekend flere hundrede unge til et globalt ungdomstopmøde om de unges egne forventninger til verden efter corona.
”Giv os plads, så skal vi nok sørge for at gøre en forskel. Jeg har selv set derhjemme, hvordan unge har støttet frontarbejderne imod covid og hjulpet deres familier,” sagde Daisy Moran ved pressemødet inden det digitale topmøde, hvor hun talte sammen med den svenske klimaaktivist Greta Thunberg.
”Greta er en inspirationskilde for de unge. Hun er et symbol på håb, og hun viser, at hvis de unge bruger deres stemme, kan de også blive hørt,” siger Tobias Simonsen, næstformand i KFUM.
”Det er vigtigt, at vi nu får de unge tilbage i foreningslivet, efter at de har siddet bag en computer så længe. De skal have kontrollen over deres liv tilbage, og både de og vi skal sørge for at bruge deres potentiale,” siger Tobias Simonsen.