Barack Obamas målsætning som præsident var at forbedre middelklassens kår og føre USA sikkert ind i det 21. århundrede. Han efterlader sig en nation, som er i bedre forfatning, end da han overtog den. Men hans løfte om at forene det delte land er slået fejl. Vi har samlet USA's 44. præsident største sejre og nederlag
Sundhedsreformen har været en stor sejr for Obama. Flere end 20 millioner amerikanere er blevet forsikrede siden vedtagelsen af Obamacare, den mest gennemgribende sociale lovgivning indført i USA i de seneste 50 år. . Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP.
Sundhedsreformen. Flere end 20 millioner amerikanere er blevet forsikrede siden vedtagelsen af Obamacare, den mest gennemgribende sociale lovgivning indført i USA i de seneste 50 år.
Her fejrer han i 2010 vedtagelsen af affordable care act, i daglig tale Obama-care, sammen med daværende udenrigsminister Hillary Clinton. Obama-care er et kontroversielt kapitel i nyere amerikansk historie. Den senere republikanske præsidentkandidat Ben Carson kaldte i 2014 ordningen for ”det værste, der er hændt i USA siden slaveriet”, og Donald Trump har så sent som i den forgangne uge sagt, at han som noget af det første efter sin tiltrædelse vil have afskaffet sundhedsreformen, som han over for avisen The New York Times kalder en katastrofe.
Foto: Pete Souza
Økonomi. Obamas hjælpepakke har genrejst USA’s økonomi efter den værste krise siden 1930’erne.
Osama bin Laden. Drabet på terror-lederen Osama bin Laden, der var hjernen bag angrebet mod USA den 11. september 2001, og som skjulte sig i Pakistan, i 2011 styrkede Obama både indenrigs- og udenrigspolitisk.
1. maj 2011 annoncerer Barack Obama med ordene “Vi fik ham”, at amerikanske elitesoldater har sporet sig frem til Al-Qaeda leder Osama bin Ladens skjulested i byen Abbottabad i det nordøstlige Pakistan og dræbt ham. Her befinder Obamas stab, herunder daværende udenrigsminister Hillary Rodham Clinton, sig i Det Hvide Hus’ Situation Room, hvor de får de seneste meldinger fra elitesoldaternes jagt på bin Laden. Drabet på bin Laden blev modtaget med jubel hos den amerikanske befolkning, blandt andet i New York og foran Det Hvide Hus, hvor store folkemængder mødtes for at fejre hans død, og det var en stor personlig triumf for Obama. Billedet fra Situation Room har været genstand for adskillige analyser, blandt andet fordi Hillary Clinton som den eneste i lokalet synes følelsesmæssigt berørt af, hvad der foregår.
Foto: Pete Souza
Iran-aftalen. I sommeren 2015 forhandlede seks stormagter anført af USA en historisk aftale på plads, der skal forhindre præstestyret i Teheran i at udvikle atomvåben.
Artiklen fortsætter under annoncen
Klimaet. Obama spillede en central rolle i vedtagelsen af Paris-aftalen i 2015, der skal bremse den globale opvarmning. Dertil kommer, at den andel af den amerikanske energisektor, der afhænger af vind- og solkraft, er øget kraftigt i hans embedsperiode.
Her ses Obama den 3. september 2016 sammen med daværende generalsekretær i FN, Ban Ki-moon, til venstre og i midten Kinas præsident Xi Jinping i byen Hangzhou i det østlige Kina.
Foto: How Hwee Young
Fem nederlag
Våbenkontrol. Efter masseskyderiet af 20 førsteklasse-elever på grundskolen Sandy Hook i Newtown i delstaten Connecticut i december 2012 lovede en dybt berørt Barack Obama, der kaldte dagen for ”den værste” i sin embedsperiode, at han ville stå i spidsen for en stramning af USA’s våbenlovgivning. Men Kongressen stejlede, og Obama siger i dag, at dette er hans største politiske skuffelse.
Sandy Hook-skyderiet fandt sted i 2012, men fulgte Barack Obama gennem hele hans embedsperiode. Her taler en berørt Obama om tragedien i forbindelse med et forslag om strammere våbenkontrol i 2015. Masseskyderier udgør et stort problem i USA, og ifølge hjemmesiden gunviolencearchive.org fandt der fra 2014-2016 næsten et masseskyderi sted en gang om dagen - 993 masseskyderier på 1096 dage.
Foto: Pat Benic
Guantanamo. Obama formåede ikke at opfylde sit valgløfte om at lukke det omstridte fængsel for mistænkte terrorister på Cuba. Hans regering har overført flere Guantanamo-fanger til tredjelande, men politisk modstand i Washington har blokeret for en fuld lukning.
I dag, efter otte år som præsident, står Guantanamo, der i dag huser 55 indsatte, stadig. Her protesterer demonstranter mod den omstridte lejr foran Det Hvide Hus i Washington D.C. den 11. marts 2016.
Foto: Andrew Harnik
Syrien. Krigen i Syrien er ikke den amerikanske præsidents ansvar, men hans manglende vilje til at sætte handling bag ord og straffe den syriske leder, Bashar al-Assad, for hans forbrydelser mod civilbefolkningen, kan betegnes som Obamas største humanitære svigt. Indvandringsreform. Demokraterne og Republikanerne er enige om, at behovet for en omfattende reform af USA’s indvandringslovgivning er presserende. Det er imidlertid ikke lykkedes Obama at få Kongressen til at vedtage en omfattende reform på området.
Fællesskab. Præsident Obama gik til valg på fællesskab, men det lykkedes ham ikke at indføre et tværpolitisk samarbejde i Washington eller at samle amerikanerne. Ifølge en nylig Gallup-måling mener 77 procent af amerikanerne – den højeste andel målt nogensinde – at nationen er splittet, og grupper er uenige om dens mest centrale værdier.
“Yes we can,” lød det euforisk fra amerikanerne, da det stod klart, at Barack Obama med næsten 10 millioner flere stemmer end sin modkandidat, republikaneren John McCain, skulle afløse George Bush Junior. Mens nogle amerikanere ser ham som en historisk dygtig præsident, føler andre, at han aldrig levede op til sine valgløfter.
Foto: Rick Bowmer